Akvariet

by Anne Cathrine Bomann

Vigga har altid følt det, som om en glasvæg står mellem hende og det liv, folk omkring hende lever. Selvom hun har prøvet, kan hun ikke komme om på den anden side, det er kun sammen med bedsteveninden Maiken, at glasset forsvinder. Men da Maiken bliver gravid, begynder hun langsomt, men sikkert at trække sig fra deres tosomhed.

Mens Maikens mave vokser, bliver Vigga sendt i jobaktivering på Oceanet, Danmarks største akvarium. Her forventer hun at skulle gennemspille sin sædvanlige, asociale rutine: møde ind, spise frokost alene, gå hjem igen uden at have talt med at andet menneske. Seks måneder, og så videre til et nyt sted. Men da hun møder blæksprutten Rosa, begynder tingene at forandre sig for Vigga.

Genres: Fiction, Contemporary, Audiobook, Danish, Denmark

260 pages, Paperback

First published February 29, 2024

About the author

Dansk psykolog og forfatter, der foreløbig har udgivet to digtsamlinger som alt for ung, romanen Agathe fra 2017, en fagbog om skizofreni i 2018, ungdomsromanen Hvad ingen ved i 2019 og romanerne Blå toner i 2021, Akvariet fra 2024 og Åbent udsagn i 2026 - lige om lidt i hvert fald, den udkommer her d. 26. marts.

Jeg skriver drevet af lysten til at undersøge nogle af tilværelsens og det menneskelige sinds skyggesider. Mine karakterer kommer før selve historien, og det har vist sig, at de tit står lidt ude i periferien af tilværelsen, læner sig frem og forsøger at finde ud af, om de vover at træde ind eller ej.

Min debutroman Agathe har haft et fantastisk liv og er i skrivende stund ude i 30 territorier verden over. Også mine andre romaner er fløjet til udlandet, ligesom filmrettighederne til Blå toner er blevet solgt til et filmselskab i Canada. Alt det gør, at jeg i dag kan arbejde som psykolog to dage om ugen og skrive bøger resten af tiden, og jeg tror faktisk ikke, jeg kunne ønske mig et bedre setup.

Læs mere om mine bøger, om Agathes udlandseventyr og meget mere på min hjemmeside http://annecathrinebomann.dk/


//Danish author and psychologist who has published both poetry, non fiction and fiction for adults and young adults. I have been so fortunate as to have my debut novel Agathe published widely around the world, and also my other novels can be found in contries like Germany, Italy and France. The film rights for my novel Blue notes or En dehors de la gamme have been sold to a Canadian film company and will (fingers crossed) be made into a movie some time in the future.

I often find myself writing about that unbearable lightness of being that Kundera coined so beautifully, and many of my characters have trouble finding out how to live their lives and whether to engage with the world and the people in it or just stay home and hide.
My latest novel, Open sentence, will be out in Denmark shortly. It evolves around memory, loss and the complex and sometimes hurtful relationships between grown children and their parents.

Reviews

[Julie Lapp (bogfeber) · Rating 5 out of 5]

Okay, mindst lige så god anden gang. Lydbogsversionen kan absolut anbefales 😍

[Yvonne · Rating 5 out of 5]

Anne Cathrine Bomann skriver så hårene rejser sig på armene, og hun gør det på sin helt egen facon, uden store armbevægelser, men med en indsigt ind i det menneskelige sind som efterlader læseren forbløffet og klogere efter sidste side er vendt.

Mennesket er i hovedreglen et socialt væsen, men vi er ikke alle lige sociale. Vigga trives i sit eget selskab. Hun passer ikke ind i samfundet. Hun dur ikke til at small talks med kollegaerne på Akvariet, eller på studiet eller med familien. Men Vigga har en ven, Maiken, som hun kan slappe af sammen med og bare være sig selv. Men vil der altid være plads til Vigga i Maikens liv? Og er det i virkeligheden ikke bedre at leve som Rosa, blæksprutten, alene hele livet?

En stille bog med en perlerække af smukke udtryk om livet. Som læser blev jeg bevæget af Viggas historie. Den er hudløs ærlig, den er smuk og den er hård på samme tid. 

En meget varm anbefaling herfra.

[Jessica Bélanger-Pinard · Rating 5 out of 5]

5 ☆ - Ayoye. Définitivement à lire et à relire.

Je l'avoue d'emblée : même si la prémisse de départ m'interpellais beaucoup, je ne pensais pas, a priori, être aussi chamboulée qu'admirative devant cette nouvelle oeuvre de Bomann. J'avais lu son premier roman, Agathe, dès sa sortie, mais ce ne fut pas un coup de coeur (peut-être devrais-je le réassayer maintenant que, mine de rien, j'ai vieilli). Puis j'ai amorcé En dehors de la gamme, là encore dès sa parution, mais pour des raisons à la fois personnelles et professionnelles, je n'ai pas encore pu me rendre jusqu'au bout. Et vint finalement, récemment, L'Aquarium, qui m'a remué comme le fait un rorqual qui émerge des tréfonds de l'océan, en ébahissant tout le monde et en éclaboussant tout sur son passage (à commencer par mon visage). Il n'y a pas mille façon de le dire : je suis définitivement tombée en amour avec la plume autant que l'esprit et le coeur de Bomann.

J'irais même jusqu'à dire que j'ai l'impression qu'une partie de moi est parti vivre dans ce livre, en le refermant - à moins que ça ne soit plutôt le contraire? Car en voyant la mer onduler tout à l'heure, j'ai repensé à Vigga et à Rosa; comme si cette fiction s'était muée en un souvenir intime qui, pourtant, ne s'inscrit pas dans mon expérience de vie - quoique, oui, en quelque sorte oui, parce que cette oeuvre fait écho à un tas de choses qui m'habitent aussi. Alors quand le monde se demande à quoi ça sert l'art, eh bien ça sert à ça : à nous révéler à nous-mêmes, à nous entrapercevoir dans les yeux d'un.e autre, ou alors à mieux comprendre nos (dis)semblables, d'un océan - ou d'un aquarium - à l'autre... Merci Anne Cathrine.

[Emma ~ etbogliv · Rating 5 out of 5]

4,5-5 stjerner

[Caroline Gauvin-Dubé · Rating 4 out of 5]

Il y a quelque chose de profondément touchant dans l’amitié entre Vigga, qui marche dans le monde avec un profond sentiment d’inadéquation, et Rosa, cette pieuvre aux multiples coeurs qui se cogne aux parois de verre de sa captivité.

Je ressors de cette lecture avec une envie de me plonger, comme Vigga, dans l’étude de cet animal fascinant qui se laisse mourir de faim pour prendre soin d’oeufs qui n’écloront jamais.

Peut-être que l’étoile qui manque vient du fait que j’aurais aimé ressentir encore plus sa présence, à cette pieuvre si intelligente, comme un être à part entière et pas seulement comme le miroir d’une autre amitié.

[Lola · Rating 5 out of 5]

Mais quel banger !
Ça partait de base archi bien, puisque je suis extrêmement fan de poissons et de pieuvre donc je m’attendais à aimer. Mais là j’ai vraiment aimé ++++ !!

Ce parallèle entre son amitié de longue date qui périclite au rythme du lien qui se crée avec cette pieuvre. Lire ce personnage si apathique et lasse du monde se parer petit à petit d’un amour aussi sincère pour un petit être qu’elle ne considérait même pas. Ça m’a beaucoup touché.

Evidemment le personnage principal est assez apathique pour être un peu détestable et en même temps si touchante.
C’est vraiment un texte ambivalent ou l’on passe par beaucoup d’émotions. J’ai trouvé ça passionnant et terriblement bien écrit. Bref j’ai adoré !!!

[Türkan · Rating 4 out of 5]

Anmeldelse kommer snart

[La Gambade · Rating 5 out of 5]

Le socle de ce roman, c'est d'abord l'amitié entre Vigga et Maiken, si différentes mais complémentaires depuis l'école secondaire. Leur duo fonctionne en synergie, elles s'épaulent au travers du quotidien, leur relation comme point central à l'existence de Vigga. Sa meilleure amie la supporte d'ailleurs quand elle débute son passage à l'Océan, l'aquarium scientifique où elle devra travailler pendant quelques mois. Puis, vient l'annonce : Maiken est enceinte.
Cet élément vient fracturer l'équilibre précaire de Vigga, et concordera avec le moment où elle baissera la garde pour un autre individu: Rosa, la pieuvre. Très vite, elle se reconnaîtra dans l'animal, et nourrira envers elle une curiosité qui la réconciliera avec la vie.

Ce livre, ce fut un refuge. J'ai aimé suivre le personnage neuroatypique qu'est la narratrice, et ses tendances hautement solitaire. La voir nouer des liens avec Rosa est profondément touchant, d'autant plus qu'on comprend que son univers émotionnel s'amenuise, depuis le décès de sa grand-mère et une relation conflictuelle avec sa mère.
Il y a quelque chose de profondément apaisant dans cette reconnexion avec la nature, même en contexte maîtrisée. Au-delà des bassins, des groupes de touristes à éblouir, il y a d'abord deux personnes seules, deux êtres à apprivoiser. L'autrice nous rappelle l'accueil, et l'ouverture à l'autre. C'est un roman magique et généreux, qui donne envie de s'arrêter à la vie et à la protection du vivant.

[Maja Sofie · Rating 5 out of 5]

4.5⭐️

[Dina | dinas.bogunivers · Rating 4 out of 5]

Anne Cathrine Bomann kan virkelig noget med ord og følelser, wow. Og av🥺

[Jørn Lybech · Rating 4 out of 5]

De sidste par år har jeg faktisk læst flere gode bøger om skæve kvindelige existenser. Der må være en trend igang. Umiddelbart husker jeg titler af Helle Helle, Stine Askov, Guldager, Murata, Flatland, Mejlhede og Kirkeby.
Denne Bomann-historie er slet ikke ringe.
Vigga har det socialt meget svært med andre mennesker. Egentlig er hun kun tættere knyttet til Maiken og da hun så får kæreste og bliver gravid, så skrider grunden stille og roligt under fødderne på hende. Heldigvis bliver hun så ven med blæksprutten Rosa……

[ada ☽ · Rating 4 out of 5]

Ein wunderschönes Buch über das Anderssein, über unerwartete Verbundenheit, über Freundschaft und Einsamkeit und Verlustangst und Lebensangst und Liebe. Bomann schreibt berührend von einer jungen Frau, die mit der Welt und sich selbst kämpft, und deren Augen und Herz langsam von einem Lebewesen geöffnet werden, das wie ein Spiegel ihrer Seele scheint.

[Isabelle · Rating 3 out of 5]

ROSA erzählt von Vigga, deren langjährige enge Freundschaft mit Maiken auf die Probe gestellt wird, als deren Schwangerschaft das eingespielte Gefüge verändert. A. C. Bomann gelingt es, die leisen Spannungen zwischen Nähe und Entfremdung aus Viggas Sichtweise eindringlich einzufangen: Die Angst vor Veränderung, das Ringen um Identität und Zugehörigkeit sind sehr nachvollziehbar und realistisch geschildert. Die Dynamik zwischen den Freundinnen wirkt authentisch und dürfte vielen Leser*innen bekannt vorkommen.

Das kompakte Buch hat viele Zeitsprünge über mehrere Wochen hinweg in (teils sehr) kurzen Kapiteln.

Allerdings bleibt Hauptfigur Vigga schwer greifbar: ihre sperrig-eckige Art macht sie interessant, aber auch anstrengend und nervig. Dadurch fiel es mir schwer, wirklich mit ihr mitzufühlen, obwohl ihre Unsicherheit durchaus nachvollziehbar und verständlich ist. Sprachlich ist das Buch feinfühlig, stellenweise fast klinisch, was zum Thema passt, aber manchmal Distanz schafft. Genau wie Rosa hinter ihrer 50 Zentimeter dicken Glaswand im Aquarium bleibt, wirkt auch Vigga fern und einen Zugang bekommt man nicht wirklich. Insgesamt ein ruhiges, kluges Buch über Freundschaft im Wandel: berührend, aber nicht ganz mitreißend erzählt Bomann vieles, ohne es letztlich auf die Seiten schreiben zu müssen.

Ich schwanke zwischen 3,5 und 4 Sternen. Mit etwas Abstand vielleicht mit höherer Bewertung.

[Iben_ · Rating 5 out of 5]

Vildt detaljeret og indsigtsvækkende. Meget empatisk og eksistentiel? - helt klart stof til eftertanke. Wow altså! Sikke et værk, helt fantastisk at læse. Kunne ikke lade vær med at læse den. Glæder og frygter den dag min veninde venter et barn, når jeg ikke gør endnu.

[Régis Simard · Rating 5 out of 5]

À lire!!

[Simona~ pagine_e_inchiostro · Rating 5 out of 5]

La stagione dell’acquario è un romanzo introspettivo e delicato, che esplora solitudine, legami e il bisogno di trovare il proprio posto nel mondo.

La protagonista è Vigga, una ragazza che vive ai margini delle aspettative sociali più comuni: poche certezze, rapporti complicati, una costante sensazione di distanza dagli altri. L’unico punto fermo è Maiken, un’amicizia quasi totalizzante, che per Vigga rappresenta una forma di equilibrio. Quando Maiken le annuncia di aspettare un bambino, quell’equilibrio cambia.

L’autrice racconta molto bene questo passaggio: non come una frattura evidente, ma come una distanza nuova, costruita su piccoli silenzi e pensieri trattenuti.
È uno degli aspetti più riusciti del romanzo: l’amicizia è il punto di partenza per una riflessione più ampia su ciò che accade quando le vite delle persone smettono di procedere allo stesso ritmo.

🐙 Il lavoro temporaneo di Vigga in un grande acquario diventa allora molto più di un semplice sfondo narrativo. L’acquario è uno spazio chiuso e trasparente, un luogo in cui osservare ed essere osservati, capace di riflettere la condizione interiore della protagonista.
Al centro di questo percorso c’è Rosa, un polpo. Non un semplice simbolo, ma una presenza viva, silenziosa e sorprendente. Proprio per questo diventa per Vigga una sorta di specchio: entrambe sembrano abitare una zona di confine tra desiderio di contatto e bisogno di mantenere intatta la propria natura.

Avevo già apprezzato l’autrice con L’ora di Agathe, ma qui, a mio parere, si supera. La sua scrittura è leggera e scorrevole, ma capace di affrontare temi profondi. La formazione in psicologia dell’autrice si percepisce nel modo in cui costruisce i personaggi: non attraverso grandi eventi, ma attraverso gesti minimi e movimenti interiori.

Il cuore del romanzo è tutto qui: in superficie appare poco, ma sotto quella quiete si muove tutto ciò che conta. Proprio come l’acqua, che nasconde le sue correnti e, lentamente, plasma ciò che custodisce.

[Eva · Rating 4 out of 5]

Akvariet (The Aquarium) - Anne Cathrine Bomann
.
⭐️⭐️⭐️⭐️
.
On a first impression, this book reminds me a lot of “My Octopus teacher” documentary on Netflix, since there are a lot of interesting facts about octopuses.
.
Then again, the facts came naturally in the storytelling about a (highly autistic ?) woman named Victoria (Vigga) who has never found her place in the world, including finding the right job.
.
As a part of the requirements for her unemployment benefits, she had to take this job at the Aquarium where her primary task was to prepare food for the fish, clean the tanks and so on.
.
At the same time, her best friend Maiken got pregnant not far after she moved in with her boyfriend. Vigga felt like she was abandoned, left behind, just like her family almost always put her as outcast, and her own boyfriend who left her for a job in the US. But she met Rosa, the octopus that she became friends with, and it’s her way to cope with the way the world is.
.
Bomann writes beautifully, and it’s not hard to imagine what kind of person Vigga is. An awkward adult woman, who always feels misplaced among others, but cares about animals and her musings about animal welfare are so on point in this book. It resonates deeply.

.
#danishauthor #annecathrinebomann #akvariet #booksbooksbooks #currentlyreadi̇ng #2025readingchallenge #2025reads

[Natalie Cathrine · Rating 3 out of 5]

Jeg ved ikke, om det bare er mig som er Rasmus Modsat, men jeg synes godt nok at Vigga var IRRITERENDE! på et helt andet niveau D:

og det underlige forhold til blæksprutten Rosa blev altså lidt for spacey til mig.

Bevares, skrivestilen var da flot, men så var den hellere ikke mere end det😵‍💫

Men hey, nu har jeg en masse fun facts om blæksprutter, som jeg kan gå og kaste rundt med🐙 - såsom at de har 3 hjerter?!??? Who knew?

[Sarah Olsen · Rating 3 out of 5]

3,5 stjerner⭐️⭐️⭐️✨

Fin fortælling om ensomhed, venskaber og at føle man står lidt udenfor det hele. Desværre kunne jeg bare ikke særligt godt lide Vigga og jeg ved ikke om det var derfor jeg ikke rigtigt følte at den vækkede særligt mange følelser i mig.

MEN Rosa var sød og jeg ved nu meget mere om blæksprutter 🐙

[Filippa Emilie Vittrup · Rating 5 out of 5]

En vaskeægte perle af en bog 🐙❤️

[Alve · Rating 3 out of 5]

Fin! Enkel.

[Johanne Weber · Rating 4 out of 5]

De skæve kvindelige eksistenser

[Neus Rodeja Ferrer · Rating 4 out of 5]

3.5

A ratos se m’ha fet una mica difícil d’empatitzar. Però m’ha agradat molt el final!

Tampoc ho he entès tot 100%, i òbviament això afecta.

[Gina Carlotta · Rating 4 out of 5]

Schon wieder ein Oktopus Buch, aber dieses hat mich ja so extrem abgeholt

[Maj-Brit Mølgaard · Rating 4 out of 5]

Endnu en smuk bog fra Ann Cathrine Boman.

[tschään · Rating 3 out of 5]

mega viel glernt, aber inhaltlich wenig mitgnoh

[Anita · Rating 4 out of 5]

Dejlig læseoplevelse. Handlingen om Rosa minder mig om Remarkably bright creatures. Så hvis man holder af historier om venskab med blæksprutter, kan den også anbefales:)

[Anette Fahrenholz · Rating 5 out of 5]

Hvis du nogensinde har følt dig udenfor. Alene.
Misforstået. Så læs denne bog

[Jrene · Rating 5 out of 5]

Was für eine schöne Geschichte über Freundschaft, Beziehungen und wie wir durchs Leben gehen.

[Nathalie (keepreadingbooks) · Rating 4 out of 5]

Vigga føler sig ikke hjemme i verden og har svært ved at finde meningen med livet og særligt hverdagen. Hendes ene store glæde og klippe i tilværelsen er veninden Maiken, men Maiken har fået en fast kæreste og er nu pludselig også blevet gravid, og Vigga har svært ved at rumme, hvad den forandring får af betydning for deres relation, som hun er så afhængig af.

Vigga kan være svær både at holde med og holde af, og jeg synes størstedelen af tiden, at hun er en virkelig ringe veninde. Jeg kan forstå, at følelsen af at blive ladt tilbage er svær, og måske særligt for en, der har det forhold til omverdenen, som Vigga har. Men at blive skuffet og ked af det over, at alt ikke bliver ved med at være det samme hele livet, bliver man kun ulykkelig af. Og det er da også det, Vigga skal lære – at imødegå forandringer, at favne den nye konstellation og finde lykken i det, der er. Bomann skriver hendes udvikling og udfordringer troværdigt, genkendeligt og ikke mindste empatisk. Der er fremgang og tilbagegang uden en magisk løsning, ligesom der sjældent er i livet. Man skal lære at acceptere, men måske også udfordre, sine egne svære sider, og det er ofte en to-skridt-frem-og-ét-tilbage-proces. Her rammer Akvariet virkelig plet.

Jeg elsker også, når skæve eksistenser finder en allieret i form af naturen, og det er det, Vigga gør. Hun oplever pludselig, at der er noget (andet end veninden Maiken), der får livet til at give mening, og det noget er en blæksprutte ved navn Rosa, som lever i det akvarie, Vigga er i jobaktivering hos. Viggas interaktioner med Rosa er fantastisk ømme og livsbekræftende, først tøvende og så overbevisende og kærlige. Vi er med hende på rejsen, når hun lærer mere om blæksprutter – og om dyrene i akvariet i det hele taget – og langsomt nedbryder de møjsommeligt opbyggede barrierer, hun omgiver sig med. Og det er den del af bogen, der taler allermest til mig. Og kan jeg så også få et job i et akvarie nu, tak?