Arbejdets land

by Kaare Dybvad Bek

Ny dagsordensættende debatbog af Kaare Dybvad Bek, socialdemokratisk folketingsmedlem og minister – og forfatter til de anmelderroste bøger Udkantsmyten og De lærdes tyranni.

De bredeste skuldre orker ikke længere at bære de tungeste byrder. De tager ud for at realisere deres bucket list, går på deltid for at mærke efter, flytter til Ærø for at leve et helt andet liv. Der vokser et oprør imod arbejdet. Men spørgsmålet er, om der er råd i Danmarks rige?

I denne bog skruer Kaare Dybvad Bek tiden tilbage for at finde svaret. Til velfærdssamfundets barndom, da det sure slid på markerne hørte op, kvinderne blev befriet fra kødgryderne, og alle blev borgere med lige rettigheder. Til oprørsk ungdom mod skattefar og Systemet, som folket kom til at afsky. Til rejsegildet i det 21. århundrede, hvor gælden er betalt ud, og bygningen står solidt. Vi bor i verdens mest udbyggede og formentlig bedste velfærdsstat. Et førsteklasses samfund beboet af trygge, lykkelige og velstående mennesker, der lever misundelsesværdige liv. Man kan næsten glemme den anden side af ligningen: At det hele går op – for den enkelte såvel som for samfundet – fordi vi finder mening og skaber værdi, når vi mødes og løfter i fælles flok. Et eventyrland – arbejdets land.

277 pages, Paperback

Published November 3, 2023

Reviews

[Mathias Holk Stoltenberg · Rating 4 out of 5]

Jeg har virkelig hørt meget kritik og parodiering af Dybvads arbejderistiske moralfilosofi fra denne bog, som nok mest berygtet udfolder sig i, at forældre skal være stolte over at hente deres børn som de sidste i institutionen. Eller gennem den klassiske konservative kritik: “Vi skal ikke være skaffedyr for staten”. Det er svært ikke at forfærdes over den tilsyneladende familiefjendske Kaare Dybvad lige indtil, at man sætter sig og læser/lytter til hans bog “Arbejdets Land”, som viser sig at være gennemført og overbevisende.

Dybvads mission med bogen er, at være en form for modkultur til den nye bølge (spørgsmålet er naturligvis hvor omfangsrig den er) af borgere, som ønsker et andet arbejdsliv end det klassiske fuldtidsarbejde, hvilket tydeligst illustreres gennem “Ærø-manifestet”. Argumentet er meget kort skitseret, at man ikke kan forvente de offentlige tilbud (uddannelse, lægehjælp, ældrepleje osv) på nuværende kvalitet, hvis man ikke vil bidrage til dem gennem fuldtidsarbejde. At kæmpe for ikke at arbejde særlig meget er en overklasse-option, som yderligere bebyrder de lavere klasser, der ikke bare kan vælge at “stå af hamsterhjulet”. Byrden ligger i, at velfærden forringes grundet manglende skatteindtægter.

Dette bakker han så op gennem en omfattende gennemgang af velfærdsstatens historie, hvor pointen er, at det er vores arbejdsmoral, som har bragt os vores enestående samfund. Forinden denne gennemgang bygger han argumentet om arbejdsmoralen op omkring den weberianske tanke, hvor protestantismens etik blev overført til en flittig arbejdsmoral. Derefter skifter bogen over i en mere nutidig politisk kontekst, hvor Dybvad både kritiserer den nye bølges “overklasse”-prægede usolidaritet, den alt for glorificerede legitimitetsopfattelse af uddannelsessystemets meritokrati (baseret på Michael Sanders’ kritik) og nutidens økonomiske system, illustreret ved boligmarkedet, hvor der grundlæggende er større afkast på formue/aktiver end lønindkomsten giver. Til det sidstnævnte skriver han, hvad jeg har svært ved at være uenig i: “Man skal gøre det mere favorabelt at have et arbejde og relativt mindre favorabelt at tjene penge på sin formue”. Sammenfattet retter hans kritik sig imod individualismen (overfor kollektivismen) og et forvrænget belønningssystem (uddannelsesnobberiet og indtjeningsstrukturen).

Jeg synes faktisk at Dybvads kritik er berettiget og skarp. Jeg er enig med ham i, at hvis tendensen (med mindre arbejde) for alvor bliver omfangsrig, så skævvrider det vores samfunds sammenhængskraft, hvor det er de svageste, som bøder. Derfor er der noget snusfornuftigt og solidt over hans forsvar for det traditionelle 7-til-16-job. Det er tiltrængt, om ikke andet i en hyperindividualiseret tid. Jeg har dog hhv. to kritikpunkter. For det første lider hans analyse og kritik lidt af en konservativ, nærmest reaktionær, bagudskuen, hvilket leder til en vis idéfattigdom og mangel på visioner. Der er ikke så mange løsninger andet end et “pas på”, hvilket jeg vil mene er et fundamentalt problem for Socialdemokratiet generelt. For det andet er fokusset mest på politik/samfundsforhold (det er jo en debatbog) og mindre på filosofi/psykologi. Derfor er der mange vinkler på “arbejdet”, som ikke bliver berørt, hvilket på visse punkter savnes, når argumenterne ikke altid virker så rodfæstede. Men jeg synes dog, at det langt hen ad vejen er okay, da det som sagt er en politisk debatbog.

Alt i alt er det en spændende bog, som udfordrer vores generations individualiserede tankegang.

[Asger Sandbo · Rating 5 out of 5]

Jeg var meget overrasket over at læse denne bog. Som udgangspunkt har jeg i lang tid været tilhænger af en revidering af arbejdslivet gennem tiltag som 4-dagsarbejdsuger, som de bliver præsenteret i fx 'Pseudoarbejde'. Her bliver arbejdet kritiseret for at fremmedgøre mennesker, fordi vi har et arbejdsliv, hvor vi sætter lighedstegn mellem tid på jobbet og produktivitet, hvilket kan implicere, at vi bliver på arbejdet, selvom vi har klaret vores opgaver, og at vi derfor forsøger at finde på opgaver til os selv. Deraf kommer navnet 'Pseudoarbejde'.

Når jeg alligevel er begejstret for denne bog, skyldes det, at jeg synes, Dybvad Bek skriver i et let sprog, hvor han med sin lange historiske indflyvning til velfærdsstatens opbygning viser, at arbejdet er en nødvendighed for, at vores samfund kan fungere. Dybvad skriver om ret og pligt ift. arbejde, og han siger, at det er en pligt at arbejde, hvis man har mulighed for det. De, der kan arbejde, skal arbejde, og hvis man bilder sig selv ind, at man har fortjent at gå tidligt på pension, fordi man har tjent mange penge, glemmer man, at muligheden for at få den succes, man fik, er givet, fordi man er født ind i omstændigheder, der har givet bedre muligheder for at blive så rig, at man kan gå tidligt på pension. Dette er idéen om meritokratiet, hvor man anser ens succes som et resultat af ens indsats, der dog ender med at tyrannisere dem i samfundet, der har mindst, fordi de bliver skudt i skoene, at de er skyld i deres egne vanskeligheder, selvom der er store strukturelle betingelser, der er afgørende for, hvor godt man klarer sig i livet.

Derudover har Dybvad Bek en anden vigtig pointe, der ikke anføres af Ærø-bølgen: nemlig, at man kan få privat økonomi til at hænge sammen ved, at man lever spartansk, men at man trækker stadig på det offentlige i lige så høj grad, som før man lagde sit liv om og begyndte at arbejde mindre. Derfor er det ikke bæredygtig, hvis flere vælger at gå tidligt på pension eller arbejde deltid. Simpelthen fordi ens nettoforbrug (forstået som ens privatforbrug og forbrug af offentlige goder) er i minus ift. det, man bidrager med. Hvis vi skal opretholde vores velfærdsstat, som i forvejen er under pres, bliver vi derfor nødt til at skære ned i de offentlige tilbud og lægge flere offentlige opgaver om til selvbetaling, og da vil færre mennesker have mulighed for at gå på deltid, fordi de selv skal betale for ydelser, som tidligere har været betalt gennem fællesskabet via skat.

Bogen har flere pointer ift., hvorfor arbejde kommer os alle til gavn. Fx at arbejdet frigør os, fordi vi giver os selv muligheder i livet, når vi arbejder, og at Ærø-bølgen er overdrevet, fordi langt de fleste danskere (bogen siger 95 %) vælger penge til, når valget står mellem penge og fritid. Endelig gør Dybvad Bek op med de problemer, han anser ved, at forrentningen ved kapital er større end ved at arbejde samtidig med, at formuerne er utroligt ulige fordelt, som Piketty skriver om i 'Kapitalen'. I praksis betyder det, at folk med store formuer kan leve af deres afkast uden at skulle arbejde samtidig med, at den mindre velstående del af samfundet skal arbejde for deres løn og tjene mindre på dette. Dette problematiseres fx i boligmarkedet i storbyerne (især København), hvor den gennemsnitlige kvadratmeterpris er nogenlunde fordoblet i løbet af de sidste 10 år, hvilket gør det noget nær umuligt for nyuddannede at komme ind på boligmarkedet uanset, hvor god en uddannelse de har taget.

[Esben Barrensø-Brandt · Rating 4 out of 5]

Vigtig debatbog med mange gode pointer om arbejde. For at nævne nogle få af dem:
- Det gør individet selvstændigt
- Det er menneskeudviklende
- Det er en forudsætning for velfærdssamfundet
- Det et er et fællesskab
- Det er det mest afgørende for at løfte bunden af samfundet
- De fleste vælger penge fremfor mere fritid når de reelt står overfor valget

Udfordringerne han tager op er også meget reelle, igen nogle eksempler:
- Arbejdets pengemæssige værdi er stærkt udfordret ift kapital (boliger, aktier etc.)
- Mange vigtige samfundsaktører og stemmer i den offentlige debat taler ned om arbejdet, hvor de fleste ved at en diskurs kan sætte retning for et samfund hvis den rigtigt tager fat (hvilket der dog heldigvis intet tyder på for alvor endnu)
- De lavtlønnede bliver beskattet for hårdt
- Det skaber splittelse fra den arbejdende “midte” og ud til polerne, som ikke arbejder for pengene (folk på overførselsindkomst på den ene side og folk som tjener mange penge på kapitalafkast på den anden)

Alt i alt en rigtig god debatbog.

[Jakob Ambrosius Garff · Rating 4 out of 5]

Rigtig interessant, lærerig og tankevækkende bog. Det historiske perspektiv om velfærdsstatens oprindelse i 50’erne og det enorme paradigmeskift, det har været for især landbrugssamfundet.

Som selvudnævnt sociokapitalist abonnerer jeg selvsagt på bogens grundtese, nemlig at vi alle bør arbejde (hvis man er arbejdsdygtig). Hele Ærø-bølgen er jeg ikke stor tilhænger af.

Lærte meget, var opslugt undervejs, og synes den er velskrevet.

[Rasmus Dahl · Rating 5 out of 5]

En god debatbog, der sætter fokus på den sociale kontrakt, der ligger bag en udbygget velfærdsstat. Nemlig det, at en udbygget velfærdsstat forudsætter, at alle der kan gennem arbejde bidrager til at løfte finansieringen af velfærdsstaten.

[Patricia · Rating 3 out of 5]

3,75*

[Niels · Rating 3 out of 5]

Rigtig meget interessant viden og samfundet. Og godt skrevet. Beks egne meninger lever dog ikke op til det høje niveau.