Meine chinesische Großmutter

by Lars Saabye Christensen, Hannes Langendörfer (Translator)

Wie kommt es, dass sich eine junge Kopenhagenerin Anfang des 19. Jahrhunderts allein auf eine lange, beschwerliche und gefährliche Seereise nach Hongkong macht? "Dieses Buch ist ein Juwel!" VG

Nach dem ersten Opiumkrieg trat China 1842 Hongkong an das britische Empire ab. Die Unruhen hielten an, die Konflikte bestanden weiter - deshalb verständigten sich die beiden Parteien 1898 darauf, dass Hongkong für 99 Jahre den Briten gehören sollte. Genau dorthin, in diesen internationalen Meltingpot und vibrierenden Handelsplatz, zieht es den Dänen Jørgen Christensen im Jahre 1906. Er soll einen Job antreten bei Svitzer’s Bjergnings Enterprise, die hier ein Büro eröffnet haben. Einige Monate später folgt ihm Hulda. Jørgen und Hulda sind Lars Saabye Christensens Großvater und Großmutter väterlicherseits.

Wie kam es, dass sich eine junge Kopenhagenerin allein auf diese lange, beschwerliche und gefährliche Seereise machte? Wer waren diese Menschen, von denen er stammt? Wie sah dieses koloniale, vom Handel geprägte Leben aus? Erst als sein Vater auf dem Totenbett liegt, fragt ihn Lars Saabye Christensen nach jener Zeit, die seine Großeltern im fernen Osten verbrachten.

Er begibt sich auf eine Spurensuche, die Überraschungen bereit hält. Er liest Briefe und betrachtet Fotografien, wühlt sich durch offizielle Register und maritime Karten - und muss sich irgendwann doch eingestehen, dass ihm seine Autorenseele in diesem Fall nicht weiterhilft. Weder Phantasie noch Vermutungen können die Leerstellen und Lücken füllen, die sich bei der Recherche auftun. Doch indem er sich akribisch an die vorhandenen Quellen hält, zeichnet Lars Saabye Christensen ein umso faszinierenderes Gemälde einer Zeit, einer Familie, eines Paares, einer Frau - und kommt letztendlich der Gegenwart auf der Schliche - und damit uns allen ...


Lars Saabye Christensen, 1953 in Oslo geboren, ist einer der bedeutendsten norwegischen Autoren der Gegenwart. Seine Bücher sind in 36 Sprachen übersetzt und wurden vielfach ausgezeichnet, unter anderem mit dem Nordischen Literaturpreis, mehrmals mit dem Norwegischen Kritikerpreis, dem Preis des Norwegischen Buchhandels sowie dem Preis des Norwegischen Verlegerverbandes.

Genres: Nonfiction

240 pages, Hardcover

First published August 1, 2020

About the author

Lars Saabye Christensen is a gifted storyteller, a narrator who is imaginative, but equally down to earth. His realism alternates between poetic image and ingenious incident, conveyed in supple metropolitan language and slang that never smacks of the artificial or forced. His heroes possess a good deal of self-irony. Indeed, critics have drawn parallels with the black humour of Woody Allen. But beneath the liveliness of his portrayal melancholy always lurks in the books.
Since his début in 1976 Saabye Christensen has written ten collections of poetry, five collections of short stories and twelve novels. His great break through came with the novel Beatles in 1984. The book store sale of over 200,000 copies of the Norwegian edition has made this one of the greatest commercial successes in Norway, and it was voted the best novel of the last 25 years by Dagbladet's readers in 2006.

Reviews

[Gabby · Rating 4 out of 5]

[Tradusă în română sub titlul „Bunica mea chinezoaică”, la Casa Cărții de Știință]
În această carte, autorul explorează ceea ce aș numi „mitul bunicii”, pe care cred că orice nepot îl construiește, gândindu-se la un bunic drag. Bunica din titlu este o figură a vremurilor trecute, atât de apropiată de autor, dar atât de inaccesibilă; ea devine deci o poveste. Autoreflexivă, cartea împletește povestea vieții bunicii cu considerațiile autorului asupra relației dintre ficțiune și realitate. Memoria devine centrală în acest roman, iar trecutul se infiltrează în prezent, generând o explorare a identității personale, familiale și artistice.

Chiar dacă povestea este autobiografică, cred că are ceva universal în ea: dragostea care dăinuie de-a lungul generațiilor, poveștile strămoșilor noștri pe care le purtăm cu noi pentru tot restul vieții. Recomand din toată inima aceasta carte.

[Åsmund Ådnøy · Rating 4 out of 5]

Det er en sprø, skjelvende tråd gjennom denne boka, et insisterende hastverk - livet renner som sand mellom fingrene våre - som gir en særegen følelse. Jeg vet ikke hvor mange andre som hadde klart å turnere så mange tidsplan og tråder på 170 sider, og likevel få det til å fungere så bra. Det handler om forfatterens far som holder på å dø, minner fra oppveksten i Oslo på 1960-tallet, forfatterens reise til Kina og ikke minst om arbeidet med å pusle sammen historien om farmoren og farfarens opphold i Hong Kong på begynnelsen av 1900-tallet.

Tidens dille blant norske forfattere er å skrive om seg selv, men få gjør det bedre enn Lars Saabye Christensen.

[Merete Bratsberg Aae]

Lars Saabye Christensen bruker sin egen familiehistorie i denne romanen. Farmora står for det meste i skyggen av mannen sin, og de kildene han har er sparsomme. Likevel, eller akkurat derfor, jobber han for å finne ut mer av hennes liv. Hun er dansk, men flytter med mannen sin til Hong Kong. Han driver et bergingsskip og tjener gode penger.
Handlinga rammes inn av at jeg-fortelleren sitter på dødsleiet til faren. Han deler detaljer fra livet som hittil har vært ukjent. Jeg-personen sammenligner seg sjøl med de hardbarka forfedrene sine. Da oldefaren var 12 år ble han sjømann. Jeg -fortellere, derimot, fikk så vidt lov til å ha speedwaystyre på sykkelen, fordi mora var redd for at han skulle ramle. Ny og gammel tid står i sterkt kontrast til hverandre.
Vi får høre mye om sjøfart og det å ha yrket sjømann. Vi får også beskrivelser av den tomme leiligheten i Gabels gate, nå som faren har kommet på sykehuset. Fraværet fyller rommene. Og dette skildrer Lars S. Christensen på en måte som bare han kan. Språket er poetisk, fult av metaforer og aforismer.
Noe av det jeg likte best, var det øyeblikket da jeg-fortelleren er på Hong Kong Heritage Museum og ser gamle opptak, fra tida da besteforeldrene hans var der, en trikketur i 1909. Man dras inn i en tidsreise.
Jeg har vekselvis lytta og lest boka. Kim Haugen leser så fint, og gjør alt så levende. Jeg måtte stoppe opp og lese om igjen partier og lese videre, fordi det er så mange fine formuleringer. En slik kombinert lytte-lesing gir meg mye. Det er en luksus i en travel hverdag, å sitte med en bok i fanget og følge teksten mens lydboka går, og lese videre i eget tempo når jeg har tid.

[Marievelde · Rating 5 out of 5]

Annerledes. Likte det.

[Oskar Kvalsvik · Rating 3 out of 5]

"Konfutse skriver i 'Tretegnsboken: Man skal studere generasjonens rekkefølge.' Det har jeg med hånden på hjertet gjort. Jeg kjenner min plass i køen. Han fortsetter imidlertidig: 'Når Den som studerer historie undersøker de sann beretninger, vil han forstå de gamle og nye betegnelsene likeså klart som han så det med sine egne øyne.'"

[Lise · Rating 4 out of 5]

"Min kinesiske farmor" er en anderledes bog, end jeg havde ventet. Jeg læste den på norsk, originalsproget. Jeg havde troet, at det var en biografi om en kinesisk farmor som så mange andre med brev-citater og fiktive passager.
Men dette portræt af en farmor er både en erindringsbog, og en bog om forfatterens fars sidste dage på hospitalet. Den handler også om den gamle tid og den nye tid. Om kinesere og europæere i Hongkong for godt hundrede år siden og nu - og meget mere. Det hele væves sammen og blandes, så det er en lyst!
Forfatteren ved utrolig lidt om sin farmors liv, før hun blev gammel. Kvinder levede ofte i skyggen dengang. Han forsøger at finde ud af noget og finder også nogle indirekte spor. Fx gennem beskrivelser af, hvad hendes mand, farfaren, har bedrevet i sit liv. Her er der kilder at øse af. Farmoren er ikke nævnt nogen steder. Kun i to breve fra sin mand, da de er nygifte og han venter hende i Hongkong.
Lars Saabye kan huske hende, som hun var som gammel, og han har nogle billeder, som kan give lidt fornemmelse af, hvordan hun har set ud. Men intet ellers. Hun rejste som ung og nygift alene til Hongkong til sin mand, som havde arbejde der. Hun var norsk, han var dansk. Rejsen tog tre måneder.
Forfatteren er også i Hongkong på et tidspunkt og forsøger at leve sig ind i, hvordan der har været i kolonitiden, da han bedsteforældre boede der. Han gentager mange gange: "Jeg vet ikke, jeg vet det ikke.
Det er en smuk historie. Om liv og død. Om erindring og slægt. Om ønsket om at kunne huske og bringe farmoren til live. I stedet bringes forfatterens egen barndom til live og den fortættede stemning ved farens dødsleje.

[Bodil Sixhøj · Rating 4 out of 5]

Forfatterens far ligger syg og afkræftet på hospitalet. Moren er død nogle måneder tidligere. Tiden nærmer sig, hvor han ikke længere har nogen at spørge om familiehistorierne, så han beder faren fortælle om sin mor. Han svarer ham ikke. Gennem bogen optrevles de historiske facts om farmor Hulda, der havde hatteforretning i Hjørring, blev gift med en skibsfører, der kort efter udstationeres i Hongkong som kaptajn på en dansk bjergningsdamper fra bjergningsselskabet Svitzer. Hun drager på egen hånd derud for at leve med sin mand. Mens vi følger farens sygeleje, hører vi om moren, farfarens og farmorens liv og forfatterens egen opvækst (om fritidsjobs mv, som optræder i mange af hans romaner), og forfatteren forbinder de enkelte punkter, både med fantasi, ved at se på gamle familiefotos og ved at besøge et museum i Hongkong, som han vælger at besøge, da han på et tidspunkt skal lancere en af sine romaner i Kina. Kender man Lars Saabyes romaner, føler man sig nærmest draget ind i en familie, som man kender lidt i forvejen ud fra romanfigurer, der deler livsvilkår eller oplevelser med forfatteren. Der er en naturlig vemodighed over bogen, som der selvfølgelig er ved afskeden med ens forældre. Har man læst Byens spor III, undgår man ikke at tænke, at der næsten også ligger et farvel fra ham selv, især fordi han undervejs nævner, at han ikke selv har efterkommere. Slægtshistorien slutter. Bogen slutter med, at den gamle far kæmper sig ud af sygesengen for at fejre sin 90-års fødselsdag hjemme.

[Peter Holmboe · Rating 2 out of 5]

Denne her er vist den første jeg har læst af Lars Saabye Christensen, men desværre giver den mig ikke stor lyst til at kaste mig yderligere ind i hans univers.

Bogen handler ikke så meget om hans farmor, men i langt højere grad om ham selv.
For så vidt gør det ikke så meget, men fortællingen mangler (for mig at se) nerve, indlevelsesmuligheder og helt overordnet ærinde. Faktisk kom jeg til tider til at småkede mig underlæsningen på trods af at han faktisk skriver rigtigt godt!

Hvis jeg skal pege på mere end det autofiktive, som nok er det egentlige ærinde, så handler bogen også om kvindekønnets historie og præmisser før og nu, den handler om "den hvide mand" og kolonisering og den handler med lidt god vilje også om både teknologihistorie og litteratur i et lidt bredt favnende perspektiv, men altså... Jeg fandt den ikke spændende eller synderligt interessant.

[Beata · Rating 2 out of 5]

Piękna okładka książki i zachęcająca recenzja były dla mnie obietnicą zanurzenia się w świat kolonialnego Hongkongu początku XX wieku. Jak się okazało, był to wabik, na który dałam się złapać.
Książka jest raczej feerią myśli błąkających się po głowie, w tym tęsknoty za babcią, której historii nie zdążył poznać. W tej feerii można doszukać się oczywiście poruszających i cennych myśli czy obrazów, ale całość jest trochę pogmatwaną mieszaniną myśli o przemijaniu i śmierci człowieka, który poprzez swój wiek zaczyna być dotykany tymi niełatwymi ostatecznymi kwestiami.
Powiem tak, co kto lubi, czego szuka…

[Terje · Rating 3 out of 5]

En litt stillestående og i overkant melankolsk The Making of Saabye Christensens Forfatterskap. For mye repetisjon av tidligere brukte bilder, setninger og stamtrær, og for mange og for lange sitater fra gamle aviser. Boka reddes delvis av at Saabye Christensen som alltid skriver eksepsjonelt bra, og den vakre historien om farens siste tid. Men jeg lurer fortsatt veldig på om Saabye Christensens oldemor het «Ane Marie» eller «Anne Katrine».

[Arild Sørensen · Rating 5 out of 5]

En annerledes og personlig bok fra Lars Saabye Christensen. Som tittelen sier handler den om hans egen familie og oppvekst. Meget godt skrevet og jeg føler at jeg kommer nærmere forfatteren og hans familie. Håper det kommer flere bøker!

[Lavinia · Rating 2 out of 5]

2.5*
Cu exceptia parintilor, nu mi-a pasat deloc de rudele lui LSC, dar intre povestirile plictisitoare si multele insiruiri de strazi sunt reflectii de o mare frumusete, care mi-au reamintit ca "Beatles" e un roman grozav.

[Jan Kruse]

Ikke læst

[Stine Pernille · Rating 3 out of 5]

'Livet er basert på en sann historie'. Litt spennende. Litt kjedelig. Interessant å lese om Saabye Christensens farmor som kun eksisterte i lys av sin mann, eller i skyggen av ham.

[Frøydis Sund · Rating 2 out of 5]

Litt om farmor, som er spennende, men aller mest om alle andre, flest menn i familien og i historien.

[Eileen Sainsbury · Rating 3 out of 5]

Although not my favourite of LSCs books, it was very interesting from an historical point of view.

[Pheo · Rating 2 out of 5]

Jeg var nødt til at opgive lidt før halvvejs, da det var en pine at tygge mig gennem noget så kedeligt. Øv!

[PJ Veamann · Rating 3 out of 5]

Granskende og lett filosofisk bok hvor forfatteren leter etter forhistorien sin gjennom gamle bilder, brev og avisutklipp. Jeg blir ikke helt grepet av resultatet, men i noen sekvenser ser vi hans storhet.
Tre, men sterke stjerner.

[Ragnhild Aarseth · Rating 4 out of 5]

En kjærlighetserklæring til alle kvinner som lever i skyggen av sine menn, bl.a.

[AnnKristin · Rating 3 out of 5]

En fin fortalt familiehistorie som viser godt hvordan kvinners historier igjennom tiden blir forbigått i stillhet mens mennenes løftes fram. Hvordan så lite er dokumentert om familiens fyrtårn, som betyr så mye for så mange, men vi glemte å spørre hvordan livet deres var. Dermed er det jo fint lite om farmor i Hong Kong, og det var jo det jeg ville lese om.

[Caroline Dokken Wendelborg · Rating 4 out of 5]

Mitt første møte med Saabye Christensen, og det falt virkelig i smak! Nå gleder jeg meg til å ta fatt på andre bøker han har skrevet.

[Sara Åsatun · Rating 2 out of 5]

Annerledes.

[Christian Leonard Quale · Rating 3 out of 5]

I’m a huge fan of Lars Saabye Christensen’s “Byens Spor” books, and they largely inspired me to go on the Norwegian-reading binge I’ve been on lately. Min kinesiske farmor is Christensen’s journey back through the history of his own ancestors, and his ruminations on what the lives of his grandparents might have been like. This book got glowing reviews when it came out. I wish I liked it more, but for me, this ended up being a perfectly OK book.

A bit of the premise of the book, to the extent that it has one, is that Christensen, who tends to write his fiction based on scraps of reality, never wrote what he believes could have been his best story: a story based on the journey his grandmother took from Denmark to Hong Kong. This book is him taking a journey through the information he does have about his grandparents, part reconstructing and part imagining what their lives would have been like. The story is interjected with his own travels to Hong Kong, memories from growing up in Oslo, as well as the dying days of his own father.

For me the stories of growing up in Oslo, as well as Christensen saying goodbye to his father, were the highlights of this book. They packed an emotional punch that I just wasn’t able to get from the more speculative stories about his grandfather and grandmother. I’m glad to have read this book, and it never stopped being interesting, but I think this is a book that some people will appreciate more than others. Unfortunately I’m in the latter group.