Kong Frederik 10.’s kongeord rummer hans personlige visioner for kongegerningen.
I denne bog fortæller Danmarks nye konge med egne ord om sine tanker og overvejelser bag kongeordet. Om sit forhold til kongerækken, danmarkshistorien, kristendommen og rigsfællesskabet. Om familien, ægteskabet og rejsen gennem livet – fra ung, modstræbende kronprins til moden mand, familiefar og monark.
Jens Andersen, forfatter til Kronprins Frederik-biografien “Under bjælken”, har lagt øre og pen til kongens ord.
Mr. Andersen has a Ph.D. in Nordic Philology from the University of Copenhagen. He is a former soccer player and coach in Denmark. He has won several Danish literature prizes and recognitions over the years.
Gik ind til bogen med en sund portion skepsis. Det er for god timing og helt sikkert forfattet på råd fra Kongens rådgiver der tidligere har arbejdet i et stort rådgivingsbureu. Alligevel (eller måske på grund af ovennævnte) blev jeg hurtigt interesseret i stoffet, det er sjælden klar kommunikation fra en konge - og uddybningen af valgsproget, eller kongesproget som Frederik kalder det, er en veltilrettelagt strukturering af den korte bog. Bogen er således opdelt “Forbundne (1), forpligtet (2) for kongeriget Danmark (3). Første del om “forbundne” er den mest interessante. Her udmønstres en stor historisk viden og flettes sammen med i hvertfald halvfilosofiske elementer af hvad det vil sige at være forbundne. Forpligtet er ligeledes noget man læser med interesse, særligt betydningen af individets forpligtelse og den personlige vinkel at Kongen har måttet kæmpe med sin egen forpligtelse til embedet. Afslutningen er ret svag. Her nævnes det der altid skal nævnes om kongeriget og dets folk, og det trækker ned i interesse. En plus her er dog den måde Kongeparret tydeligt markerer sig i klimadebatten, og hans tanker (fra statskundskabstiden) om moderne ledelse. Modigt i en tid hvor scient.pol angiveligt er et fy-ord hvis man vil have folkets gunst.
Der er også gode dele der kan udledes mellem teksten. Som var det i Vinterbergs Festen er Prins Henrik en skygge over hele festen. Den ros Kongen kan svinge sig op på til ham er at han har lært ham om fransk madkultur. Ellers er resten af beskrivelsen af ham afmålt som patriark. Utroligt der er kommet en så rund og vellidt person ud af den franske far.
En sidste ting der forhindrer topkarakter er selve samtaleformatet. Det er simpelthen for uklart hvad der kan tilskrives forfatteren der tales til.
Ellers kan jeg klart anbefale de fleste at købe bogen på DBA, når alle republikanerne har fået stillet deres umiddelbare nysgerrighed og sælger den.
Som litterært værk vil jeg nok kun give den 3 stjerner. Første del handler om hans personlige rejse gennem livet fra ung, usikker kronprins til en mand der er klar til at blive konge. Denne del fungerer godt. Den næste del handler om tankerne bag hans valgsprog eller Kongeord, som han kalder det, og her bliver det ind i mellem lidt retningsløst og vævende. Især delen omkring gud og tro efterlader mig med en lidt uklar følelse af hvad formålet er ud over at retfærdiggøre Kongens rolle som Folkekirkens overhoved. Hans tanker omkring vores forankring i historien virker mere klare og nærværende. Hans beskrivelse af Danmark som nation og folk er lidt for meget et glansbillede, men det er måske nok heller ikke stedet for en mere kritisk gennemgang af de knap så pæne sider af vores historie eller nutidige udfordringer. At gøre det uden at blive politisk er en svær balance.
Når jeg så alligevel giver den fire stjerner er det fordi jeg trods alt føler mig bedre oplyst om hans vision for den opgave står overfor, og betrygget i, at vores Konge er klar til at tage opgaven på sig. Det er ikke alt, jeg er enig med ham i, men jeg tror hjertet er på rette sted. Det bliver interessant at se hvordan vores Kongepar vil efterleve Kongeordet i praksis.
Meget forventeligt, idealistisk ja nærmest moderne nationalromantisk. Substansen er meget overskuelig, og blev vi nødvendigvis vanvittigt meget klogere på Kongen? Ikke nødvendigvis. Men forfriskende at en konge udgiver sine tanke lidt uddybende. Han får en venlig 2’er
Kongeord giver et spændende indefra-perspektiv på en særlig del af den danske kultur og historie, som jeg ikke kendte meget til på forhånd: monarkernes valgsprog, eller kongeord, som Frederik 10. kalder det. En kort, men interessant bog at læse.
Føles lidt som om det hele er skrevet af chatten, vand til anklerne, nul personlighed, ingen dybde. Han snakker bare familien Danmark efter munden, lidt om kirken og kongerækken og så lidt random anekdoter fra barndommen. Kun til aller sidst han rent faktisk siger noget af substans, men det fylder ikke mere end en halv side
Indrømmet. Jeg er royalist og tidligere befalingsmand ved Den Kongelige Livgarde, det kan farve min bedømmelse en smule.
Jeg læste denne ud i en køre. Sad med tårer i øjnene over den klarhed og eftertænksomhed, som vores nye konge indtager tronen med. Her er en konge af folket, en konge af tiden og en konge for dem, som måske ikke rigtig har andre. (de udsatte).
Forbundet. Forpligtet. For Kongeriget Danmark.
Bogen starter med en god indførelse i Kong Frederik den Xs historieforståelse og plads i egen og nationens historie. Derefter dykkes der ned i kongeordet. Eller det som tidligere kaldtes kongens valgsprog.
Forbundet. Forbundet med hinanden. Forbundet med gud. Forbundet med historien.
Forpligtet. Forpligtet overfor hinanden. Forpligtet på tværs af forskelle. Forpligtet på min opgave.
For Kongeriget Danmark. Danmark, Færøerne og Grønland samt dansk sindede over den ganske klode.
Vi har fået en moderne konge og en værdig arvtager efter Dronning Margrethe.
Danmark går en god fremtid i møde. På et stærkt fundament af kristendom, kultur og tradition.
Kort og hurtigt læst - men alligevel syntes jeg den er siderne værd. I den første halvdel bliver der lagt et historisk perspektiv både for Frederiks egen rejse mod at blive klar til opgaven og et - om kort - tilbageblik på nogle af den mange konger er er gået forud for ham. Anden del er en uddybning af hans valgsprog - som er omdøbt til kongeord. Hvert ord får et kapitel hvor det er tydeligt at han har tænkt nøje over ordene, betydningen og hvilken konge og menneske han gerne vil være og opfattes som. Forbundne, Forpligtet, For Kongeriget Danmark. Jeg glæder mig til at følge kongen på den videre færd.
Rigtig flot skrevet og et interessant indblik ind i kongens tanker uden det virker opsat. Man kan virkelig mærke hans interesse for historie og kultur samt hans forhold til Danmark. Synes dog på nogle punkter det bliver lidt for overfladisk, hvilket nok skyldes at han ikke må være politisk.
Interessant og vigtig læsning for at få et indblik i kongens tanker og ideer. Inspirerende og samlende, men ikke noget litterært mesterværk eller fyldt med unikke indsigter.
Grundlæggende er jeg sympatisk indstillet overfor, at vores regent har valgt netop bogen som medie til at forklare sine tanker omkring hans nye tiltræden. Det kan virke mere grundigt end at stille op til f.eks. et interview. Når det så er sagt, så synes jeg at HM Frederik X hellere skulle have ventet et par år med at lade denne bog skrive. Flere steder bærer den præg af ikke at have været tænkt til ende. Der er hele tiden lidt for mange hurtige eller kække kommentarer. Tillige er bogen fyldt med klichéer og mærkelige, slogan-agtige formuleringer.
Til gengæld nød jeg den indledende del af bogen. Her reflekterer regenten over det kongehus, han som konge og vi som folk, kommer af, og hvordan det har bundet os sammen siden vikingetiden og højmiddelalderen. Jeg var også begejstret for den (lille) del af bogen, der handlede om Rigsfællesskabet. Hvis der om et par år udgives endnu en bog med kongens tanker, vil jeg se frem til at læse den, og håbe at nogle emner måske udfoldes lidt mere langsomt og omhyggeligt. :)
Kongeord er en fin lille bog til alle os danskere og i rigsfælleskabet. Den er ikke svær at læse, tværtimod er den letlæselig, så alle kan være med, hvilket formentlig er meningen, da den som sagt henvender sig til alle.
Han beskriver udmærket, hvad de tre kongeord betyder for ham og hvad han står for som menneske og hans egne værdier.
Hvis jeg endelig skal komme med kritik, er det lidt irriterende med de engelske ord, som er kommet med i bogen. De engelske ord har han valgt at skrive i kursiv form og alt det engelske er måske med, fordi han har udfordringer med at forklare sig på dansk, eller så er han måske bare en konge af tiden. Hvem ved?
Når det er sagt, er jeg glad for at have læst den og derved lære ham lidt bedre at kende. Han er en sympatisk mand og jeg tror, at han bliver en god dansk konge. Han bliver spændende at følge.
Bogen er en Readers Digest version af de komplekse tanker, der må være forbundet med at skulle varetage opgaven som landets formelle regent. Det er positivt, for det muliggør, at de fleste kan læse med. Efter salget at dømme kommer det også til at ske. Den bliver nok årets bestseller.
Jeg skal ikke vurdere, om det er en god, en dårlig eller blot en middelmådig bog. Det er jo ikke et værk med litterære ambitioner, men kongens tanker om sin rolle, og hvordan han er nået frem til at glæde sig til den. Til gengæld synes jeg godt, man kan bruge indholdet til at vurdere noget om kongen. Hvad er han for en starut, og hvordan har han tænkt sig at forvalte posten?
Al den stund er det efter hans eget ord business as usual, så lover det vel godt (kongen benytter overraskende mange engelske udtryk, som i bogen er skrevet med kursiv). Fra hvad jeg kender til via medierne, virker han som en fornuftig og sympatisk person. Det forhold, at han havde svært ved at finde sig til rette med sin kommende rolle, taler i min optik også til hans fordel. Jeg foretrækker magthavere, der ikke bryder sig om magten.
I bogens afsnit om sit forhold til religion understreger kongen indledningsvis, at han er den eneste dansker, der ikke har religionsfrihed. Han skal med andre ord tro på den version af kristendommen som repræsenteres af den Danske Folkekirke, hvis overhoved han også automatisk er.
Forestil dig lige, at der er forhold i dit eget liv, hvor du ikke har lov til at blive klogere eller skifte mening!
Ifølge bogen tror kongen på gud og mener, at vi bygger vores samfund på kristne værdier. Han gør faktisk mere ud af det, end han behøvede, og fortæller også hvordan, han indoktrinerer sine børn om samme. Jeg ved det. Indoktrinering er et stærkt ord. Men, alle kongens og dronningens fire børn skal stå klar til at overtage tronen, og i så fald bliver de også kirkens overhoved. Heller ikke de har reelt den religionsfrihed, som vi andre nyder. De skal med andre ord fra barnsben vænne sig til tanken. Enten tror de på den danske folkekirkes gudsopfattelse, eller også må de melde sig ud af arvefølgen.
Efter min opfattelse bygger vores samfund ikke på kristne værdier, men på sekulær humanisme. De værdier og rettigheder vi værner om, og den velstand og velfærd vi i dag nyder, er skabt ved til stadighed at bekæmpe religionens og kirkens magt. Mon der er en sammenhæng mellem, at de nordiske lande er blandt de rigeste i verden og har de lykkeligste befolkninger, og at det er her religion og kirke fylder mindst?
Hvis noget skal laves om ved monarkiet, så må det være, at kongen ikke behøver at være kirkens overhoved. Ingen bør tvinges til at skulle tro på noget for hvilket, der ikke kan føres nogen som helst beviser, og hvor konsekvensen ved et fravalg i øvrigt er lig med nul. Det påvirker ikke nogen af os, hvad de kongelige måtte vælge at tro på af overnaturlige væsener eller kræfter. Det må være deres eget valg.
Da jeg hørte kongeordet første gang, synes jeg, at det var mærkeligt, at det var forbundne i stedet for forbundet. Her i bogen forklarer Kong Frederik 10., hvilke tanker han har gjort sig om de enkle elementer i kongeordet (eller valgsproget som vi hidtil har kaldt det). De to første – forbundne og forpligtet – handler om os alle sammen i rigsfællesskabet og ikke blot ham som konge. Han siger bl.a., at vi er forbundne med hinanden, og vi er forpligtet overfor hinanden.
Kong Frederik 10. er stolt af sit land og tegner også et meget pænt billede af Danmark i bogen, men det bliver lidt for rosenrødt til min smag. Vi er rigtig gode på mange fronter, og det skal vi selvfølgelig være stolte af, men der findes stadig områder, hvor vi kunne være meget bedre fx i psykiatrien. Men han må jo ikke blive politisk, så det kan vel ikke skrives anderledes.
Hvis man som jeg ikke har læst noget om Kong Frederik 10. før, så giver bogen et lille billede af, hvordan han er som person. Jeg vil anbefale bogen til royalister og andre, der har interesse for kongehuset. Jeg er sikker på, at de vil elske den.
Denne bog må sige af være blevet meget populær på kort tid, alle vil gerne vide, hvad kongen har gjort sig af tanker om sit Kongeord og virke.
Denne bog, giver han muligheden for, at fortælle om dette - og bevare tankerne til fremtidige generationer.
Kongen fortæller lidt fra sin barndom, teenageår og vejen til i voksenlivet, kærlighed, familielivet og frem til han står overfor at blive konge.
Bogen er en fin fortælling, om den danske konge, og hvad han har gjort sig af tænker. Enhver royalist, vil til enhver tid, kunne genlæse denne bog.
Jeg tilstår gerne, jeg er royalist - og jeg er begejstret for denne bog. Den vil helt klart pynte i min bogreol, og jeg er sikker på der er mange ude i landet, som har det på samme måde som mig.
Jeg er spændt på, hvad fremtiden bringer for vores nye konge og dronning, og deres familie.
Fin, lille bog om Kongens overvejelser og sigte med det ordsprog - det kongeord - han har udtænkt/valgt. Timingen ift. udgivelsestidspunktet fortæller os, hvor, selvfølgelig, planlagt en manøvre tronskiftet nødvendigvis var. Og man tror ham, når han hævder, at tanken om, at det skulle være ham, som sad dér er én, som er modnet i ham over længere tid. Skiftet skete ikke et øjeblik for sent ... eller tidligt. Han har meget på hjerte og hjertet på rette sted. Men han har måske lidt for høje tanker om vi danskeres sammenholdskraft og solidaritet med de svageste, når det kommer til stykket. Eller er det mig, der er for skeptisk?
Det er en fin detaljer at kongerækken står i kongeblåt forneden på hver side med Kongernes kongeord (fra Christian den 1.) Den sidste konge som ikke nævnte gud i sit Kongeord var Frederik 7. - giver af Grundloven i 1849. Det er jo ikke helt skidt at være hans efterfølger.
Det irriterer mig at Frederik/Jens Andersen bruger så mange, ofte ret umotiverede engelske ord, men det er nok bare mig, som er forvænt med Dronning Margrethe flotte sprogbrug.
Jeg er overrasket over hvor stor en rolle kristendommen spiller – og hvor meget den fylder i bogen (mere end 10%). Noget af det er temmeligt nationalromantisk. … men det er vel også netop hans job.
109 sider for 250 kr…. Og så er det ikke en gang dem alle der står noget på. Det er lige før man kan udregne prisen per ord.
Jeg må sige, at det er en virkelig smuk bog, man får i hånden.
Jeg synes specielt fortællingerne om tidligere Konger var meget interessant, det gav lidt til den del af mig, der har en stor passion for historie.
På minus siden, var det lidt hmmm, at skulle betale for, at få en udpensling af, hvad Kong Frederike reelt mente med hans valgsprog eller som han kalder det Kongeord.
Bogen er hurtig, at få sig tygget igennem. Og så er det jo ikke hverdagskost, at lille Danmark får sig en Konge.
Der er sikkert meget der er svært ved at være konge. En af tingene er at kommunikere til hele befolkningen uden at blive højtravende, slesk, nedladende eller lignende.
Derfor har jeg stor respekt for denne bog. Den virker virkeligt bredtfavnende på en behagelig måde.
Der er vel ingen, der kan afkræve en konge en sådan 'programerklæring', så det bidrager også til min respekt, at han vælger at melde ud på eget initiativ. Men måske er det også tegn på en moderne kommunikationsstrategi - selv at tage initiative og eje historien. Der er nok rigeligt andre, der gerne vil fortælle en god historie om kongen.
Short, but well worth reading. It took me about an hour to read, and I enjoyed this insight into what King Frederik actually meant by his motto and why he chose the exact wording that he did. An interesting read, and it left me with a sense of ... pride? affection? can't find the exact right word for it... for our new king.
I especially enjoyed the last few pages on how he plans to follow up on his mother's legacy and which of her traditions he intends to make his own. That was lovely to read, and strengthened my opinion of him as "a man of the people".
Fin (meget) lille bog om HKH. Den er ikke mere end 109 sider, og kan læses på en time. HKH overrasker en med en enorm stor viden om dansk kultur, salmer og (måske ikke så overraskende) kongerækken.
Det er jo sjovt at kunne udgive sådan en bog på så kort tid, men det er også lidt en tam omgang, når den bliver så kort, at den kun rummer så relativt få pointer.
Jeg syntes dette var en virkelig god fortaelling paa aflsappet vis som kom ind paa Kongen's personlige tanker, vaerdier, og i det store hele begrundelsen for hans valgsprog/kongeord. Der var ogsaa lidt historie omkring kongeraekken hvilket var baade interessant og humoristisk, samt nogle glimt fra hans opvaekst og familieliv. Alt i alt en hyggelig bog som hurtigt kan laeses paa et par timer.
En hyldest til Danmark og det at være dansk. Bliver stolt over at kunne kalde mig dansker. Jeg var bevæget til tåre over Kongens tanker om hans virke. Hvordan han gør det til sit eget, men også ærer og viderefører sin mors tid som dronning.
Spændende at læse om Kong Frederiks tanker i forbindelse med hans flotte kongeord og ikke mindst i forhold til hans nye rolle som konge. Han beskriver sig selv, som en regent med en anden ‘modus vivendi’ end sin mor, og slutter af med at skrive, “Det skal nok gå”. Det er lidt sjovt.. :)
En hurtig læst bog med personlige og generelle oplysninger om fortidens konger/ dronninger. Så får man naturligvis også et indblik i Kong Frederiks barndom og ungdom og hans tanker om sin rolle i et moderne monarki.
Bogen er hurtigt læst, og den giver et godt billede af, hvem Kong Frederik den 10. er som person. “Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark” er hans kongeord. Han forklarer bl a, hvorfor han har valgt disse ord.