Den danske beskæftigelsesindsats står endnu engang foran en reformering, denne gang med det, som er døbt ”lukningen af jobcentrene”.
Danmark står dermed foran en historisk mulighed for at rette op på de fejl, som medarbejdere, ledere og borgere har peget på i årevis. Men hvis vi skal skabe de rette løsninger, skal vi have modet til at se det i øjnene, som ikke har fungeret. ”Jobcenterkrisen” er en undersøgelse af netop dette.
Bogen inddrager stemmerne fra borgere og medarbejdere, såvel som kronikker og læserbreve igennem flere år. Alt dette tilsættes et blik mod forskningen og inddragelse af forfatterens egne oplevelser som praktikker som bisidder for sårbare og udsatte borgere i kontakt med jobcentrene. Igennem kapitlerne dykkes ned i det store eksistentielle paradoks, som jobcentrene har været indrettet under:
Er opgaven omsorg eller beskæftigelse? Og kan de to elementer fungere sammen?
Rejsen bringer os omkring et blik på arbejdsforhold, høje sagsstammer, faglige normer, borgernes oplevelse af jobcentrene, lovgivningen, de store dilemmaer, sanktioner og ikke mindst beskæftigelsesindsatsens nedlukning under corona – og hvad forskningen kunne fortælle os om, hvad der skete, når indsatserne pludselig blev frivillige. Bogen belyser dermed ikke blot fortidens problemer, udfordringer og nutidens muligheder, men kommer ligeledes med bud på løsninger til fremtidens indsatser.
Vigtig bog, hvis man ønsker at forstå nogle af de mange paradokser og fejlslagne indsatser, der i løbet af særligt de sidste 10-15 år har ødelagt meget for mange af de mest sårbare i samfundet. Samtidigt forelægges der også konstruktive data og forslag, som man kunne håbe engang ville blive fundamentet for en ny og bedre social- og beskæftigelsesindsats. Om det er muligt at ændre det nuværende menneskesyn, som områdets regler - med deres associerede politiske narrativer - sidder fast i, det må tiden vise.