У

by Erlend Loe, Эрленд Лу

我,阿澜,29岁,风华正茂,高大强壮,身体健康,生在挪威,长在挪威,我过得很好。说我应有尽有也不为过。没有任何外部力量威胁着我。银行利率忽上忽下,但我并不觉得这和我有什么关系。我没有贷款,也没有成家。我在首都租的房子,既便宜又好。可最近我常常觉得空虚,我建造的一切从未给国民生产总值贡献过一分一厘,没有一件我所建造的东西对这个社会有意义。有人为了这个国家的富强而努力工作。这是显而易见的。有人玩命地工作。我总要为挪威做点什么。我要让挪威登上世界地图。挪威必须登上世界地图,一举平天下,并且赶早不赶晚。我必须创造一条理论,然后证明它。这就是当务之急。一个煞有介事的理论,以及一场熠熠生辉的验证。我想要有所发现,那就得有所发现。舍我其谁？

Genres: Fiction, Humor, Contemporary, Scandinavian Literature, Roman, Novels, Travel

416 pages, Hardcover

First published January 1, 1999

About the author

Erlend Loe is a Norwegian novelist. He worked at a psychiatric clinic, and was later a freelance journalist for Norwegian newspaper Adresseavisen. Loe now lives and works in Oslo where in 1998 he co-founded Screenwriters Oslo - an office community for screenwriters.

In 1993 he debuted with the book Tatt av kvinnen, and a year later published a children's book, Fisken, about a forklift operator named Kurt. Loe has a distinctive style of writing which is often likened to naïve art. He often uses irony, exaggeration and humor.

Reviews

[Hans F. M. · Rating 4 out of 5]

Jeg liker godt når jeg sitter igjen med en følelse av at jeg tar med meg kunnskap med overføringsverdi fra en bok. Det kan jeg ikke akkurat si at jeg gjorde med denne, men den var allikevel morsom og den ga meg en underlig ro. Og latter og ro fortjener stjerner. Fire stykk.

Har forresten lært hva brødfrukt er. Det har kanskje overføringsverdi??

[Sindre Bergsholm Bjørhovde · Rating 3 out of 5]

Rar, litt lang, litt mangel på mål og retning, men vittig! Te en viss grad e eg veldig åpen for ka som står så lenge Erlend Loe har skreve det. Har utvikla en svakhet der.

Takkformeg

[pinta_vodki · Rating 2 out of 5]

The most boring of Loe's works I've read, and the size doesn't help. His other books manage to keep it relatively short, so the fun musings to boring narrative ratio is in favour of the former. Here the scale tipped the other way, and I failed to see the benefit in that.

The "Vi som ikke bygde Norge" bit was great, as well as some other stuff towards the end; all in all, however, the unreasonably large amount of it was meaningless storytelling without clear end goal.

[Knut Sigurd · Rating 2 out of 5]

it was ok. Den siste av vaksenromanane til Loe eg ikkje hadde lese, og eg trur nok ikkje boka har blitt betre dei siste tjue åra. Det er så klart ting å like her, men det er ein del røyr óg.

[Johanne]

Veldig fint om jakten på forskningsresultater og guttastemning. Anbefales.

[Edvard Stenersen · Rating 4 out of 5]

ble ferdig med denna i går! flott bok det, koser meg alltid med loe-mannen<3

[Kim Arne · Rating 5 out of 5]

Det må ha gått minst 15 år siden jeg leste «L», og den dukket opp igjen i bevisstheten min i forbindelse med Marianne Marthinsens virale kronikk «Vi som ikke bygde Norge» i sommer. Jeg er egentlig sterk motstander av omlesing, men med Erlend Loe synes jeg det må være lov å gjøre et unntak.

Utover den deilig knusktørre, gjennomironiske og naivistiske prosaen til Loe, tror jeg at jeg fikk mer ut av å lese «L» som 30-åring enn 15-ish-åring. Det er lettere å relatere seg til den eksistensielle angsten som gjennomsyrer romanen – usikkerheten rundt hvorvidt man er på riktig plass i livet og om man får noe vettugt ut av disse greiene her.

Jeg kan ikke si noe annet enn jeg storkoste meg hele veien. Dog synes jeg at den siste delen av ekspedisjonen går litt på tomgang, med unntak av en hysterisk og slumsete gjennomgang av menneskehetens historie, etterfulgt av en dramatisk scene der hele ekspedisjonsmannskapet tror at Lånekassen er i ferd med å gå til angrep på dem fra en fiskebåt.

Det er bare til å slå fast at «L» har tålt tidens tann, og passer svært godt for 30-åringer i 2022 som i 1999 (skulle jeg tro, basert på mottakelsen ved utgivelse). Dette er først og fremst stor fortellerkunst, med et lite alvor i bunn.

[Frieda Valentina · Rating 2 out of 5]

Altså jeg beklager, men jeg kjedet meg faktisk veldig. Boka har noen morsomme øyeblikk, merkelige referanser og gir et innblikk i en tid jeg så vidt kan huske selv, men historien er fullstendig meningsløs. I andre bøker, som Doppler og Naiv. Super, er det nettopp denne typen meningsløs handling som gjør boka morsom å lese. Denne boka får det ikke til.

[Levi · Rating 1 out of 5]

Oi, denne er ordentlig langdrygd. Sånn skikkelig dratt ut så til de grader. Til slutt vet man ikke hvor mye mer man gidder om Heyerdahl, Polynesia, og "Jeg vet ikke". Men man skjønner jo at man ser slutten, og til ens skuffelse mens alt bare fortsetter som det gjorde fra starten av. Det tar liksom aldri slutt. Lara Croft, jenter, sigaretter, knodring, somling, norsk bedagelighet osv. Alt er tangenter og jeg gidder det ikke. Jeg lever allerede i tangenter, og jeg puster og driter det: jeg har nok, jeg er mettet av det, det er fullt her, du er ikke velkommen, snu og gå. Det er ingenting i meg som jager etter å også omfavne Loes oppfatning av tomrommet: av vår eksistens i intet, vår mening og vårt jag etter hensikt. Det er jo skikkelig gøy at det ble slik det ble for Loe med denne ekspedisjonen til et eller annet sted i middelhavets havgap. Jeg syns det er kult, morsomt og et slags bevist på noe, men gud nåde, spar meg for 500 sider av det. Jeg orker det ikke. Bevist blir for dratt ut; drøftingen for mager. Boken er for lang. Loe skinner nok klarere for meg i andre verk.

[Synne Stokke · Rating 3 out of 5]

Litt treg i begynnelsen og slet med å forstå hvilken retning boken egentlig var på vei i. Tok seg opp mot slutten, men med tanke på at det var siste 100 sidene av boken var det mye «ekstra»

[god knall · Rating 4 out of 5]

knallfin<33

[Marie · Rating 3 out of 5]

artig, men litt for lang

[Geir · Rating 4 out of 5]

Erlend, Even, Martin, Egil, Kim, Roar og Yngve på ikke fullt så ville eventyr på Manuae. Var det Trygve eller Yngve? Perfekt bok for den som vil lære minst mulig om mest mulig.

[Hjolia · Rating 2 out of 5]

Om man märker att man läser bara djupa dramatiska verk och är redan
less på det då borde man väl börja läsa någon bok av Erlend Loe. Då
får man säkert en portion humor och upplever något positivt. Och
världen omkring blir visst gladare och roligare.
Kort sagt skulle jag vilja rekommendera läsa romanen ”Expedition L”
till dem som vill skratta och hitta spännande äventyr. Till exempel
försöka att bevisa att Stilla havets befolkningen härstammar från
Sydamerika. Ja, det vill man göra i boken. Men till skillnad från Thor
Heyerdal som trodde att de hade tagit sig till Polynesien med flotten
hävdar vår huvudhjälte att de hade kunnat gå över Stilla havet med
hjälp av primitiva skridskor när det var fruset. Ja, nämligen så
tänker norrman Erlend, 29, som berättar allting för oss. Och för att
bevisa sin banbrytande teori samlar han folk och försöker bete sig som
en bra ledare.
Jag beundrade hans fantasi när Erlend började att hitta pengar för
expedition. Han var otroligt påhittig, måste jag säga. Medan han letar
efter folk (han ville ha bara ”stabila pojkar”) vill han prompt veta
var i syskonskaran var och en befinner sig. Han har ju hört talas om
att det bestämmer alla mänskliga egenskaper. Och därför vill han att
hans bror som enligt psykologen kan se saker, som den äldste inte kan
se, följer med (då kommer han kanske till och med få ett
Nobelpriset som den äldste). När han har samlat folk arbetar han
ivrigt med teambuilding och även skrattar lika högt som dem andra. Det
kunde ju låta dem förstå att de verkligen hör ihop.
Och en vacker dag ger sig 7 vanliga pojkar eller män (hur vet man de?)
iväg. De når en obebodde ö i Stilla havet som heter Manuae fast de
ångrade sig att ta sig dit på en balsaplotte som Heyerdahl gjorde. Det skulle ju bli för segt och kunde inte ens hjälpa att bevisa deras
teori om skridskor. Istället bestämde dem att hitta dit med planet.
Roligt, eller hur? Det skedde massa roliga saker där på ön också. De
ville ju inte bara forska om befolkningen utan de hade många andra
viktiga uppgifter. De var till exempel intresserad av att sammanfatta
flickornas periodiska system och få reda på hur mycket timmar kan en
enskild person sova om ingen väcker den.
Den här historian fick mig skratta många gånger! Fast ibland kände jag
att den var för långt. Men man kan ju väl ibland ta lite tid på sig
och läsa om andras vansinniga och löjliga ideer :)

[Anne Marte Jordet Stensrud · Rating 4 out of 5]

Morsom og leken halvdokumentarisk bok om individualismens muligheter og dens pris. Jeg lo (skrattet) høyt flere ganger underveis. Hovedpersonen opplever et press om å skape sin egen historie i en verden hvor alle grunnleggende behov er dekket og hvor alle kriker og kroker allerede er utforsket. Boka stiller naive, men eksistensielle, undrende spørsmål om etablerte sannheter og kunnskap. Dermed er L også klok samfunnskritikk om mennesket i en postmoderne tid. Jeg tenker også på hvor mye som har skjedd på ca. 20 år, siden boka kom ut. Hvilken plass ville det politiske landskapet og (sosiale) media hatt i romanen om den ble skrevet i dag?

Jeg liker at Loe tar de hverdagslige, naive og absurde tankene og scenarioene helt ut (eks. Lånekassen). Han slipper det ikke med en bemerkning, men utbroderer, kverner og maler. Likevel er det dette trekket ved romanen som, for meg, gjør at den også blir noe langtekkelig.

[Anne · Rating 2 out of 5]

Gode ideer som ikke helt finner sin form i en bok som er altfor lang.
Bok som er morsom å fortelle om, men ikke nødvendigvis å lese.

Høydepunkter:
"Vi som ikke bygde Norge"
Det periodiske system om jenter
Utlegningen om hvorfor Lara Croft tilfeldigvis har store, og ikke små, pupper.

Som sagt, morsom å fortelle om osv.

[Erle Heber]

Erlend loe altså, min favoritt. Alt det vanskelige han trekker frem, men med en slik letthet og humor som gjør at det ikke blir så skummelt lenger.
Selv om det ikke er min generasjon, så har jo jeg heller ikke bygd Norge, og som med alle hans andre bøker føler jeg på en trang til å gjøre som personene i boka, sette ut på en syk ekspedisjon!

[Elizabeth · Rating 4 out of 5]

It is full of whimsy, but based off of a scientific theory. It's intelligent and fun at the same time.

[edgarallenshoe]

five stars for the first half, three for the third - but overall a perfect lazy summer read

[marileftonread · Rating 4 out of 5]

Erlend Loe sin L, jada endelig har jeg og lest den🙈😅
.
Det blir ikke bedre når det er Loe som skriver. Jeg hører stemmen hans mens jeg leser, og får den spesielle #loefølelsen😉😜
.
Erlend er 29 år gammel, og føler at han burde bidratt mer når det kommer til å sette Norge på kartet. 🇧🇻 Det har ikke blitt gjort godt nok syns han. Den som kan trekkes fram som eksempel på å ha gjort det er Heyerdahl, så Erlend bestemmer seg for å legge ut på en ekspedisjon sjøl. 🛥 🌴 🐠 🏕
.
Sammen med seks andre reiser de til øya Manuae hvor de skal forske. Grave. Observere. Teste ut teorier. Boken er i og for seg hendelsesløs på de punktene, ikke noe eksepsjonelt blir oppdaget, men dagene går da. Og som sagt, når det er Loe som skriver, blir det lille som skjer både trist og morsomt 🎭 😊 🎭
.
Er du Loe-fan er denne boken et must. Om ikke, så har du ikke gått glipp av noe. Annet enn god skriving og artige fortellinger da. 😬 👍😆
.
.
.
.
.
.
.
.
#erlendloe #L @cappelendamm #roman #generasjonsroman #opplevelse #reise #leselyst #bøker #lese #norskebøker #norskebokbloggere #bokstagram #bokstagrammer

[Tiitu Lehtineva · Rating 4 out of 5]

Ehdottomasti omituisella tavalla erityisen erikoinen kirja siitä, miten miesporukka lähtee (Erlend etunenässä) Tyynellemerelle saarelle etsimään vastauksia ihmiskunnan syvimpiin kysymyksiin. Erityisen innoittava on tyttöjen jaksollinen järjestelmä.

Kivalla tavalla kirja, jota lukiessa väistämättä kamppailee sen kanssa, että kirja on totta, mutta ettei se kuitenkaan voi olla.

Kuka voisi olla todellisessa elämässä muka niin mielikuvituksellinen tyyppi kuin Erlend?

Kirja on pitkä. Sen kappaleet ovat hurjan pitkiä. Se jaarittelee ja loiskuu sinne tänne, mutta kun sykkeeseen pääsee mukaan, niin sitä lukee ikään kuin Erlendin omaa jaarittelua ja kerrontaa siitä, mitä tapahtui. Kirjan rakenne on melko erikoinen verrattuna perinteiseen romaaniin. Et välttämättä pidä tästä, mutta kannattaa yrittää.

Harmiton, hyväntuulinen ja hauska.

[Gabriel Thrane · Rating 3 out of 5]

Charmerende, men en smule famlende Loe. Formlen er ved at tage form, men den sætter sig som enkeltstående værk lidt imellem to stole; den har fjernet sig fra den umiddelbare, chamerende naivitet fra Naiv.super, men er ikke endnu helt skarp nok i sin absurditet og ironi
Sproget er som altid hans helt store styrke, og det er sku sjovt i tide og utide, men den samfundskritik, der unægteligt stikker snuden frem mindst ligeså ofte er ikke sublimeret og inkorporeret på samme måde som i f.eks Doppler
Dog er de tre sidste sider oprigtigt rørende. Læste den færdig på et fly i voldsomt blæsevejr og det havde været en fin bog at sidde med i hænderne hvis alting gik helt galt

[Norunn · Rating 4 out of 5]

Jeg leste ikke L og Naiv.Super da "alle" leste disse bøkene for 20-25 år siden. Men nå leser jeg bøkene til Erlend Loe i noe motsatt rekkefølge. Og L... For en historie😂 For en forteller! Loes univers er rett og slett galskap satt i et eller annet system. Gjenkjennbart.. Fra bok til bok altså... Skrivestilen hans i de siste bøkene er den samme som i L. Det er slik den er, har vært og vil fortsette å være. Han er så tro mot sin stil, og det er altså bare å kaste seg over alt han har skrevet. Kanskje bortsett fra Fakta om Finland da... Nå gleder jeg meg til å gyve løs på Naiv.Super😊

[Andreas · Rating 3 out of 5]

Alltid like morsomt å lese bøker av Loe på grunn av språket, men føler plottet kanskje ble litt vel stillestående til tider med lite faktisk handling. Men når boka tar for seg hvordan det er å leve i Norge som "de som ikke bygde landet", er kanskje også poenget at det er litt vanskelig å få ting til å skje når målet er å opprettholde velferdsstaten istedet for å bygge opp etter en krig. Må jo nesten håpe at vi får oppleve samme følelsen selv de neste tiårene da.

[Michael Sanderson-green · Rating 4 out of 5]

This is bazaar but I'm reviewing Doppler because I used that book to review to lazy days which doesn't come up on goodreads. Anyway Doppler is a very cute read almost Irish in its tone that is Becketts wonderful observational, ironic absurdist humor. I fact I found myself reading it in an Irish accent.

[Aleksei Kuklin · Rating 4 out of 5]

"Вылет из Осло задержался из-за каких-то неполадок. Что-то надо было заменить, но что именно, нам никто не объяснил. Может быть, стульчак унитаза, а может быть, и крыло."

"Эвен отправился по кокосы и минут через пять-шесть возвращается с добычей."

"Я снимаю майку, которую надеваю ночью назло комарам, и полуголый, весь в загаре отправляюсь на пляж."

[Valeriia · Rating 2 out of 5]

Цікаво помічати як змінюється моє ставлення до літератури - років десять назад мені дуже заходила творчість Ерленда Лу, зараз же це Наївно.Нестерпно.
Роздуми тридцятилітніх звучать як роздуми тринадцятилітніх, можливо з якимсь розладом розумової відсталості. І, наче, я розумію що в цьому весь сенс, постіронія, але читати було доволі нудно.

[Nikolai Vestbøstad · Rating 4 out of 5]

Erlend Loe skriver en historie med glimt i øyer, tror jeg forstår hvor doppler har kommet fra når jeg leser boken. Hvis en først skal skrive en skildring av en guttetur til stillehavet er det gode øyne vi får være med på.

Jeg har kost meg med boken på bussen og den teite humoren har gitt meg gode flir i det offentlige rom. Loe burde skrive en til bok med Lånekassen som hoved antagonist.

[Sofie Nøklegaard]

her er jeg usikker… føler jeg i flere år har hørt gatene prate over hvor fantastisk denne boken er. så jeg ble kanskje litt skuffet, levde ikke helt opp etter forventningene. også lurer jeg på hvor mye som er funnet opp og hvor mye som faktisk skjedde. syns erlend loe satt med ukomfortabelt mye makt over hvordan vennene hans ble representert for omverdenen… det er litt knausgård

[Оксана Гаджій · Rating 3 out of 5]

I like Loe, he is probably one of my favourite currently living authors. But this book was actually pretty boring. There were some naive philosophical and funny moments, which made text more bearable. I don't regret that I've read it though.