Clarice Lispector was a Brazilian writer. Acclaimed internationally for her innovative novels and short stories, she was also a journalist. Born to a Jewish family in Podolia in Western Ukraine, she was brought to Brazil as an infant, amidst the disasters engulfing her native land following the First World War.
She grew up in northeastern Brazil, where her mother died when she was nine. The family moved to Rio de Janeiro when she was in her teens. While in law school in Rio she began publishing her first journalistic work and short stories, catapulting to fame at age 23 with the publication of her first novel, 'Near to the Wild Heart' (Perto do Coração Selvagem), written as an interior monologue in a style and language that was considered revolutionary in Brazil.
She left Brazil in 1944, following her marriage to a Brazilian diplomat, and spent the next decade and a half in Europe and the United States. Upon return to Rio de Janeiro in 1959, she began producing her most famous works, including the stories of Family Ties (Laços de Família), the great mystic novel The Passion According to G.H. (A Paixão Segundo G.H.), and the novel many consider to be her masterpiece, Água Viva. Injured in an accident in 1966, she spent the last decade of her life in frequent pain, steadily writing and publishing novels and stories until her premature death in 1977.
She has been the subject of numerous books and references to her, and her works are common in Brazilian literature and music. Several of her works have been turned into films, one being 'Hour of the Star' and she was the subject of a recent biography, Why This World, by Benjamin Moser.
Visse dybhavsfisk kan percipere 16 forskellige farver. Vi mennesker ser tre. Hvor vi ser blå og gul, ser fisken burkel og mylon. De erkender ganske enkelt verden grundlæggende anderledes og måske rigere end os landkrabber.
Sådan har jeg det med Clarice Lispector. Jeg tror hun grundlæggende ser mere end mig. Hun opererer udenfor spektret af synligt lys. Hun ser og identificerer ting, jeg ontologisk er afskåret fra at se.
I denne samling af hendes ”ikke-kronikker” løfter hun en flig af forhænget, der gør at vi næsten er i stand til at se, hvad hun ser.
Desværre forbliver hun dunkel for mig. Jeg er overbevist om, at der gemmer sig en alkymistisk verden bag hendes ord, men de forbliver afskåret fra mig.
Fine små tekster om det at tænke og skrive. Eller skrive uden at tænke. Som forfatteren selv skriver, er det at huske det, der aldrig har eksisteret. Der er også en del tanker om besværet og arbejdet med tekst. En slags jævnhedens poetik. Det er ikke så svært at forholde sig til, for skriften bliver ikke nemmere med tiden.
Udmærkede, men meget kortfattede små-finurlige og jazzede livsbetragtninger fra en brasiliansk journalist i start-70’erne med primær fokus på, hvad det at skrive betyder for livet.