Danmark er et af verdens mest lige samfund – det er fortællingen om vores land. Men faktisk er det i mange år gået den forkerte vej med uligheden, og i coronatiden og med inflationen er det blevet værre: De, der havde mest, har fået mere. De, der havde mindst, har fået sværere ved at få pengene til at passe.
Bogen her handler om økonomisk ulighed – at nogle danskere har og tjener mange flere penge end andre – men det hænger sammen, viser det sig, med mange andre former for ulighed; f.eks. når store kulturforskelle gør det svært at skifte miljø, når fattige lever kortere og er mere syge end rige, når kvinder stadig tjener mindre end mænd, og når indvandrere har sværere ved at komme i arbejde.
I bogen giver Birthe Larsen, økonom og lektor ved CBS, et øjebliksbillede af den danske (u)lighed. Hvorfor er vi blevet mindre lige? Hvad kan man gøre for at skubbe til balancen? Skal man gøre noget?
Virkelig god, overskuelig og pædagogisk indføring i Danmarks økonomiske situation og hvorfor og hvordan uligheden er steget. Er ret vild med, at Birthe Larsen inddrager andre aspekter end blot de tørre tal til at illustrere uligheden. Hun inddrager også kulturelle og litterære eksempler.
A short introduction to inequality. Very easily read. I think the 3rd part of the book was the best part, liked that it also included reservations about the problems related to tax changes (labor supply). I do miss a paragraph or two on property taxes.
Bør man læse økonomi???? Sindssygt spændende og spiselig for en sproglig stx’er som mig
Hæfter mig ved:
1. Den ikke direkte sammenhæng mellem dygtighed og arbejdsomhed og løn
2. DISKRIMINATIONEN SOM MINORITETSETNISKE MÆND OG KVINDER OPLEVER.
3. Den 100-år lange udsigt til ligeløn
4. VIGTIGHEDEN AF LØNTRANSPARENS
Og sidst men ikke mindst: At kvinders arbejdsopgaver af historiske årsager ikke bliver værdsat i samme grad som arbejdsopgaverne i typiske mandefag. Bl.a. takket være tjenestemandsreformen fra 1969: - offentligt ansatte blev placeret i 40 forskellige lønrammer. Fag med mange kvinder blev placeret på lavere løntrin end mandsdominerede fag med samme uddannelsesniveau, FORDI: 1. Kvinderne betragtedes som hjemmegående, ansvarlige for husholdning og børnepasning, og derfor kunne man ikke forvente den samme arbejdsindsats SELVOM DE ARBEJDEDE SAMME ANTAL TIMER SOM MÆND
2. Kvinderne ansås ikke som primære forsørgere og behøvede derfor ikke at tjene lige så meget:)
Alt denne information er tilgængelig og selvom man i ministeriet ikke deler samme holdning i dag ser vi alligevel ikke de nødvendige tiltag for at ændre denne sørgelige og outdatede status quo