Bogen indledes med en introduktion af udviklingen af homo sapiens, hvor deres succes med bl.a. fortrængningen af homo neanderthalis forklares ved udviklingen af memet om samhandel, som bl.a. fremmer specialisering og udveksling af ideer. Han nedprioriterer geografiske forskelle, men har dog fællespunkter med Jared Diamonds Guns, Germs and Steel i forhold til udveksling af ideer og teknologi. Tvede nævner dog ikke den fordelagtige geografi af euroasien til samhandel. Europas kyster og floder nævnes som fordelagtige for samhandel og ideudveksling, altså netop en pointering af den geografi han samtidig prøver negligere.
Der opsættes fire betingelser for skabe et kreativt selvorganiserende system, herunder bl.a. et netværk som øger effekten ved samhandel og konkurrence som sikrer udbredelse af succeser.
Ved en gennemgang af civilisationers udvikling forklares, hvordan religiøse memer kvælte kreativ udvikling i mellemøsten, hvordan kinesiske ledere valgte isolation og hvordan europæiske ideer formåede at bekæmpe religiøse og konservative ideer til fremme af kreativitet. Specielt engelske memer om medindflydelse og arbejdsetik viste sig mere succesfulde i forbindelse med koloniseringen.
Der refereres til adskillige fejlagtige advarsler om resourceophør (fx fra Roosevelt, Malthus, samt mange andre). Der foretages en grundig og interessant gennemgang af teknologisk udvikling, som kunne gøres kortere eller udelades. Hans spekulationer om fremtidig teknologisk udvikling er opløftende og motiverende. Han giver gennem flere afsnit utallige historiske eksempler på fejlslagne forudsigelser fra eksperter af forskellig art. Udviklingen har generelt været langt mere favorabel end forudsagt. Bl.a. er forurening faldet betragteligt siden 1950, og han referer til undersøgelse, der viser, at miljøet forbedres når samfundet når et niveau af økonomisk udvikling (en økologisk Kuznets kurve). Han erkender, at CO2 udledning bidrager til opvarmning, men opremser naturlige faktorer, som også påvirker temperaturerne, hvilket gør forudsigelser herom besværlige, og er tilhænger af teknologisk udvikling som løsning på miljøproblemer.
Civilisationers forfald forklares ved flere særinteresser, privilegier, skatter, urealistiske rettigheder og regler. Han angriber efterfølgende vestens teknologiforskrækkelse med eksempler som atomkraft og genmanipulation. Hormesis betegner giftstoffers positive effekt ved lavt indtag (fx radioaktivitet og træning). Han pointerer vigtigheden i at tage beslutninger efter cost-benefit metoden og ikke forsigtighedsprincippet, da sidstnævnte vil føre til afvisning fornuftige ting, jf. hormesis. Niskanen formulerede betegnelsen mission creep, som betyder, at organisationer udvider opgaver for at øge magten. Det voksende antal love og regler beskyldes for at hæmme udvikling. Der nævnes fordele ved lavere skat, såsom vækst, mindre sort arbejde, bedre resurseallokering og mere effektiv arbejdsdeling. Ved en høj skat på arbejde forhindrer man frivillige transaktioner, man skal så at sige være meget mere effektiv end den man hjælper (Baumol effekten). Lavere skat vil dermed fremme effektiv arbejdsdeling. Ift. arbejdsløshed siger Says lov, at teknologisk fremskridt→færre jobs og øget produktivitet→øget købekraft→flere jobs, der mere end erstatter jobtabet. Han forudsiger, at der i fremtiden vil være tre slags jobs for mennesker: Håndværk, service med et personligt touch og kreative erhverv.
Han påstår, at for mange uddannes og argumenterer bl.a. ved, at iværksættere generelt har lav uddannelse, men undlader at kommentere på om de succesfulde iværksættere netop ikke har høj uddannelse. Han angriber desuden pessimismen som en selvopfyldende profesi. Folk der taber ved den naturlige udvikling af markedet, vil desuden kæmpe for at beholde status quo, fx i form statsstøtte. I forlængelse heraf pointeres vigtigheden af, at samfundet er baseret på meritter, hvor der belønnes efter indsats, og ikke på privilegier eller rettigheder, hvor hhv. udvalgte eller alle belønnes uanset indsats.
Afslutningsvis formulerer han følgende konkrete forslag:
-Decentralisere politisk styring for at fremme konkurrencen mellem (lokal)samfund
-Certifificere og udlicitere statslige opgaver for at fremme konkurrence, fx på transport, uddannelse og sundhed.
-Øge udlændinges adgang til parlament og ministerposter, da deres bidrag er større end indfødtes.
-Lade universiteters finansiering afhænge af studerendes fremtidige skattebetalinger inden for fx 10 år, for at fremme produktiv og effektiv oplæring.
-Mindre offentlig finansieret forskning og flere innovationskonkurrencer.
-Droppe stort set al erhvervsstøtte. Erhvervsstøtte opstår pga gode pressehistorier (mange anonyme tabere, få identificerbare vindere).
-Indføre et dereguleringsministerium til at simplificere og afskaffe love.
-Indføre love med tidsbegrænset gyldighed, hvorefter de skal forlænges.
-Oprette et Virksomhedsforum for enklere regler for borgere, hvor man kan foreslå afskaffelses af uhensigtsmæssige regler (bemærkelsesværdigt nævnes det eksisterende forum ikke).
-Lavere indkomstskat, lavere moms, ingen skat på kapitalgevinster, lille formueskat, lavere selskabsskat og færre skattefradrag
-Opdele skatteopgørelse så borgerne kan se, hvad der betales til, samt mulighed for at tilvælge yderligere skattebetaling til fx ulandsbistand og kunststøtte. Altså en tvungen og en valgfri skattebetaling.
-Undtage crowdfunding på under ti mio. kr. fra normal finansiel regulering (praktisk løsning udestår).
-Forbyde (ved Grundloven) optagelse af statslån med undtagelse i tilfælde af forsvarskrig eller til investering anlægsaktiver, for at undgå generationstyveri og øge gennemskuelighed ved samfundsmodel.
-Installere samme regnskabsprincipper for staten som for private virksomheder, samt godkendelse af uafhængige revisorer.
-Fjern de fleste grænser for hvordan, hvornår og hvor længe folk må arbejde.
Hans argumentation er til tider mangelfuld, og konklusioner drages tilsyneladende hurtigt og ind imellem uden sagligt belæg. Bogen er dog meget lærerig på historie, teknologi, økonomi og meget mere, og flere af de afsluttende forslag er værd at overveje. Undervejs er der referencer til andre spændende bøger.