Jump to ratings and reviews
Rate this book

En smal bro over afgrunden: Den 7. oktober, jøderne og palæstinenserne, krigen og håbet

Rate this book
Terrorangrebet mod Israel den 7. oktober og den følgende krig mod Hamas i Gaza har vækket de dybeste traumer hos jøder og palæstinensere. Den lange krig i Mellemøsten handler om eksistens og overlevelse, og den udkæmpes også i den vestlige offentlighed, på gaderne og universiteterne. Martin Krasnik fortæller om den konflikt, der er vævet ind i hans egen historie: Om at føle sig hjemløs som dansk jøde, om hans forhold til både Israel og palæstinenserne, om afmagten og hans håb for fremtiden.

200 pages, Paperback

First published December 15, 2023

14 people are currently reading
187 people want to read

About the author

Martin Krasnik

13 books12 followers

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
162 (32%)
4 stars
239 (47%)
3 stars
88 (17%)
2 stars
15 (2%)
1 star
1 (<1%)
Displaying 1 - 30 of 42 reviews
77 reviews1 follower
February 17, 2024
4,7

Hvad jeg finder mest fascinerende om denne bog, er at den formår at skildre og debattere tidens mest polariserende emne uden at være splittende. Og samtidig med, at man tydeligt kan mærke Krasniks raseri.

Mit problem med bogen er for det første Krasniks generaliseringer. Af muslimske danskere. Af ventrefløjen. Osv. Selvom bogens styrke netop er, at man kan mærke Krasnik i teksten, så svækker det hans kritik af dem der netop lægger for meget vægt følelser.
23 reviews
March 24, 2024
Godt for en venstreorienteret som mig at blive gennemgrillet i den her bog. Dog er der en række postulater igennem bogen som jeg ikke er så vild med at han fremfører, herunder hans påstande om de store demonstrationer i Danmark som jeg selv har deltaget i. Derfor kan jeg ikke give bogen fem stjerner. Udover det en rigtig grundig og vigtig analyse som bl.a. giver en dybere forståelse for jødernes forfærdelige og tragiske historie, og hvordan Netanyahu har gjort en tostatsløsning endnu mere uopnåelig.
Profile Image for Marius Aggerholm.
39 reviews2 followers
March 13, 2024
Denne bog er fyldt med tragedier: D.7 oktober. Israels mange uretfærdigheder, særligt deres besættelser der har store konsekvenser for palæstinenserne og “korrumperer besætterne”. De hundredetusindevis af jøder der måtte flygte fra resten af Mellemøsten til Israel, og som ville stå alene tilbage hvis Israel stoppede med at eksistere.

Men på trods af Krasnik på fremragende vis giver et indblik i palæstinensernes og israelsernes gensidige gidsellignende tragiske forhold, så lader han ikke læseren sidde tilbage uden håb og råd for fremtiden.
Vi skal insistere på identitetspolitikken ikke skal rydde alle nuancer, og holde vores ledere fast i en tostatsløsning. Og så skal vi ikke mindst sikre os at krigens ekstremistiske logik ikke importeres til Danmark i form af had mod danske jøder.

Alt i alt er det en kæmpe anbefaling som man uanset standpunkt formentlig vil blive klogere af at læse.
Profile Image for Victoria Lisek.
77 reviews1 follower
March 11, 2024
"Livet er en smal bro, det gælder om ikke at være bange."

Jeg må være ærlig og indrømme at jeg var nervøs for at læse denne bog. Martin Krasnik har, uden at være blevet bedt om det, været den uofficielle talsperson for det danske jødiske samfund de sidste ~15 år. I den tid vi lever i vejer hans offentlige udtalelser ekstra vægt og har betydning der rækker ud over hans egen person og karriere.
Men gang på gang beviser Krasnik at han er i stand til at formidle jødiske tanker, realiteter, og nuancer til ikke-jødiske læsere - og denne bog er endnu et bevis på det, heldigvis.
29 reviews
February 20, 2024
Imponerende værk. Særligt stærk for mig står den gennemførte kritik af den danske venstrefløjs ukritiske tilgang til Hamas. Er den til tider kynisk formuleret, ja, men er det et demokratisk paradoks, at jødiske institutioner i Danmark ikke kan eksistere i fred uden sikkerhed, også ja. Et opgør med bosætterbevægelsen lægger han også op til. Krasnik tager endda forbehold for sine egne holdninger. Jeg er oprigtig imponeret, rørt og forfærdet over værket. Fem stjerner.
Profile Image for Mathias Holk Stoltenberg.
146 reviews5 followers
January 23, 2024
Tiltrængt, tiltrængt bog i debatten. Krasnik er skarp og polemisk, så det batter. Han er derudover ikke en kølig iagttager udefra, men dybt involveret personligt og kulturelt, hvilket giver bogen desto stærkere aftryk.

Særligt hans kritik af venstrefløjens hykleri er særdeles godt, men også hans generelle betragtninger af konfliktens rod.

Dog ønsker jeg lidt mere nuance i selve argumenterne, hvor han fremstår lidt for absolut og generaliserende til tider i hans vendinger. Ikke sagt, at han ikke ser tingene fra begge sider, men argumenternes polemiske karakter underminerer til tider hans pointer.
386 reviews
April 19, 2024
Det her var et friskt pust. Det skubbede virkelig til mine holdninger og mit syn på konflikten mellem Israel og Palæstina, hvilket var utrolig rart, faktisk.
Krasnik beskrev blandt andet hvordan medierne portrættere konflikten, og hvordan det er meget de samme holdninger og syn, man møder på de sociale medier. Det er helt sikkert, der jeg også er blevet influeret, og det er egentlig en smule skræmmende...
Bogen bekræftede mig i hvor vigtigt det er at se sager fra flere synspunkter og uddanne sig selv.
Profile Image for Gunnar Berg Smári.
52 reviews1 follower
March 7, 2024
Hvernig er að vera gyðingur í Kaupmannahöfn, hvernig er að vera gyðingur yfirhöfuð og sjónarhorn gyðings á átökum Ísraels og Palestínu.

Kostir: Ótrúlega áhugavert að lesa um hvernig samfélag gyðinga myndaðist í Danmörku. Hafði ekki hugmynd að fordómar og árásir gegn gyðingum væru svona algengar og ennþá á okkar tímum! Skil núna betur afhverju gyðingar finna fyrir þessari þörf á samheild, þ.e.a.s. þörf á Ísrael.

Gallar: Það er fegrað rosalega hlið Ísraels og notað sérstök atvik sem henta og afsaka stríðsglæpi Ísraels. Til dæmis var talað um hversu hræðileg hryðjuverkaárás Hamas á tónlistarhátíðina var, en ekki hversu hræðileg mótárás Ísraels var og hefur verið síðan. Ömurlegt fyrir Ísrael að það þurfi að rýma stór svæði í kringum Gaza, en ekki talað um hvernig 1.9 milljón íbúa Gaza hafa þurft að yfirgefa heimilin sín vegna þessa Ísraelski herinn neyðir þau til þess.

Lítið af heimildum í þessari bók, og meira hvernig rithöfundinum finnst, t.d. að stuðningsmenn frelsisbaráttu Palestínu í vestrænum löndum, eru bara “góðhjartaðir hipsterar” sem “hrósa Hamas á samfélagsmiðlum”.

Það var ein pæling sem stóð virkilega upp úr þessari bók. Bókin spurði spurninguna, hvað þýðir “Free Palestine”. Hvað vilja stuðningsmenn frelsisbaráttu Palestínu? Tvö ríki? Eitt ríki og 7,2 miljónir gyðingar yfirgefa landið? Hvernig myndi eitt ríki virka þar sem gyðingar og arabar lifa í sátt og samlyndi, þegar kemur að lögum og ríkisstjórn?

Bókin var á dönsku, so alot of you just have to trust me on this one!!

Ég gef bókinni 2.5 stjörnur þrátt fyrir neikvætt review, þetta var mjög áhugavert sjónarhorn sem vakti margar pælingar.
Profile Image for Rasmus Festerling.
36 reviews2 followers
April 15, 2024
Hvad kan skrives om denne bog, der ikke allerede er blevet skrevet, så lad mig da i stedet bruge anledningen til at stadfæste, at den her krig er udsigtsløs, afgrundsdyb og helt blottet for menneskelig fornuft. Der er ingen vej ud, der ikke begynder med fred.
17 reviews
March 19, 2025
3,8. Et stort brød. Kritisk og interessant. En lillesmule rodet måske.
Profile Image for Jaani Ramaki.
48 reviews
August 30, 2025
OBS. Jeg er biased :)


Allrighy then, lad os starte med det gode.

Krasnik er en god forfatter, og jeg kan som sådan godt lide ham. Diplomatisk, empatisk og gør det nemt at forstå hans og den danske jødes synspunkt ikke bare om 7. oktober men om den generelle konflikt i Palæstina.

Jeg må også give ham ret i, at antisemitisme stadig er et problem i verdenen og også i Danmark. Vagter i jødiske forsamlinger burde ikke være en nødvendighed, men det er det desværre. Antisemitismen er måske også derfor folkemordet har haft langt større omtale end andre problemer, som borgerkrigen i Uganda og Etiopien og behandlingen af uighurer i Kina. Dog bliver de her ikke finansieret af Vesten vil jeg pointere.

Til sidst kan jeg også godt forstå, at jøder som befolkning søger efter en stat, de kan kalde deres eget, efter flere århundreder har været syndebukke i mange andre lande. Som Krasnik selv fortæller, så fik de skylden for pesten i middelalderen, nazisterne mente, de styrede hele verdenen. Citering fra bogen:

“Jøder er begge dele, svage og stærke, usle og dominerende. Det er også derfor, at moderne antisemitisme har været i stand til at se jøderne både som en kommunistisk trussel og som kapitalismens og imperialismens fortrop.”

Her stopper dog min enighed med Krasnik og resten af bogen. Jeg skal prøve at opsummere det meget kort, da der er mange ting.

Et vigtigt problem jeg har, som måske hører mere til diskursen omkring bogen end selve den, er, at den er objektiv. Krasnik starter selv bogen med at fortælle, at der vil være en form for bias i denne bog, og på en eller anden måde så er resten af Goodreads og mange andre steder enige om, at dette er en objektiv forklaring over situationen. Et vigtigt eksempel her er, hvordan Krasnik pointerer, at venstrefløjen undskylder islamister (hader det ord) for deres opførsel rundt omkring i verden og i Danmark, fordi de måske kommer fra krige og bor i ghettoer, men vi er knap så nuancerede, når det kommer til jøder. Læser man bogen, så er Krasnik ellers ret god til at give undskyldninger for bosætterne i Israel og soldaterne, der bliver ved med at bruge “bitachon” som argument. Omvendt kan man også vende det om og spørge, om højrefløjen måske ikke tager situationen mere seriøst, end den er, netop fordi det omhandler muslimer. Der er ikke noget objektivt i denne bog, og folk må gerne stoppe med at lade som om der er.

Et andet argument, som nok også kan indeholde en masse argumenter i sig selv, er, at denne bog er ældet forfærdeligt. Bogen blev skrevet 15. december 2023, to måneder efter krigen. Her døde 16.000 mennesker, og Krasnik undskylder det for at være en nødvendighed. Han er sørgelig over situationen, men der er ikke andet at gøre. Som han siger:

“Det er helt forfærdeligt, at krigen rammer så mange palæstinensere. Jeg følger fortællingerne fra læger, der arbejder på et hospital i Gaza, og deres beskrivelser af de menneskelige lidelser er ekstreme. Jeg deler den udbredte forfærdelse over det, men grundlæggende kan jeg ikke se, hvordan Israel ellers skulle have reageret. Og jeg har endnu ikke set overbevisende alternative forslag.”

Det er 29. august 2025 i dag, og dødstallet er mindst 63.000 mennesker. Der er erklæret hungersnød i Gaza, og taler man om Vestbredden, kommer der kun flere ulovlige besættelser. Netanyahu og mange israelere går efter at udrydde Gaza, som det er. Journalister og lægefaglige bliver angrebet og sigtet efter. Mere end 1,5 år efter denne bog er skrevet, må vi erkende, at Israel var en flot drøm men er et mislykket projekt. Krasnik kan blive ved med at tale om, hvordan zionister (og jeg vælger at skrive zionister med vilje) ønsker en stat, hvor de kan opretholde deres identitet, men så må han erkende, at det er nok. Milepælen bliver flyttet hver gang for, hvor meget vi tillader at ske, og Hamas bliver ved med at blive brugt som en grund til at udføre disse angreb (kan nævne mange steder i bogen). Krasnik skriver i bogen, at Israel ikke fører folkedrab, men hvad kalder vi det, der sker, så for? Og selv hvis Israel rent faktisk erkendte, at de fører folkedrab, vil tilhængere til staten som Krasnik rent faktisk begynde at skifte holdning?

Det jeg nok er mest enig med Krasnik i, er, at jeg ikke ved, hvad der skal ske nu. En to statsløsning lyder som en urealistisk utopi, som han selv siger. Men lige nu vil selv en længere våbenhvile være et mirakel.
Profile Image for Jane.
101 reviews1 follower
June 29, 2024
Jeg blev klogere, og fandt ikke meget håb.
4 reviews
February 24, 2024
Velskrevet, velfunderet, velreflekteret

(Dog lidt generaliserende til tider. Det er ærgerligt, men føles på en måde også uundgåeligt)
Profile Image for Peter Christensen.
4 reviews
February 18, 2024
Jeg synes, at denne bog er både vigtig og velskrevet. Er, hvilket i sig selv ikke er usædvanligt, ikke enig i alle analyser eller konklusion men bogen indeholder virkelig meget stof til eftertanke og refleksion.

Lærte mig meget om hvad sionisme er og ikke er og har fået en dybere forståelse for at antisemitisme kan findes på mange flere steder og niveauer end jeg var bevidst om tidligere.
40 reviews
August 23, 2024
Martin Krasnik er jøde, borgerlig og zionist. Det skriver han selv i denne udmærkede bog, udgivet et par måneder efter Hamas angreb på Israel 7. oktober 2023, der dog mere handler om hans egen oplevelse som jøde i Danmark før og efter angrebet og de følelser som dette har affødt, end forslag eller ideer til, hvordan man kan håndtere situationen på. Og det er også fint nok.

Jeg får ting at vide om det jødiske mindretal i Danmark, som jeg ikke vidste før, og jeg får beretninger om Krasniks familiære ophav, og historier fra mennesker, som han har mødt og snakket med og som har været bosat i området, og været involveret i krigen fra forreste linje. Det er fedt!

Han skriver om dialog-møder og internationale organisationer og NGO'er, der ikke er deres ansvar voksent og som overlader israelerne og palæstinenserne til deres egen afmagt og følelser. Det er også fint, men problemet er noget andet.

Krasniks største fejltagelse er hans uvilje til at se situationen mellem Israel og Palæstina afkoblet fra krigens rædsler. Det er svært, når man selv er jøde og involveret i krigen på en anden måde end de fleste andre, men jeg synes han fejler, når han ikke prøver at vurdere, hvem der har begået flest fejltagelser og hvilke parter, der burde give sig og på hvilken måde. Han beskriver, men vurderer ikke, selvom man alligevel fornemmer hans egen holdning. Svaret må unægteligt være Israel, og det nævner han ikke, men holder i stedet fast i at kritisere de danske pro-palæstinensiske demonstrationer, venstrefløjens alliancer med religiøse indvandrergrupperinger og benægtelsen af termer som 'folkemord' og 'apartheid'. Og det er i dette forhold, at han egen holdning træder frem, men på en subtil måde. Måske kan man ikke klandre ham, men alligevel. Han skriver:

"Ingen af de vrede studerende eller demonstranter bruger et sekund på at overveje, hvordan et frit Palæstina skal se ud, antagelig er de også ligeglade, blot det ikke regeres af jøder. I virkelighedens verden vil det blive islamiseret udgave af Jordan uden rettigheder til religiøse eller seksuelle minoriteter. "

Dette er blot ét eksempel på den implicitte, subtile opfattelse af palæstinenserne og deres støtter som uvidende og ude af stand til at forholde sig til, hvordan en palæstinensisk stat kunne se ud, som bogen tilbyder. Israel har reageret ude at proportioner, og det er det faktum, som demonstrationerne sætter fokus på. Kom nu Krasnik. Først da kan fremtiden se lys ud.
Profile Image for Julie Kajgaard.
3 reviews
January 31, 2024
Martin Krasnik har begået en vigtig og vægtig bog, som på den ene side er helt tydelig om hans eget engagement i Israel-Palæstina mareridtet, og som på den anden side giver historiske og nutidige indsigter i, hvad der er på spil for de fleste jøder verden over, når det handler om antisemitisme og kritik af staten Israel.
Den svageste del i bogen er i min optik Krasniks kritik af venstrefløjen, som kommunikeres med afsæt i få konkrete eksempler men i utvetydige vendinger.
Jeg savnede også en større selvrefleksion over “the empty Land” tænkning, som fandt og fortsat finder sted med den nuværende bosættelsespolitik.
Bogen har dog meget afgørende perspektiver, når det handler om demokratiske muligheder mod en fredsløsning. Bogen er en “must read”, hvis man vil have nuancerne trukket frem, og hvis man vil insistere på konfliktens kompleksiteter.
Profile Image for Amanda Iversen Orlich.
81 reviews2 followers
October 20, 2024
Veldig interessant om Midtøsten det siste året. Den både engasjerer, provoserer (iblandt) og får meg til å reflektere. Om Israel, Gaza og verden rundt fra en jødes perspektiv. En dansk jøde som selv demonstrerte mot Netanyahu og hans nye reformer bare uker før angrepet og som (på sitt vis) støtter et Fritt Palestina. MEN som har en del bagasje og en del perspektiver som gjør det utrolig interessant å lese. Han er forøvrig og sjefsredaktør i Weekendavisen, men det er ikke noe stort poeng i boken.
Usikker på om den har kommet ut på norsk men har den pæ danske her om noen vil låne litt(:
Anbefaler veldig ! Også er den meget engasjerende og vanskelig å legge fra seg og deilig oppdelt i godt titlede kapitler.
46 reviews1 follower
March 19, 2025
3.5 - uha, den her bog er en svær størrelse. Krasnik pointerer godt at der er gået identitetspolitik i konflikten, og der er ingen tvivl om, at manden har stor indsigt i konflikten og kan se tingene fra begge sider. MEN, jeg synes alligevel at han indtager en offer-rolle. Hvorfor skal vi have ondt af, at der er kommet mere sikkerhed på den jødiske skole og i den jødiske fodboldklub i København?? Konflikten er simpelthen større end at det giver mening at pointere det. Og når han fx. Skriver at han “ikke kan se, hvordan Israel ellers skulle have reageret” efter d. 7 oktober, må jeg bare erklære mig meget uenig.
674 reviews10 followers
December 9, 2024
En nuanceret og skarp udvidet kronik fra Weekendavisens chefredaktør om den ubærlige (og uløselige)Israel/Palæstina-konflikt. Krasnik er stærkest, når han udstiller venstrefløjens hykleri ift. Israel versus andre diktaturer, og hvordan et Hamas-styret og islamisk Palæstina ville se ud. Han giver også en indsigtsfuld analyse af, hvordan zionismen som begreb er blevet misforstået og misbrugt i løbet af historien, men er desværre smertefuldt pessimistisk - og realistisk - når analysen omhandler mulige løsninger af alle konflikters moder” i den nærmeste fremtid.
Profile Image for Jonas Hansen.
55 reviews1 follower
December 28, 2025
Et vellykket forsøg på at nuancere konflikten og analysere dens konsekvenser for det jødiske folk i Vesten. Jeg finder Krasniks ord nøgterne, saglige og ganske vigtige, mens bogen sætter en klar historisk ramme for udviklingen af konflikten.
Siden bogens udgivelse, er dens nødvendighed kun vokset. Hvor jeg dog håber, at de som har en holdning til konflikten, vil læse denne bog. Især de som er aktivistisk engagerede.
Det eneste jeg kan savne, er kildehenvisninger eller noter. Ikke at jeg finder noget i bogen upålideligt, men simpelthen for at hjælpe interessede læsere.
Profile Image for Torsten Schrøder.
4 reviews1 follower
December 28, 2023
Det her er første gang, jeg giver en bog 5 stjerner. Sikke et vid. Sikke et klarsyn. Sikke en evne til at balancere modsatrettede synspunkter. Sikke en evne til at væve det store episke motiv med tråde fra egne erfaringer, familiens historie, Israel-Palæstina-konflikten, den moderne integrations- og identitetspolitik, den værdipolitiske højre-venstre-orientering. Skal du kun læse én bog i de kommende år, må den her udgivelse toppe de flestes bucket list.
Profile Image for Mira Madsen.
134 reviews
February 13, 2024
3,7/5
Martin Krasnik skriver fint. Særligt om Israel, og hvordan bosættelserne æder landet op indefra. Den palæstinensiske folkestemning synes jeg ikke han formår at sætte fingeren helt på. Men det er heller ikke, det han skal. Til gengæld mener jeg, at hans opfordring til os unge danskere, uden personlig andel i konflikten, bør tages til efterretning; Vi skal ikke importere hadet. Identitetspolitik (ja, jeg finder også ordet afskyeligt) nytter ikke i denne kontekst.
2 reviews
March 28, 2024
Meget vigtig bog i en tid hvor polariseringen i vores samfund er stor. Martin Krasnik formår på den fineste måde at kritisere begge ekstremer i konflikten, og nuancerer en meget kompleks situation.


Jeg anbefaler bogen på det varmeste.
Profile Image for Bastian Emil.
35 reviews
June 12, 2024
Indsigtsfuld, tankevækkende og trist bog om Israel-Palæstina-konflikten, Hamas' angreb 7. oktober 2023 og de udsigtsløse udsigter for fred i regionen. Krasnik er velskrivende, vidende og skarp som altid. Imponerende, at han har lavet denne fine bog på så kort tid efter angrebet i efteråret 2023.
Profile Image for Gry Paulsen.
69 reviews
September 24, 2024
Den her bog burde du læse hvis du vil have indblik i verdenssituationen mellem Israel, Palæstina. Interessant syn på verden, og den synes jeg i virkeligheden man skylder sig selv, alle andre og resten af verden at læse.
1 review
July 15, 2025
Til trods for nogle generaliseringer, er bogen skrevet godt. Det er til at forstå, man kan mærke de oprigtige følelser bogen er skrevet med. Intentionerne er gode, og generelt er bogen skrevet på en måde så man forstår situationens alvor
Profile Image for Mathias Kjær Broe.
32 reviews3 followers
July 31, 2025
Martin Krasnik skriver virkelig godt, og han formidler konflikten klart, tydeligt og nuanceret. Særligt indtryk gjorde beretningerne om hvordan katastrofen d.7 oktober påvirkede jøder udenfor Israel, heriblandt hvordan jødiske børn og institutioner har behov for politibeskyttelse i dagens Danmark.
Displaying 1 - 30 of 42 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.