"Kan man tænke sig rask" af Thomas Breinholt er en tankevækkende bog om den videnskabelige sammenhæng mellem sind, sygdom og helbredelse.
Sindet har en enorm effekt på vores helbred og sygdom. Også mere end mange tror. I "Kan man tænke sig rask" udfolder Thomas Breinholt på nysgerrig og oplysende vis forskningen og videnskabens perspektiv på, hvad vi selv kan gøre for at aktivere vores iboende helbredende kræfter. Undervejs hører vi om placeboens effekt og dens onde modpart nocebo, som kan bringe sygdom. Vi hører også om traumets betydning for fysiske og psykiske sygdomme. Thomas Breinholt har til bogen interviewet 40 af verdens mest fremtrædende forskere på området og dykket dyb i videnskabelige artikler og studier for at nærme sig sandheden om sammenhængen mellem sind, psyke og sygdom.
En fremragende bog om folkesundheden. At den tager et andet perspektiv end det medicinske er forfriskende, opløftende og helende. For kan vi tænke os raske?
Bogen kigger på tingene fra flere sider. Først kigges der ind i placebo-effekten og dens betydning for vores sundhed og heling. Dernæst kigges der ind i nocebo-effekten og dens betydning. Begge effekter er foranlediget af vores omgivelser og vores tænkning om disse. En 'god' lægepraksis kan i sig selv have betydning for at en patient heles, hvor en patient med en lignende lidelse, der opsøger en 'dårlig' praksis ikke vil heles. Det er heller ikke altid fornuftigt at undersøge ens sygdom eller indlægssedlen på ens medicin. Man kan forværre ens oplevede tilstand ved dette.
Efter at have kigget ind i vores tænkning, så kigges der nærmere på noget dybere og mere forankret: traumer. Hvor stor betydning har disse for vores generelle sundhed? Hvor ofte overses disse ift. vores diagnose, hvorfor vi fejldiagnosticeres eller får multiple diagnoser. Oftest psykiske. Hvornår er traumer mest ødelæggende for et menneske? I de første 2 måneder af livet!!!
I slutningen af bogen kigges der ind i 'the generation survey' og hvad man kan læse om folkesundhed igennem den store amerikanske undersøgelse, der har fulgt en større population af mænd i 80 år. Hvad gav sunde mænd i nærheden af deres 10 år og hvad gjorde at mænd begik selvmord eller drak sig ihjel som 40 årige. Modenhed i psykiske forsvarsmekanismer var et svar. Her handler det igen om vores tænkning og væres relateren til denne.
Fin bog. Stiller nogle interessante spørgsmål og giver indblik i placeboeffekten. Grænser til pseudovidenskab på nogle punkter og forfatteren antager at korrelation er lig med kausalitet.
Antallet af brystkræft-tilfælde er steget i takt med at flere kvinder bruger antiperspirant deodorant. Det betyder nødvendigvis ikke at antiperspirant deodorant er kræftfremkaldende.
Virkelig spændende, vigtig læsning. Mange mentale noter er skrevet ned.
Vigtigste af alt en reminder til selv om, altid at huske empatien:
“Da en læges ord skaber kemi i vores hjerne og krop, skal vi passe meget på, hvordan vi meddeler patienter negative diagnoser. Noget tyder på, at man kan dø alene af det at få en farlig diagnose. Omvendt kan en empatisk, varm læge eller behandler stimulere placeboresponset i os. Derfor skal man vælge sin læge meget omhyggeligt. Er det en læge, som er engageret i dig, som forstår dig og din baggrund, og som føles varm? Eller er det en kølig fortravlet læge, der ekspederer dig hurtigt ud igen? Skulle vi i højere grad vælge lægestuderende, der kan aktivere disse effekter hos patienterne, fordi de har en veludviklet empati og gode evner til at danne relationer? Bør vi ikke prioritere menneskelige egenskaber mindst lige så højt som en flair for biostatistik og knoglegenetik?”
Spændende nonfiction bog der gennemgår hvordan forskellige psykiske og somatiske sygdomme kan have ophav i hinanden, og hvordan man kan hele disse sygdomme med placebo. Jeg synes mange af eksemplerne i bogen var for lange, og at bogen var skrevet lidt som en podcast - den havde ingen speciel litterær kvalitet for mig:/ mine y-pointer: 1) mange udbredte phamakologiske behandlinger viser sig at at være ren placebo (eks. SSRI). 2) det at få en diagnose med en kendt negativ prognose kan gøre en mere syg (voodoo effekt) 3) opveks
Meget Interessant og tankevækkende med spændende vinkler. Når det er sagt, synes jeg det er bemærkelsesværdigt at der - sidst i bogen- bliver sat så stort et fokus på “ægteskabets fordele for ikke at blive syg” - det kunne være formuleret anderledes- og ikke mindst nuanceret med de videnskabelige briller på, så de sidste kapitler ikke kommer til at fremstå i et kristent skær… og gud hjælpe mig om ikke forfatteren vælger at afslutte med et et citat fra Paulus’ brev til Korinterne. Amen!
Kan man tænke sig til så vigtig en bog. Nej. Men nok en af de vigtigste bøger i nyere tid. Et must read for alle! Og vitterligt alle!
Godt begrundet i sand forskning og godt med referencer. Jeg sad flere gange og måtte gå på nettet da jeg ikke kunne tro hvad jeg læste. Men den holder.
Dem har taget mig lang tid at komme igennem for nærmest hvert kapitel har jeg har behov for at fordøje før jeg kunne fortsætte. Kæmpe ros her fra!
Megen interessant forskning, der belyser forholdet mellem sjæl og krop, bliver præsenteret og forklaret. I første del handler det om hvor stærk placebo effecten er. Anden del viser i hvor høj grad psykiske traumer kan påvirke vores modtagelighed for sygdom. Den udbredte (og i mine øjne unødvendige) brug af slang kunne føre til at bogen kommer til at virke uddateret før den fortjener det.
En sund påmindelse om hvor tæt sind og krop er forbundet. Ny viden om hvordan vores indstilling og tro (placebo og nocebo) kan sætte en fysiologisk reaktion i gang, både i en positiv og negativ retning. Vigtigheden af empati, kærlighed og relationer gennem hele livet, men særligt i ens spæde start på livet. Uden tvivl den bog, der har gjort størst indtryk på mig i år 🧘♂️
Virkelig god bog som både udforsker om man kan tænke sig syg og rask. Den beskriver hvordan barndom, omgivelser og person kan påvirke tænkning og helbred. Meget godt skrevet på en overskuelig måde, med meget spændende indhold.