Hvordan man laver dyr

by Mathilde Walter Clark

"Det blev en slags besættelse for mig at se de svin som levede i min skygge ...”

I ET MIDTJYSK landskab går Mathilde Walter Clark rundt og undres. I verdens mest dyretætte land, hvor er så alle dyrene? I det vidt læste og diskuterede essay Hvordan man laver dyr kommer vi tættere på det der foregår inde i industrianlæggene når dansk landbrug ”laver dyr”. Hvilke liv lever dyrene? Hvad bruges dyrene til? Og hvordan taler vi om dem?

Genres: Nonfiction, Essays, Denmark, Animals, Danish, Audiobook

64 pages, Paperback

First published October 26, 2023

Reviews

[Mira Madsen · Rating 4 out of 5]

Vi skal den industrielle dyreproduktion til livs. Nu.

[Nene La Beet · Rating 4 out of 5]

Bogen er ganske kort og læst på mindre end en time. Oprindeligt et essay bragt i Information.

Vi får et nøgternt, men også what-the-f*** blik på dansk landbrug. Her er et par citater:

“Man kan sætte dyret ind i en produktionshal, men man kan ikke avle naturen ud af dyret.” Efter vi har hørt om en undsluppen so, der byggede en rede ude i en mark, hvor hun så fødte sine smågrise.

“Hver tredje sekund dør en pattegris i Danmark. 29.541 om dagen.”

“Hvis Danmark er et landbrugsland, hvorfor er der så så få danskere ansat i landbruget?”

I Information har Jørgen Steen Nielsen den 27/3 en artikel, hvor han udfordrer begrebet “landmand”, eftersom størstedelen af den danske landbrugsjord ejes af ganske få store koncerner. Og de små landbrug, som kommer tættest på det, vi traditionelt opfatter som *landbrug*, har svært ved at få del i landbrugsstøtten og støttes ikke af Landbrug og Fødevarer.

Desuden skal vi huske, at størstedelen af de grise, der “produceres” i Danmark, eksporteres. Og fald ikke for historien om, at “hvis vi ikke producerer svin, gør andre det – dårligere” (7 af 10 svineproducerende lande påstår det samme), eller “dansk landbrug hjælper med at brødføde verden”. Det passer ikke, for størstedelen af den danske landbrugsjord bruges til at dyrke foder til dyr.

Altså: tro ikke på det dominerende narrativ om dansk landbrug, for langt det meste er spin. Fx kolporteret af den tidligere kristendemokrat og nuværende konservative Isabella Arendt, der er ansat af Landbrug og Fødevarer som Senior Public Affairs rådgiver.

[Zarvid]

Dagen inden jeg læste den her delte et familiemedlem dette på Facebook:

“Skulle vi ikke takke vores bønder for at gøre et fantastisk stykke arbejde i stedet for at pålægge dem yderligere omkostninger 🙏
Køb dansk, det er både bedre dyrevelfærd og bæredygtighed”
+ et dertilhørende billede fra Landbrug og Fødevarer der påstod at Danmarks produktion af oksekød var super klimavenligt sammenlignet med fx Sydamerika.

Hvorfor simper vi for en stadig skrumpende bestand af landbrugsejere, der bliver rigere og rigere?

[Mikkel · Rating 5 out of 5]

Fremragende. Velskrevet og skånselsløs i sin udstilling af landbrugets usynlige dyremishandling i effektivitetens navn.

[Aurelija · Rating 5 out of 5]

Yikes. Trumpa, bet tvirta esė apie Danijos kaip žemės ūkio šalies grimasas.. kaip Danija “gamina gyvulius”, ir kur jie visi, jei vienam Danijos gyventojui tenka 2,2 kiaulės

[Lone Nørgaard · Rating 5 out of 5]

En meget velskrevet og informativ bog med den lidt underlige titel ‘Hvordan man laver dyr’. Titlen giver dog ganske god mening, når man læser om, hvordan moderne mennesker, har gjort dyr til en ressource, der kun har værdi, hvis de kan omsætte til gavn for os.
Nedenstående uddrag er begge taget fra afsnit, jeg finder svære at udviske fra nethinden igen:

Vi er almindeligvis befriet fra høre om, hvordan man i den industrielle dyreavl gør sig til herre over andre dyrs sexliv - hvordan man rent faktisk “laver” dyr. I grisenes tilfælde parrer de sig ikke med deres egen art, det er landbrugsmedarbejderen, der gør det udslagsgivende avlsarbejde.En række brunstige søer venter i insemineringsbåse, mens ornen køres i en vogn uden for stien, så de kan se, lugte og have mulighed for trynekontakt.
Her begynder landbrugsmedarbejderen sit manuelle arbejde med brunststimuleringen der bl.a. involverer “greb i lysken” og “strygning af yver”. Under den afsluttende “rideprøve” sætter landbrugsmedarbejderen sig oven på soen, mens han indfører kateteret til sæddosen i hende. Instruksen fremstiller avlsarbejdet som en evig balance mellem effektivitet og resultater. “Under sædoptagelsen, der typisk varer fra 1 til 6 minutter, kan man sidde på soen for at stimulere sædoptagelsen.” Sparer man tre minutter per inseminering, kan det aflæses i et tab på 0,2 grise per kuld.
Ornens funktion er således alene at sprede duft og tilbyde trynekontakt.

I sommer kom det frem, at femogfirs procent af de æglæggende høns har brækkede brystben, fordi kroppen er avlet så lille og æggene så store, at knoglerne knuses indefra. Femogfirs procent af obducerede malkekvæg har mavesår, en bivirkning af de foderpiller de får for at opretholde den daglige “ydelse” på i gennemsnit niogtyve kilo mælk. Og så er der pattegrisene og deres mødre, som hvert eneste år slår rekorder i dødelighed. I 2021 blev seksten procent af søerne enten fundet selvdøde eller måtte aflives på grund af de sygdomme og skader, som man må forvente opstår i en biologisk organisme, der er avlet til at bryde enhver naturlig grænse. Med målrettet avl har man bragt soen op på at føde i gennemsnit fireogfyrre pattegrise om året, og i stedet for at få lov til at bygge en rede i naturen, bliver hun fastspændt i en fikseringsboks på et betongulv, mens hun pattes på af anonyme smågrise, der hektisk flyttes rundt mellem hendes og andres ledige patter, indtil ungerne vejer næsten seks et halvt kilo. Denne tur gennemgår hun 2,3 gange om året. Det anbefales, at hun i alt er drægtig med fem til otte graviditeter før hun sendes til slagtning, for at holde en effektiv produktion. Hvis altså ikke hendes krop er bukket under forinden.

Jeg vil, efter at have læst bogen, gerne kunne sige, at kød ikke længere findes på familiens tallerkener. Det kan jeg desværre ikke, men bogen har trods alt givet anledning til, at jeg nu altid undersøger grundigt, hvordan dyrevelfærden bliver håndteret inden …….

[Katrine Funding · Rating 4 out of 5]

Hvis jeg ikke allerede for længst var stoppet med at smide penge efter systematiseret dyremishandling, så ville denne bog nok få mig til at droppe kødet. Skarp og indigneret essay om de mange millioner dyr, vi ikke ser, som lever og dør uden at se dagens lys, med det formål at øge indtjeningen for de få. Denne lille bog er oprindeligt et essay bragt i Information. Det kunne med fordel have været udvidet inden udgivelsen i bogformat. Vi hører rigtigt meget om svin, men der måtte gerne have været dykket lidt mere ned i forholdene for fjerkræ og malkekvæg også.

[Amalie · Rating 4 out of 5]

Endnu en bog om landbruget der gør mig rasende. Beskrivelser af forhold i staldende og skrækkelige statistikker (bl.a. “I den tid det tager gennemsnitslæseren at læse denne tekst, er ottehundrede pattegrise døde.”) er en god reminder eller indsigt i hvad der sker især i svineproduktionen. Men det væsentlige ved bogen er pointerne om landbrugslobbyens erobring af narrativet, og hvordan sprogbruget og fortællingerne er med til at fastholde os i en dyreproduktion der driver rovdrift på dyr, miljø, klima og mennesker, som undskyldes med stinkende vrangforestillinger.

(For uvidende havde det været fedt lige at få angivet fra start at det oprindeligt var et essay skrevet som anmeldelse af bogen Dansk Landbrug 1945-2020, var en anelse forvirret over hvor meget den blev nævnt)

[Søren · Rating 5 out of 5]

En god kortfattet bog omkring distancen mellem den almene danske borger og det danske landbrug. Det er vigtigt at forstå hvordan dyrene ses, hvordan sproget former behandlingen af dyrene, og hvordan væksten og effektiviseringen vender det blinde øje til hvad der sker med dyrene, deres velfærd, og den utrolige bekostning det har på dyreliv der aldrig ser lyset af den plastik indpakning der ligger i supermarkedet.

Hårdt at læse, men god.

[Lucca Ingemann · Rating 5 out of 5]

Læste bogen kort før jeg faldt i søvn og havde mareridt om hvordan der dør en pattegris hvert 8. sekund. Et mareridt for mig men en hverdag for dem :’)

[Tobias Cramer · Rating 4 out of 5]

I en af mine seneste anmeldelser her, anklagede jeg både forfatteren og redaktøren for at være seksuelt afvigende. Det var groft, men ikke i nærheden af den rundbarbering Mathilde Walter Clark giver hele dansk landbrug i sin boganmeldelse, der blev til "Hvordan man laver dyr".

Mathilde Walter Clark har et syleskarpt blik på landbrugets absurditeter. Både på de store spørgsmål som "Hvorfor ser vi aldrig en gris, når der er 2,2 gange så mange af dem som mennesker i Danmark", men hun har også blik for de galgenhumoristiske detaljer som ornestationers slogan og DAKA's Uber-agtige applikation til opsamling af døde dyr: "Pigup&Ko".

Hun formår på små 50 sider at splitte hele glansbilledet af dansk landbrug som et lysende fyrtårn til atomer. Det er velformuleret, velargumenteret og nødvendigt.

Den gav mig endnu et hak i mit flexitariske verdensbillede, og jeg er nu kun læsningen af Jonathan Safran Foers "Om at spise dyr" fra at blive rigtig irriterende at have med til middagsselskaber. For nuværende er jeg kun moderat irriterende, men det skyldes min personlighed og ikke mine madvaner.

[Anna-Sofie · Rating 5 out of 5]

Mathilde Walter Clark afdækker "arvesynden" i sin velresearchede gennemgang af industrielt dyrehold i Danmark - det er ganske enkelt rædselsfuldt, og vi lukker øjnene for mishandling og forfærdelige forhold pga profit - og lyst til billig flæskesteg. Vi VED, at det er galt, og alligevel bliver det ikke forbudt at "lave dyr". Hvad er det, der er galt med os???!??

[Jan · Rating 5 out of 5]

Forgængeren ti Det Blinde Øje; et klarsynet og skræmmende essay, som godt kunne fortjene en anden udgave of samme omfang som Det Blinde øje

[Denise Abrahamsen · Rating 4 out of 5]

Jeg er mildest talt tom for ord

[Esther Richards]

spent a good 5 min being angry about how it didn't have correct sources. then realised it's a essay in the Danish definition which functions more as a opinion piece, then i enjoyed it

[Nethe Larsen · Rating 4 out of 5]

Voldsomt, men vigtig læsning for alle danskere!!

[Bendik · Rating 5 out of 5]

jeg tror jeg spiser noget andet end flæskesteg juleaften

[David Sand · Rating 5 out of 5]

Übervigtigt read, kom bare i gang

[Laurids Flinker · Rating 5 out of 5]

Clark er skarp.

[Søren Grauslund · Rating 2 out of 5]

Bogen beskriver en række stærkt kritisable forhold i det industrielle landbrug, der givetvis er korrekte og helt sikkert bør forbedres.

Men bogen har også store problemer: Der er ikke nogen gradsforskelle i det beskrevne landbrug. Det postuleres ikke at det beskrevne dækker 100% af landbruget. Men der beskrives kun én version, og det er den værste. Så hvor dækkende er det billede, der tegnes?

Angiveligt kunne forfatteren ikke få lov at besøge nogle gårde i researchen til bogen. Det er besynderligt, eftersom Rasmus Hage Halland i præcis samme periode har skrevet en bog om landbruget (Jordbundet - En rejse rundt i dansk landbrug) hvor han ubesværet bliver inviteret ind det ene sted efter det andet.

Der fremmales et tydeligt og følelsesladet billede af hvor dårlige levevilkårene er for dyrene i industrilandbruget. Men der er ingen sammenligninger livet for dyrene er i andre rammer. Hvor meget bides grise i naturen? Hvad er dødsraten for pattegrisene i naturen?

Endvidere savner jeg reflektioner over konsekvenserne ved ikke at have denne form for landbrug. Kunne man lave betydelige forbedringer uden væsentlige meromkostninger? Forfatteren undlader fuldstændigt at gøre sig nogle tanker om hvordan det kunne være. Men når hun fx sværmer om at lave slagterier af glas, så er det for mig at se fordi hun ønsker, at der slet ikke skal være nogle slagterier. Tør hun ikke sige det højt? Hun harcelerer over at landbruget fokuserer på effektivitet. Men at gøre det ineffektivt vil vel ikke i sig selv forbedre dyrevelfærden. Så hvorfor ikke være noget mere eksplicit i forhold til hvad der bør forbedres? Er det for svært?

Jeg synes hun slipper for let om det i en bog med alt for meget følelsesporno.

[Bodil Sixhøj · Rating 5 out of 5]

Mathilde Walter Clarks bog er i virkeligheden et essay, som samtidig er en anmeldelse af bogen Dansk landbrug 1945-2020. Denne bog er udgivet af Dansk Landbrug og fokuserer på, hvilken “optimering” af husdyrproduktionen, der er sket i perioden. Desværre er der intet fokus på dyrenes liv som indespærrede produktionsdyr. Forfatteren har gennem nogle år sat sig så meget ind i landbrugsproduktionen, som det er muligt, når man nu ikke kan få personlig adgang til produktionen. Dette til trods for, at Landbrug og fødevarer skilter med “Åbent landbrug” på deres domicil på Axelborg.
Forfatteren bringer forhold frem, som man i landbruget forsøger at omtale med ord, der pynter på virkeligheden. Som hun skriver et sted: Jeg ville gerne have været til stede på det møde, hvor man blev enige om, at svineproduktionen i virkeligheden er løsningen på klimakrisen. En del af løsningen består nemlig i, at de over 27.000 dyr, der dør årligt, bidrager til ny energi, fordi en virksomhed som DAKA omdanner døde dyr til brændstof. Desuden mener man, at gyllen bidrager til energiforsyningen.
Mathilde Walter Clark skriver meget sobert og velunderbygget om disse forhold, men hun får øje på, hvilke floskler, selvros og omskrivninger, der anvendes i bogen om landbruget. En meget læseværdig bog, som alle bør læse.

[Ploni Almoni · Rating 4 out of 5]

Mathilde Walter Clark anmelder til Information en ny (Landbrug og Fødevare-finansieret) bog om dansk landbrugshistorie fra 1945-2020, der koger over af sære eufemismer om produktionsenheder (læs dyr) og flæskestegen-bliver-dyr-hvis-den-skal-kløs-bag-øret flosker (læs: rolig nu med den dyrevelfærd)...

I sit nøgterne afdækkende sprog afslører Walter Clark (der vel efterhånden må få en plads blandt tidens vigtigste samfundsrevsere) grundigt og metodisk, hvordan landbruget har forvandlet de uendelige gylletankes virkelighed til tal, statistik, såkaldt svære balancer og biobrændstof, på en måde der slører den grumme sandhed om den monstrøse danske landbrugsproduktion, der optager 60% af vores areal....

Bogen er et fint lille addendum til Walter Clarks "Det Blinde Øje" om minkproduktionen, der også er anmeldt her på siden. Walter Clark viser med sine værker, hvordan 'forfatteren' med sit skarpe blik for tekstens nuancer har en vigtig funktion, når storkapitalens "grønne" maskespil skal afsløres.

Til gengæld er det lidt fesent at tage 90 kr for et par siders genoptrykt boganmeldelse fra Information.... men jeg håber og krydser fingre for at Mathilde Walter Clark ikke slipper dansk svinedrift her, men tager taktstokken op og afdækker denne i fuld roman-længde...

[Gry Paulsen · Rating 4 out of 5]

Sindssygt fin bog. Til tider lidt svær at forstå. Derfor kun 4/5. Men virkelig nogle gode pointer om dyreavl. Fx skriver hun om
- hvordan folk ville reagere hvis vi havde et slagteri i glas.
- at sproget for dyreproduktion mellem landmanden og den brede befolkning vil få meget svært ved at nå hinanden
- at man bruger sætningen (med egne ord) “vores produktion er meget bedre end andre landes, så derfor skal vi være fremgangsland”, og hvordan man så som danske kan sidde og nikke stolt af sit land i stedet for egentlig at tage stilling til hvad der sker i produktionshallerne.
- hvordan døde dyr bliver brugt til produktion af fx biodiesel, og man derfor vender sprogbruget og siger at det er “klimavenligt”, fordi de “jo alligevel er døde”. (Men det er de jo af dårlige grunde, fx for fyldte stalde etc.)

En bog der sætter gang i tankerne, selvom den kunne være lidt svær altid at forstå.

[Henrik Mathies Hellemose]

Historien om hvorfor jeg nu har spist mit sidste stykke bacon.
Vi lever i det land med flest husdyr pr. capita og alligevel er det næsten umuligt at finde en gris i det danske kulturlandskab. Det er det paradox essayet handler om.
Man bliver forlagt hvordan hele husdyrproduktionen, grundet drifteffektivisering er blevet distanceret rent fysisk fra borgeren, og derefter, hvordan hele det sproglige apparat der hører til produktionen, har ændret sig. En udvikling der historisk er blevet set som rationel, men som når man ser situationen idag (hvilket man jo ikke gør, men okay, når man læser om situationen idag…) virker helt hen i vejret.
Meget sofistikeret argumentation.

[Victoria Soenarto Røed · Rating 5 out of 5]

Jeg synes boken var ganske vittig skrevet. Forfatteren mestrer essay som sjanger meget godt, og det er spennende hvordan hun går i dialog med bondelagets jubileumsbok. Mye informasjon var også nyttig og ikke minst oppsiktsvekkende. Var enkelte deler jeg kanskje ikke forstod like godt som en danske, grunnet den språklige barrieren, men det er slik det er. Første boken jeg har lest så langt, av ca. 10 bøker jeg leser til et kurs i dansk litteratur. #NORDKURS2024

[Kurt Thybo · Rating 5 out of 5]

Essay om landbruget misbrug af dyr under dække af at skulle avle og udvikle bedre dyr hurtigere og billigere. dyrevelfærd er kun et ord ofr mennesker fra byen, der er langt væk fra, hvad der sker på dyrefabrikkerne. landbrug med gårde som i gamle dage er 'langt ude'. Essayet er god til af få folks øjne åbnet. Ikke svineproducenterne, men os, der køber det billige kød. Vi må efterhånden tænke vores.
Uhyggelig læsning.

[K's Bognoter · Rating 5 out of 5]

Hvis du gerne vil kunne se dig selv i spejlet og samtidig blive ved med at spise den billige kylling, svinekoteletterne, bacon og hakket oksekød fra supermarkedets køledisk, så skal du ikke læse dette essay. Og derfor skal du læse det.
Læs min anmeldelse på K’s bognoter: https://bognoter.dk/2024/05/11/mathil...

[Madita Friedrich · Rating 5 out of 5]

Burde være obligatorisk læsning for befolkningen som behandling mod den sygelige dissonans de fleste mennesker handler i, men nægter følelserne adgang til. Walter Clark lægger ikke fingeren imellem, som det er så behageligt at gøre, men konfronterer løgnen og lobbyismen og mest af alt den distance, der muliggør det førnævnte.

[Michael Lauritsen · Rating 5 out of 5]

Den ekstra stjerne for selve missionen, at komme bagom dyreproduktionen, at der overhovedet er en offentlig fællesløgn at komme bagom. Og derfra bliver det hurtigt mere og mere absurd. Billedet med grisen, der i sit vilde liv havde bygget sig en rede bliver brugt tre gange, men det er også uhyre effektivt. Burde være på skoleskemaet for alle større danske børn og en sikker studentergave.

[Linda Gullov · Rating 4 out of 5]

Barsk, kritisk og øjenåbnende essay som hvordan produktionsdyr har frem til de bliver slagtet.
Rigtig mange omskrivninger og fordrejninger af sproget så det fremstår rosenrødt fra slagterierne og ikke beskriver virkeligheden i staldene.