Familien Hansen levede et liv langt ud over rampen, og vi møder dem i København i 1909, straks inden Folkebanken krakker, og faren Julius har mistet alle familiens penge. Men for Familien Hansen er der altid en løsning, og den driftige mor Emilie lejer et butikslokale hvorfra de kan sælgetyvekoster til købelystne københavnere. Familiens hjemmeboende børn, den 21- årige Martin, 17-årige Angelica og 15-årige Louis inddrages i de mange skamløse svindelnumre, der skal få familien på fode igen, og da Martin udtænker sit livs kup må alle hjælpe til og gøre det, som er bedst for familien.
DET GENIALE KUP er første bind i serien om den skamløse familien Hansen, deres interne konflikter og deres kamp for at klare sig i en tid, hvor det sjældent svarer sig at blive på den rigtige side af loven.
Familieoverhovedet Julius Hansen blev aldrig den succes i verden, som han selv mente sig bestemt til, men i 1909 står næste generation klar. Hans fem børn, især Martin og Angelica, har hver deres store planer og drømme. Og de skyr ingen midler.
Jim Lyngvild, der er Julius Hansens tipoldebarn, har fået idéen til romanserien. Utallige retsdokumenter, dagbøger, avisartikler og fotos er blevet gravet frem og danner grundlaget for den fiktionaliserede fortælling, som Pernille Redder har skrevet.
"Familien Hansen, der nu er blevet arresteret, er en familie, der ofte har interesseret politiet." – DANSKE AVISER, AUGUST 1915
Hvis jeg skulle vælge et ord at beskrive denne bog med ville det blive "Underholdende"
Vi følger Familie Hansen i starten af 1900-tallet. De er en farverig flok - småkriminelle, drikfærdige, opmærksomhedssøgende og festlige.
Gennem en årrække følger historien familiens gennem op- og nedture. Handlingen skrider hurtig frem og der bruges ikke meget plads på at dvæle ved de mange karaktere hver især, med undtagelse af datteren Angelica.
Bogen er let og hurtigt at læse - God til weekenden eller let ferieunderholdning
Jeg gik i gang med den her roman uden at have de største forventninger og uden at jeg helt vidste hvad der ventede mig.
Men hold nu op, hvor overraskede den mig positivt! Sikke en historie og udover underholdningsværdien og de vilde historier om familien Hansen, så berører bogen også nogle virkelig vigtige emner og historiske perioder i Danmark. Bl.a. kvinders kamp for ligestilling og stemmeret.
Jeg elskede at man til sidst i bogen havde valgt at indsætte billeder af hele familien og billeder af de oprindelige og virkelige avisudklip om familien Hansens eskapader.
Efter at have læst romanen, sidder jeg nu med følelsen af at jeg bare MÅ vide hvad der sker med familien Hansen, så jeg skal helt klart læse videre i serien.
Er du klar til en fed fiktionel historisk bog serie , som er spændende, velskrevet og svær at slippe igen, når først du er begyndt at læse den . Så skulle du tag og læse :
DET GENIALE KUP er første bind i serien om den skamløse familien Hansen, deres interne konflikter og deres kamp for at klare sig i en tid, hvor det sjældent svarer sig at blive på den rigtige side af loven.
Familieoverhovedet Julius Hansen blev aldrig den succes i verden, som han selv mente sig bestemt til, men i 1909 står næste generation klar. Hans fem børn, især Martin og Angelica, har hver deres store planer og drømme. Og de skyr ingen midler.
Jim Lyngvild, der er Julius Hansens tipoldebarn, har fået idéen til romanserien. Utallige retsdokumenter, dagbøger, avisartikler og fotos er blevet gravet frem og danner grundlaget for den fiktionaliserede fortælling, som Pernille Redder har skrevet.
Jeg har lyttet til bogen og var hurtigt fanget af denne bog, for Pernille skriver virkelig, så du fornemmer stemningerne , stederne og alle karaktererne fuldt ud . Historien om familien Hansen er en vild fortælling, og du går ikke ned på spænding , imens vi læser . Samtidig med at vi igennem Angelicas karakterer , ser emner som kamp om stemmeret til kvinder, kvinders kamp for ordentlige forhold og retten til at blive hørt . Hun er en virkelig spændende karakterer , som er svær ikke at holde af 🤩.
Jeg er vild med bogen , og kan næsten ikke vente med at læse videre i serien .
Den får ❤️❤️❤️❤️❤️/5 og en kæmpe anbefaling herfra
Anmeldelsen er også delt på vores bogprofil Familienbog
Ja ja jeg ved det godt, jeg har været lidt langsom. Men nu har jeg endelig fået læst denne vanvittige, vidunderlige og virkelig underholdende bog som er mega velskrevet og godt stykket sammen af Pernille Redder. Man tænker sikke en fantasi og så alligevel er der jo bygget på de mest utrolige fakta, jeg er fan og er fascineret af billedmaterialet, tiden og den utrolige historie. og glæder mig allerede til at læse næste bog i række • Natsværmerne. Ser frem til meget mere Uden Skam da der er planlagt 5 bøger indtil videre.
Jeg kan slet ikke vente på at 2eren kommer, så jeg kan læse, hvad der sker med Angelica! Det geniale kup handler om 1910erne, om en hæsblæsende familie af selvstændigt erhvervsdrivende og skrup kriminelle. Og ikke mindst om datteren Angelica og hendes mod og insisteren. Bogen skildrer gribende både personerne og tiden. Og derfor begynder man hurtigt at heppe på flere af de ellers både små- og storkriminelle hovedpersoner.
En af de bedste familiesagaer, jeg længe har læst! Lige så spændt på 2’eren som dengang Jan Guillou startede sin saga med Brobyggerne. Tæt på ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ men der mangler lige det sidste på fortællesiden, selvom Pernille Redder virkelig har gjort det godt :) Rigtig fine beskrivelser af dele af livet i KBH i begyndelsen af 1900-tallet og det er næsten som om man kender Angelica personligt :)
Bogen er fra start til slut et stykke spændende velskrevet familie historie, som man bliver fuldkommen grebet af. Fin, farverig og medlevende personkarakteristik - og et historisk interessant kig ind i datidens København. Glæder mig rigtig meget til de næste bind!
Jeg ELSKEDE bogen, jeg kan slet ikke vente med at læse den næste! Den var meget spændende og jeg glæder mig til at læse videre om familien Hansen og især Angelica! Bogen læst på kun 4 dage!
Var det en opdigtet historie, ville jeg sige, at det hele var for langt ude. Heldigvis er det ikke opdigtet, og det fantastiske ved "Uden skam, Det geniale kup" er, at hele bogen er bygget på rigtige mennesker, sande historier og historiske kilder. Som historiker er jeg enormt kræsen, når jeg får anbefalet "historiske romaner" og "sande fortællinger", men denne lever op til det hele: Forrygende og sand historie, god dokumentation (Jim Lyngvild har løbende lagt kilder og fotografier op på sociale medier) samt et fyldigt og levende sprog. Pernille Redder har haft en enorm sorteringsopgave foran sig, og hun har formået at bevare overblikket og omdanne alle skandalerne og informationerne til levende mennesker, hvis tanker og handlinger, vi lukkes ind i og forstår. Jeg glæder mig usigeligt til næste bind i serien, hvor familiens handlinger bliver endnu mere outrerede.