Jump to ratings and reviews
Rate this book

Carnivora

Rate this book
Det startede som et forsøg. Først tog man personer fra dødsgangen og sendte dem til slagterierne, de skulle jo dø alligevel. Senere begyndte man at opdrætte homo cibus. Madmennesker.

I et dystopisk samfund, hvor dyrene er uddøde, har en ny menneskeart erstattet kødproduktionen. I cibusindustrien findes ingen individer, kun produkter. Men hvor går grænsen mellem menneske og cibus, og hvordan vurderer man, om ét menneskeliv er mere værd end et andet?

Caroline Stadsbjerg (f. 1994) er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet. Hun har gået på Writers Academy og været i et mentorforløb på Dansk Talentakademis Forfatterlinje. Tidligere har hun udgivet novellen ”4. th.” i Saxos antologi Stemmer i toget. Carnivora er hendes debutroman.

278 pages, Paperback

First published December 3, 2022

9 people are currently reading
252 people want to read

About the author

Caroline Stadsbjerg

3 books99 followers

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
109 (35%)
4 stars
114 (36%)
3 stars
69 (22%)
2 stars
12 (3%)
1 star
5 (1%)
Displaying 1 - 30 of 68 reviews
Profile Image for Sofie Amalie.
802 reviews172 followers
Read
February 8, 2023
Beskriv en bog dårlig challenge: Administrationen på en folkeskole beslutter sig for at nedlægge kødindustrien!

Det er makabert, klamt og tankevækkende, men mest af alt er det godt!
Profile Image for Türkan.
491 reviews103 followers
March 28, 2023
Jeg tror nok jeg kan beskrive bogen som tankevækkende, fangende og makaber.

En rigtig god debutroman af kæreste Caroline, som formår at opsætte et vildt tankeeksperiment, der sætter dagligdagen og vores kødindtag i perspektiv.

Det er en dystopisk bog, hvor dyr er uddøde, og man opdrætter madmennesker som fødevarer.
Der er interessante emner om etiske spørgsmål vedrørende homo cibus-velfærd (madmenneskerne), verdensforståelse og syn på kødindustrien. Jeg synes bogen var fangende, da jeg var interesseret i at finde ud af, hvad der skulle ske. Hvordan vores hovedperson Hannah begyndte at tænke, hvordan hendes omgangskreds begyndte at tænke i forhold til hendes nye holdninger, og hele synspunktet om at sætte kødindtaget i perspektiv - når cibus slagtes.
Jeg kunne have ønsket lidt mere i forhold til slutningen. Bogen virkede kort, og jeg ønskede lidt mere dybde henimod slutningen, og for vores karakterer. Den sluttede på en lidt forudsigelig måde, men en måde der alligevel tilfredsstillede mig.

Så please læs denne lille page-turner, der måske vil give dig lidt kvalme mens du spiser mad, men samtidig sætter nogle emner i perspektiv.
Profile Image for Tanja Kirckhoff.
9 reviews14 followers
January 7, 2023
Jeg kan ikke afkode, om bogen er skrevet til YA-segmentet, hvilket i et vist omfang kan gyldiggøre nogle af de punkter, jeg retter kritik imod. På forlagets hjemmeside beskrives genren udelukkende som dystopisk, så min anmeldelse tager ikke højde for, hvis bogen er tiltænkt et yngre publikum.



Jeg er vild med tankeeksperimentet og den verdensforståelse, værket ønsker at udfordre.
Desværre er der for mange plothuller, ligesom der er hobevis af etiske og videnskabelige dilemmaer, som kun berøres ganske overfladisk - hvis overhovedet - hvorfor der aldrig etableres en egentlig forståelse for nødvendigheden af at opdrætte homo cibus. Argumentet om, at mennesker hårdnakket nægter at undvære bacon bare fordi, er for vagt, og bogens præmis bliver derfor meget søgt og uden relevans og perspektiv.

Skrivestilen er unuanceret og middelmådig med en overflod af sproglige klichéer og floskler.
Generelt er sproget fladt, begrænset og båret af overfladisk dialog. Miljø- og karakterbeskrivelser mangler dybde, og detaljegraden er så sparsom, at jeg som læser aldrig opnår en egentlig følelse af tilknytning til karaktererne eller fortællingen i sin helhed, hvilket efterlader mig upåvirket efter endt læsning.
Profile Image for Henriette Terkelsen.
332 reviews6 followers
May 18, 2023
Jeg kunne lide præmissen (selvom den virker ret planket efter Jonathan Swifts "A modest proposal") bedre end værket.

Jeg er ikke vild med sproget, som jeg fandt lidt fladt og fyldt med floskler og jeg savnede anden udvikling end homo cibus. Eftersom de voksne tydeligvis ikke kan huske et tidspunkt, hvor man ikke spiste mennesker, føles det utroværdigt for mig, at de eneste andre forandringer lader til at være nye navne på landsdele og at papir er endnu mere forældet end nu - og selvfølgelig at Danish Crown og Rose kylling er slået sammen og statsstøttet. Alt andet lyder som om, det kunne foregå lige nu.

Måske er det meningen, men det gør det svært for mig at købe en verden, hvor alle dyr er udryddede, hvilket også ville betyde uoverskuelige forandringer i klima, flora etc.
Selv hvis romanen skulle være aktivistisk, er den ikke aktivistisk nok. Adgangen til kød vil ikke være den eneste konsekvens af alle dyrs uddøen og resten af verden ville ikke gå videre nu bare med andre slagte"dyr".

I modsætning til hvad mange andre her giver udtryk for, synes jeg faktisk den *er* ekstremt moraliserende og meget unuanceret. Men det kan jeg godt leve med.
Der er desværre for mange plothuller, så jeg er efterladt mere skuffet end opildnet.
Profile Image for Cecilie Lykke.
90 reviews20 followers
June 21, 2023
for mig var carnivora en skuffende læseoplevelse. plottet føltes ikke gennemarbejdet (fx hvis alle dyrene er døde, hva så med bierne??), og jeg kunne virkelig ikke forene mig med skrivestilen 😬

men kapitlerne var dejlig korte og jeg kunne godt lide slutningen, især kapitel 34, nok bogens mest velskrevede 🔥
Profile Image for Matilde Kaja.
67 reviews
January 10, 2023
(3.5 stjerner)
Provokerende, markaber, nytænkende, men (for mig) en smule forudsigelig.
Alt i alt god læsning, der tvinger én til at se tingene fra et nyt perspektiv. Og det kan noget!
Profile Image for Benedicte.
89 reviews12 followers
November 18, 2023
En bog der er fangende fra første side.
Skrevet på den flotteste måde!
Kan virkelig anbefales🫶🏻

Og skud ud til ✨Benedicte✨
(kan ikke huske, at jeg sådan rigtigt har læst en bog hvor en karakter hed det samme som mig)
Profile Image for Sarah Reffstrup.
557 reviews13 followers
November 18, 2023
For Helgoland en bog 😭😭😭 Jeg stortudede mig igennem de sidste 3-4 kapitler. Specielt én scene kommer til at sidde i min krop resten af mit liv (hvem prøver jeg at snyde... Nok nærmere 3)

Udover at historien er on point, så kunne jeg virkelig godt lide Stadsbjergs prosa. Jeg elsker når en forfatter ikke betragter sine læsere som idioter, der skal holdes i hånden og have alting forklaret. I stedet har hun skåret mellemregningerne ud og skrevet ind til benet. Resultatet er fantastisk 👌
Profile Image for Michelle Madsen.
1 review1 follower
December 17, 2022
Lige dele creapy, fascinerende og skræmmende! Velskrevet og yderst letlæselig
Profile Image for Louise Eva.
67 reviews9 followers
November 18, 2023
4,5⭐️

Wow, virkelig godt skrevet! En vildt fængende bog fra første side. Meget tankevækkende! Kæmpe anbefaling
Profile Image for Mirjana (Mirjana_bere).
287 reviews14 followers
December 16, 2023
Original idé? Nej, stjålet fra bogen Tender is the flash af den argentinske forfatter Augustina Bazterrica:
https://www.goodreads.com/book/show/4...

Resten er et meget utroværdig plot kombineret med 90% tomme, ligegyldige samtaler og navne på hver eneste, for historien uvedkommende og ofte overflødige person. Mest af alt ligner det en lang stil fra en 14 årig skoleelev.

Bare nogle få eksempler på mine påstande:

- hvem ender med at stole på folk efter få dages bekendtskab, især når man skal i gang med ulovlige aktioner?

- hovedpersonen er en midlertidigt administrativ ansat på en skole, ikke færdig uddannet, men hun er også med til at undervise, agere gårdvagt i frikvarterne, deltage i udflugter med en ny lærer få dage efter hans ansættelse (for at man slap for at lave skoleskema om). Og åbenbart også lidt af en hacker (hun har læst "techologi" og nej, jeg har ikke stavet det ord forkert).

- efter flere generationer har levet af menneskekød, da dyrene uddøde, er de fleste åbenbart stadig ikke aner noget om opdræt

- kreaturavlere (bønder, der opdrætter homo cibus), er præsenteret som mindre intelligente, dårligt talende mennesker (læs i dialoger, som er

- institut, der forsker i at forbedre og effektivisere homo cibus produktion hedder Crown Rose. Hmmm...kommer det fra Danish Crown og Rose Kylling? Det ville fungere perfekt, hvis bogen var en satire. Det er den bare ikke

- udover at det eneste kød, der spises, er homo cibus, er resten som i 2023. Burde der ikke ske flere forandringer fra 2023 til en distopisk fremtid, i hvert fald for at kalde romanen en distopi
Profile Image for Jannik Fogt.
Author 3 books18 followers
December 22, 2022
Vild debutroman der med et underspillet dystopisk greb (opdræt af mennesker til slagtning og fremstilling fødevarer) spejler samtidens amoralske syn på kødindustrien. Samtidig er bogen også en udstilling af den kile, som etisk stillingtagen, banker ind mellem hovedpersonen og hendes omgangskreds. For når man står ved sine moralske valg, hvordan forholder man sig så, til alle de andre, der ikke ser verden på samme måde. Hovedpersonens valg om ikke at spise (menneske)kød påvirker hendes forhold til kæresten og resten af familien og isolerer hende. Bogens finesse er, at den ikke selv moraliserer. Det står læseren frit for, at tolke Hannah som en "good guy" som handler i overensstemmelser med sine overbevisninger, eller at tolke hende som en radikaliseret aktivist.


Profile Image for Elisabeth Hjartdal.
Author 4 books6 followers
December 26, 2024
Jeg slugte hele bogen på én dag. Det er et stykke tid siden, og jeg tænker stadig over den. Hvad har jeg dog læst (på den gode måde)?
Profile Image for Marlene Bentsen (Boggrippen).
737 reviews25 followers
February 14, 2023
3.5****
📚Læseeksemplar fra mit arbejde📚
Carnivora er en dystopisk historie, hvor alle dyr er uddøde og man har derfor udviklet en ny art kaldet homo cibus - såkaldte madmennesker, der bliver opdrættet på gårde og gennet til slagtning på landets slagterier.

Vi følger den unge Hannah, der lever livet med fester hos underboen Ida og gode middage hos storesøsteren og hendes familie.

Alt sammen meget hverdagsagtigt og normalt for læseren. Lige på nær det, der med, at kød og mælk altså ikke kommer fra dyr.

Hannah er ansat ved en skole og en ny vikar, der taler meget om emnet, sætter tankerne i gang hos Hannah.

Jeg undrede mig først gevaldigt over den sære opsætning. Skriftstørrelsen er nemlig meget lille med en ret stor margin og det skal man lige vænne sig til.

Bogen har været svær at læse, for den er altså lidt ulækker, men det har virkeligt været en interessant og intens læseoplevelse, som jeg helt klart vil anbefale.

Der er nok mange, der vil holde sig væk pga. emnet, men det vil altså være synd, for historien er godt skrevet og sætter tankerne i gang. Det er nemt at glemme, hvor roast beef og entrecote egentlig kommer fra.

Jeg ved ikke om forfatteren har en vegansk/vegetarisk agenda, men historien har i hvert fald nogle gode pointer. Samtidig med at det er en ret så underholdende bog😃

Hen ad vejen forsvandt intensiteten dog lidt (hvilket egentligt var meget rart😅)og hvad der startede som et klamt urovækkende kvalmegilde, sluttede som en god dyster og crazy science fiction historie.
Profile Image for Kristine.
3 reviews
October 8, 2025
Opbyggelsen af denne her dystopi, hvor mennesker opdrætter en anden race mennesker for at få mad på bordet i stedet for dyr, lagde op til noget helt fantastisk. Så fedt udgangspunkt!
Jeg glædede mig til det, men måtte dog erkende at plottet og karaktererne var så flade, at jeg mistænker det for at være en Tween/ungdomsroman. Det var nogle meget overfladiske karakterer, der ikke virkede særlig ægte i en verden, der ellers føltes researchet og kompleks.
Profile Image for Cecilie Sabroe.
39 reviews
February 4, 2023
Virkelig en page-turner!
Voldsom og overvældende læsning.
Jeg håber at denne bog kommer til at blive læst af mange, og at den vil skabe debat og give stof til eftertanke.
Profile Image for Josefine May.
237 reviews74 followers
June 24, 2024
Jeg er meget picky, når det kommer til dansk litteratur, men Carnivora kom igennem nøglehullet og den skuffede slet ikke!

Virkelig velskrevet og et originalt udgangspunkt, der satte tankerne igang. Selve handlingsforløbet var en smule forudsigeligt, men de omkringliggende tematikker og perspektiver som bogen præsenterede formåede at opretholde min interesse. Det er også meget sjældent jeg læser bøger, hvor karakterenes omgangskreds ikke er folk på deres egen alder, og synes det var en meget sjov dynamik Caroline Stadsbjerg fik skabt mellem særligt Hannah, Leo og Benedicte. Jeg synes også romancen og familiedynamikken var virkelig cute og fungerede godt - det gjorde bogen mere grounded og fik elementet med homo cibus til at virke mere som noget virkeligt og som noget, der kunne ske.

Alt i alt meget glædeligt overrasket, og jeg kommer helt sikkert til at holde øje med fremtidige udgivelser fra Stadsbjerg!!
Profile Image for Line.
186 reviews6 followers
June 11, 2024
Et litterært mesterværk er det ikke.. MEN! Wow! En bog med en historie og tematik der sætter tankerne igang. Mange andre har skrevet flotte anmeldelser, og jeg har svært ved at sætte nærmere ord på. Kan sige så meget, at det har sat tanker igang omkring mit eget kødindtag og kødindustrien generelt.
Profile Image for Helene.
371 reviews5 followers
November 21, 2024
Jeg gik egentlig ind i den her og tænkte sådan halvt at det ville være en horror bog. Konceptet af bogen om at spise mennesker - kannibalisme - er for mig noget der sker i gyser spil eller film.
Jeg forklarede så bogens handling til min kæreste, kort tid efter jeg startede den, og hans første kommentar var "så det er sådan en veganer bog eller hvad?" og der tror jeg egentlig først det gik op for mig, at ja... Det er vist sådan en veganer bog. Ikke sagt på en negative måde selvfølgelig, for det fik virkelig en til at tænke over hvor dårlig dyrevelfærd vi egentlig har i verden generelt og hvor lidt vi gør for det. Det ramte vist lidt plet.
Profile Image for Julia.
151 reviews20 followers
October 21, 2025
It’s like “tender is the flesh” but in less disturbing. Still good, but I didn’t want to throw up that much 🤙🏻
Profile Image for Milo Mortensen.
5 reviews
November 20, 2024
This was so good😩

I never read danish books cause I find that (a lot of them) are written in the same manner, I’m not sure how to explain it. But this… this was great.

This book gave room for questions of ethics we desperately need while giving a twist of horror that mixed perfectly.

Absolutely stunning

(I did read it in Danish btw, just writing the review in English)
Profile Image for Pages and Prescriptions  .
452 reviews3 followers
December 11, 2023
Et makabert tankeeksperiment om, hvis vi mennesker ikke længere kunne spise dyr, og kødindustrien, sanktioneret og støttet af staten, derfor begyndte at opdrætte en "ny" menneskerace til spisning...ville du spise Homo Cibus/madmennesker?

Bogens hovedperson tænker ikke over hvor hendes frikadeller kommer fra, indtil en ny kollega konfronterer hende med det. Og hvordan forener man en spirende modstand mod menneskekød og samfundets syn på Homo Cibus, og et spirende forhold til en slagter?

En tanke- og ikke mindst urovækkende fortælling, der uundgåeligt tvinger læseren til at drage paralleller til nutidens kødindustri, men uden at fremstå moraliserende eller prædikende. Men også en spændende og hurtigt læst bog, som holdt mig fanget fra start til slut. Overraskende synes jeg allerbedst om den skildring der er af mor/barn-relationen flettet ind gennem historien, og som flere gange gav mig et sug i maven (muligvis spiller spiller det ind at jeg havde født få dage forinden jeg læste bogen).

Eneste minus var graden hvormed man som læser må "suspend ones disbelief" og acceptere rigtig mange letkøbte og bekvemte løsninger, specielt angående hovedpersonens hacking talent og ALF i den sidste tredjedel af bogen.

Læs hvis du kunne lide Tender is the Flesh men gerne vil have en lykkelig-ish slutning.
Profile Image for ania | hellishreads.
313 reviews9 followers
August 6, 2023
Carnivora er en virkelig velfungerende debutroman der skaber debat om etikken bag at spise kød — eller rettere, homo cibus. I en dystopisk fremtid hvor der ikke længere findes dyr der kan opdrættes og slagtes har verden sat sig for at opdrætte homo cibus, menneske kød. Vi følger Hannah der ved et chance encounter begynder at stille spørgsmål til det at spise homo cibus og som bliver draget ind i noget der er så meget større end bare hende.

Jeg synes altid det er vildt spændende at læse dystopiske bøger der gerne vil skabe en debat: om det er den måde verden er sammensat på, den måde samfundet agerer eller de etiske valg vi tager. Carnivora skabte en interesse i mig da jeg læste Tender Is The Flesh sidste år. En bog der også omhandler en dystopisk fremtid hvor mennesker opdrættes og slagtes, for at vi i samfundet stadig kan spise som kød som altid.

Der er mange ligheder mellem begge bøger i forhold til den måde hvorpå de ser menneskeheden på: at vi kan ty til kannibalisme for at kunne få det som vi plejer, og at vi distancerer os fra den makabre sandhed ved sproget vi bruger og den måde vi viser kødet frem på. Hvilket hænger meget sammen med den måde hvorpå vi allerede distancerer os fra at dyrekødet i køledisken kommer fra et levende dyr. Den måde at se menneskeheden på skaber også et godt grundlag for hvordan den dystopiske fremtid giver mening i Carnivora.

Jeg synes at bogen i dens helhed gør et godt stykke arbejde, samtidig med den er velskreven og hurtig at komme igennem, men der er nogle få punkter der haltede efter for mig. Den foregår lang tid efter at homo cibus er blevet introduceret og blevet hverdag for karaktererne, så der var desværre ikke meget omkring overgangen mellem dette, hvilket kunne have været spændende. Der var også nogle punkter hvor det føltes at både det at spise dyrekød og menneskeskød, hvor etisk forkert det er, er på samme niveau — det kan godt være det er holdningen for mange der ikke spiser kød, men jeg ville så gerne have læst mere omkring hvor foruroligende det er at spise noget der ligner os. Men ikke at kunne eller ville acceptere ligheden da det virker så meget mere ekstremt end “bare” at spise dyrekød.

Men all in all, virkelig god bog og jeg er glad for jeg fik købt den så jeg kan eje den forevigt (og at jeg har fået min bogklub til at læse den!)
Profile Image for Pietrina Picottini.
81 reviews
October 29, 2025
“We are all Earthlings”

Der Sci-Fiction Roman “Carnivora” von Caroline Stadsbjerg erschien erstmals 2023 bei Straarup & Co. Die deutsche Ausgabe erschien 2025 bei Edition W GmbH und wurde aus dem Dänischen von Justus Carl übersetzt.
Hannah Albrecht hat ihr Informatikstudium abgebrochen und arbeitet jetzt Teilzeit in einer Schule. Um’s Essen macht sie sich nicht wirklich viele Gedanken. Meistens gibt es Fast Food oder etwas zum Aufwärmen. Doch dann trifft sie auf den Vertretungslehrer Leonardo Maniro, der mit seinen unangenehmen Fragen und seinem Ausflug in eine Schlachterei ihr komplettes Leben auf den Kopf stellt.

“Ich hatte keine Lust, Stellung dazu zu beziehen, woher mein Essen kam - es war bequemer, es nicht zu tun.”

“Wir vergessen, dass Fleisch von lebenden Individuen kommt.”

In Hannah’s Welt gibt es keine Tiere mehr. Wegen Überbevölkerung und Arzneimittelresistenz gibt es nicht einmal mehr Hunde. Die Menschheit hat in der Vergangenheit einfach eine andere Menschenart gezüchtet, die Homo Cibus.

“Homo sapiens, homo cibus, der Unterschied besteht eigentlich nur im Namen. Und natürlich darin, dass Cibus in Käfigen aufwachsen.”

Als dann auch immer mehr Mädchen aus der Gegend verschwinden, nimmt Hannah das persönlich und nutzt ihre Informatik Kentnisse, um dem auf den Grund zu gehen.
Die Handlung ist in der ich-Form aus Hannah’s Sicht geschrieben. Der Text liest sich wie ein deutscher Krimi. Düster und mit Bedacht. Die Satzstruktur war komplex. Das ganze Buch ist sehr makaber. Manche Gespräche, die Hannah führt, nachdem sie entschieden hat kein Fleisch mehr zu essen, sind die Realität jedes Veganers. Der Text ist provokativ und soll zum Nachdenken anregen.

“Stark verarbeitetes Fleisch erleichtert es den Verbrauchern, sich von der Tatsache zu distanzieren, dass es einmal ein lebendiges Wesen war.”

“Wobei der Begriff Zucht Sklaverei vertuscht, Befruchtung Vergewaltigung und Schlachtung Mord.”

Hannah ist ein tolles Beispiel wie man sich gegen den Fleischkonsum entscheidet, weil man das Leid nicht mehr erträgt und nicht, weil es nicht schmeckt oder nicht gesund ist. Hannah selbst ist zu beginn im Zwiespalt mit sich selbst. Sie versteht sich selbst und die Welt nicht mehr.

“Wenn die Cibus leben können, ohne Fleisch zu essen, warum können wir anderen es dann nicht?”

Ich kann das Buch sehr empfehlen. Nehmt euch Zeit mit und die Kapazität sich ethische Fragen zu stellen.
Profile Image for Lærke Agerup.
42 reviews
April 1, 2025
Vildt god bog! Så tankevækkende og nogle vilde referencer, der bare gav så god mening og fik vores egen industri til at virke helt fucked up!
Den sætte virkelig tankerne i gang. Jeg nåede da at overveje at droppe kød mere end 10 gange og jeg har i hvert fald sat spørgsmål ved det etiske i vores landbrugs effektivitets afhængighed endnu flere gange!

Meget fængende skrivestil, som jeg ikke har prøvet noget lignende af før. Alt i alt rigtig god. Jeg er dog ret så ked af, at Andreas og Hannah ikke endte sammen, men det skal selvfølgelig heller ikke være en “de levede lykkeligt til deres dages ende”. Derudover ville jeg gerne lidt have hørt om hannahs families reaktion. Og hvordan de Cibus, som blev reddet klarede sig. Kunne nok egentlig godt læse en bog 2. Universet var i det hele taget bare rigtig fedt og der er rigtig mange muligheder for at bygge videre i det!
Profile Image for Pia Stadsbjerg.
1 review
December 26, 2022
Tankeeksperimentet virker!
Jeg blev grebet af stemningen og fortællingen er stadig i min bevidsthed her en måned efter, den er læst færdig. Den dukker op bla. Når jeg ser en varevogn!
Spændende og skræmmende. Bestemt en bog, der skaber refleksion og giver stof til eftertanke.
Jeg anbefaler at du læser med, for oplevelsen af en anden virkelighed.
Profile Image for Malene.
132 reviews8 followers
February 26, 2023
Spændende bog som tager et svært emne op - vores kødproduktion. Når det bliver vendt om til, at det ikke er dyr men mennesker (homo cibus) der opdrættes, slagtes og spises, sætter det industrien i et andet perspektiv.

Eneste anke er, at jeg synes, det er ærgerligt, at man har valgt så lille en skrifttype til teksten i bogen.
Displaying 1 - 30 of 68 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.