Forfatterens far ligger syg og afkræftet på hospitalet. Moren er død nogle måneder tidligere. Tiden nærmer sig, hvor han ikke længere har nogen at spørge om familiehistorierne, så han beder faren fortælle om sin mor. Han svarer ham ikke. Gennem bogen optrevles de historiske facts om farmor Hulda, der havde hatteforretning i Hjørring, blev gift med en skibsfører, der kort efter udstationeres i Hongkong som kaptajn på en dansk bjergningsdamper fra bjergningsselskabet Svitzer. Hun drager på egen hånd derud for at leve med sin mand. Mens vi følger farens sygeleje, hører vi om moren, farfarens og farmorens liv og forfatterens egen opvækst (om fritidsjobs mv, som optræder i mange af hans romaner), og forfatteren forbinder de enkelte punkter, både med fantasi, ved at se på gamle familiefotos og ved at besøge et museum i Hongkong, som han vælger at besøge, da han på et tidspunkt skal lancere en af sine romaner i Kina. Kender man Lars Saabyes romaner, føler man sig nærmest draget ind i en familie, som man kender lidt i forvejen ud fra romanfigurer, der deler livsvilkår eller oplevelser med forfatteren. Der er en naturlig vemodighed over bogen, som der selvfølgelig er ved afskeden med ens forældre. Har man læst Byens spor III, undgår man ikke at tænke, at der næsten også ligger et farvel fra ham selv, især fordi han undervejs nævner, at han ikke selv har efterkommere. Slægtshistorien slutter. Bogen slutter med, at den gamle far kæmper sig ud af sygesengen for at fejre sin 90-års fødselsdag hjemme.