Kriminalassistent Iben Vinther har ikke helt fortjent sin forfremmelse til efterforsker i drabsafdelingen hos Københavns Politi. Det ved alle. Og hendes hang til overspisning og kaloriefattige romantiske relationer kunne en psykolog sikkert få meget ud af. Iben er selv mest optaget af at opklare forbrydelser og lukke munden på sine mandlige kollegaer.
Da en mystisk mand efterlader Eva Støvring, en ung jurastuderende, døende foran Rigshospitalet, ser Iben sagen som en mulighed for at bevise sit værd. Hvem er manden, og hvad er hans forbindelse til Eva? Efterforskerne har en teori, men Iben er skeptisk. Hun tager chancen og indleder sin egen efterforskning på trods af klare ordrer om det modsatte. Og hun er fast besluttet på hverken at lade sit eget mindreværd eller andres fejltrin stå i vejen for at finde den skyldige.
DEN SPEJLVENDTE MAND er første fortælling i serien om efterforsker Iben Vinther.
Jeg ELSKER Iben, det gør jeg virkelig. Hun er helt vidunderlig uperfekt og relaterbar. Alt ved Iben er noget rod; familierelationer, dating-fronten, arbejdsliv m.m. Hun er måske ikke kommet helt fortjent til sit nye job, hun har svært ved at følge reglerne, hun er impulsstyret, overspisende, fandenivoldsk, har en skarp tunge og absolut ingen skal bestemme hvad hun må og ikke må - ikke hendes mandschauvinistiske kollegaer og slet ikke hendes nye chef. Iben har masser af lag, tanker og følelser, og jeg glæder mig rigtig meget til at lære hende bedre at kende. Historien er nervepirrende og velfortalt i korte kapitler, der hele tiden ansporer mig til lige at nappe ét kapitel mere. Selvom handlingen i “Den Spejlvendte Mand” ikke er helt vildt actionpacked, så har den både spænding, nerve og humor. Jeg er virkelig godt underholdt og jeg glæder mig til flere bøger i denne serie.
Er du klar til en spændende krimi , så prøv og tjekke denne fede debut krimi af @moerkogzahle fra @forlagetalpha
Lidt om bogens handling:
Kriminalassistent Iben Vinther har ikke helt fortjent sin forfremmelse til efterforsker i drabsafdelingen hos Københavns Politi. Det ved alle. Og hendes hang til overspisning og håbløse romantiske relationer kunne en psykolog sikkert også få meget ud af. Iben selv er mere interesseret i at bevise sit værd som politikvinde i en verden plaget af mandehørm, mansplaining og det, der er værre. Og måske også slutte fred med sin egen opvækst og omstændighederne omkring sin mors selvmord.
Så da den unge jurastuderende Eva Madsen bliver fundet livløs foran Rigshospitalet og senere dør af sine kvæstelser, tager Iben chancen og indleder sin egen efterforskning på trods af klare ordrer om det modsatte.
Hvad der sker mere , må I læse i bogen. Hvilket Rikke kun kan anbefale .
Det er en virkelig velskrevet , spændende og fængende krimi , som jeg hurtigt ikke kunne slippe igen. Jeg var vild med kriminalassistent Iben Vinther ,som er vores hovedefterforsker i denne krimi . Hun er relaterbare , har masser af gåpåmod og elsker mad . Hun har kant , og passion for sit arbejde . Det skinner helt klart igennem i historien .
Plottet er fyldt med twist , og spænding og du prøver hele tiden at regne ud, om du har gættet hvordan sagen hænger sammen . Jeg var virkelig fanget af denne bog og elskede at læse den .
Jeg kan klart anbefale den og håber på endnu flere bøger fra forfatterne i serien om Iben .
Traditionel krimi, hvor den fremragende superskarpe politihovedperson, der bare ka' sit kram, naturligvis har brister. Typisk i denne genre er hovedpersonen en mand og bristerne er alkohol, stoffer og sex. Måske vold. I denne krimi er hovedpersonen en kvinde, og hvad er bristen så? Slik og kager - og sex. Ved ikke om dette er tilsigtet, men det burde da sætte en masse krænkelsesparate læsere i oprør. Eller hvad tænker du? :-) Måske er det bare sødt. :-) :-) Tilbage til bogen. Titlen er mærkelig, da den ikke refererer til handlingen eller skurken, men reelt til en biperson. Sproget fejler intet, men spændende bliver historien aldrig rigtig.
Var grebet af historien fra første til sidste side. Jeg kan rigtig godt lide Ibens karakter og hendes smag for mad. Spændingen, stemningen og hvordan slutningen lagde op til en bog 2 var gjort super godt! Jeg glæder mig helt bestemt til at læse mere i serien.