Ufrihedens pris: Hvordan vi lærte at tro, at vi ingenting kan

by Dennis Nørmark

Antropologen Dennis Nørmark argumenterer for, at vores liv er blevet mere reguleret og administreret end nogensinde før - altså, at vi har mindre frihed. Da vi samtidig tror, at vi er frie, skabes der en stor følelse af utilstrækkelighed og usikkerhed hos det moderne menneske. For interesserede i samfund og politik

464 pages, Paperback

Published October 11, 2023

Reviews

[Volbet · Rating 1 out of 5]

Jeg tænker at jeg bør indlede min anmeldelse med at sige, at jeg er pissetræt af politiske bøger, som bruger en abstrakt udlægning af coronapandemien som springbræt for en større diskussion. Først og fremmest fordi en sådan udlægning af CoVid-19 aldrig kommer til at tjene andet formål, end at det kan få forfatteren til at se skideklog ud, uden at forfatteren skal stå til regnskab for deres tilgang til en, for nu, afsluttet epidemi i Danmark. Det kan måske også være fordi, at jeg i skrivende stund er ved at afslutte min tredje dans med CovVid-19, og at det derfor er i mine tanker.
Dennis Nørmark har imidlertid ikke haft mig i tankerne, da han valgte at indlede hans bog om frihed med netop en abstrakt udlægning af coronapandemien. Nørmark tager endnu en vals i bagklogskabens klare lys, og får nemt hans frihedsideal til at fremstå som klart den bedste løsning på et problem der ikke er aktuelt. Nørmarks udlægning af coronapandemien er dog lidt special, idet den har et meget klart politisk islæt. At Nørmark er medlem af Liberal Alliance fornægter sig i hvert fald ikke. Og som alle andre ultraliberales fortørnelse over lukningen af butikker, foreninger og kirker, så når Nørmark også til det punkt, hvor hans politiske holdninger går fra det humanist-rationel regi og over i ren mysticisme. Som en anden aztekergud, kræver Nørmarks borgerlige samfund, og det kapitalistiske system, at der ofres liv til systemets fortsatte bevarelse. Det er ligegyldigt om din mormor, din bror eller dit barn dør i en respirator eller på grund af et overophedet sundhedsvæsen, Salling Group skal sælge billigt smør til jul og Grethes Hårlok skal frit kunne klippe hår. Alt andet er dårligt for økonomien. Nørmarker starter derfor bogen hårdt ud med, at det ikke bare er det klassiske, humanistiske frihedsideal som bogen handler om. Det er et langt mere neoliberalt syn på friheden, hvor friheden til at udøve abstrakte systemer går forud for din ret til ikke at dø af sygdom, som andre mennesker har spredt til dig.
Det er derfor også ærgerligt, at Nørmark vælger dette som hans udlægning af coronapandemien, da CoVid-19 virkelig satte Vestens frihedsidealer på spidsen. Hvad betyder Jeremy Benthams udlægning af frihed, som værende vores ret til at agere frit, så længe vi ikke forhindre andres frihed, når vores blotte tilstedeværelse i det offentlig rum kunne fratage personer deres liv, og at vi kan påvirke andres liv uden at dette er et udtryk for en bevidst vilje? Det er et meget interessant spørgsmål, som Nørmark desværre glider let og elegant henover, da han tager positionen at de gamle, syge og svage må dø, så Nørmark uhindret kan komme ind og se Nøddeknækkeren på det Kongelige Teater.
Men når Nørmarks coronavals er overstået, kommer han frem til pointen med hans indledning. Nørmark fremlægger sin tese, om groft sagt går ud på, at han vil demonstrere, at frihed ikke er det købt, men snarer at det er ufriheden som har en høj pris.

Jeg havde oprindeligt skrevet en længere gennemgang af bogen, hvor jeg gennemgår alle bogens kapiteller individuelt, men det blev åbenbart for langt for Goodreads.
Jeg må derfor fatte mig i korthed, og sige at jeg ikke kan lide Ufrihedens pris. Hvordan vi lærte at tro, at vi ingenting kan. Dette er imidlertid ærgerligt, da jeg er enig i mange af de punkter som Nørmark kritiserer, men hans kritik er så hul at den ville runge i en evighed under Friedrich Nietzsches hammer. Nørmark har mange legitime ting, som han har identificeret som problemer i samfundet. Men af hvad der virker til primært at være ideologiske årsager, kan Nørmark aldrig nå til en systemisk kritik af de ting, som han har identificeret som problemer. I steder ender Nørmark i selvmodsigelser og argumenter der ikke kommer nogen steder.

[Tobias Cramer · Rating 4 out of 5]

Dennis Nørmark har skrevet et forsvar for liberalismen, der ikke først og fremmest handler om penge. Det er i sig selv en bedrift at afmontere årtiers borgerlig regnearkslogik og pege på friheden i sig selv som værdi og ikke pekuniær værdi.

I det hele taget er den borgerlige tænker ukarakteristisk blødsøden. De første hundrede sider af bogen argumenterer på tilnærmelsesvis hippie-vis for, at mennesker grundlæggende er gode,
hjælper hinanden og er dygtige til at selvorganisere.

Det er vigtigt for bogens helt centrale argumentation: Vi har for mange regler, de indskrænker vores frihed og gør os til ringere udgaver af os selv. Reglerne er et udtryk for en tillidskrise, der koster os alle dyrt.

Nørmark disker op med et utal af eksempler, der alle viser den samme forfaldsfortælling. Der var mere frihed i gamle dage, hvilket gjorde arbejdet nemmere, billigere og mere borgerrettet. Læseren bliver præsenteret for en perlerække af eksempler på den heftige vækst i administrative medarbejdere, der opfinder arbejde til sig selv og overtager budgetterne, der skulle være gået til borgernært arbejde.

Det bør løbe enhver skatteborger i Kong Frederiks Danmark koldt ned ad ryggen, når man tænker på følgende: Beskæftigelsen har aldrig været højere, end den er nu. Og der har aldrig været flere ansatte på landets jobcentre.

Hvorfor? Nørmark ville sige det skyldes indtoget af den bureaukratiske overklasse, der har formået at klientalisere underklassen og fastholde dem i et Kafkask cirkus, der kun tjener til deres egen berigelse.

Visse af bogens dele er for lange og argumentationen går lidt i ring, men overordnet set præsenterer Nørmark en sober og nødvendig kritik af velfærdsstaten, der er lige relevant, om du stemmer til højre eller venstre for midten.

[Martin Poulsen · Rating 5 out of 5]

Måske den bedste danske bog om politisk ideologi. Jeg læser det første kapitel om coronahysteriet om og om igen. Det er det meste sande, der er skrevet om det hysteri, der har ødelagt mit og andres liv, fordi nogle statsansatte med deres på det tørre kunne føle sig moralsk overlegne ved at iværksætte et totalitært og ødelæggende indgreb i andre mennesker liv for på et meget teoretisk (og nu bevist komplet overdrevent) plan at beskytte nogle ældre mennesker.

[Nick Clark · Rating 5 out of 5]

The most erudite and insightful synthesis on how and why bureaucracies won the race for domination in Denmark at the cost of freedom and common sense for society and its people at large.

‘Ufrihedens pris’ is the best non-fiction book in Danish written in the 21st century I’ve come across.

[Mikkel Vastila · Rating 5 out of 5]

Fantastisk fortælling om hvordan bureaukrati og magtliderlighed, på det helt lavpraktiske plan, er altødelæggende.

Kan stærkt anbefale bogen, som gennemgår alt fra ledelse til byer og landes arkitektoniske udvikling - til pandemien, vis navn ikke må nævnes.