Jump to ratings and reviews
Rate this book

Årstiderne #1

Vinterbaderen

Rate this book
"Jeg blev født en iskold dag i februar. Måske er det derfor, at kulde altid har tiltrukket mig".

Da Helene begynder at vinterbade, er det med en bagtanke. Hun leder nemlig efter svar. Helenes teenagedatter, Lærke, er forsvundet. Og hun er ikke det eneste, der er væk. Ægteskabet, huset og jobbet er røget, og Helene har ramt bunden. Men i mørket har Helene indset, at hun stadig har noget tilbage at leve for: sin søn, Oliver, og så håbet om at finde ud af, hvad der skete med Lærke.

I vinterbadeklubben møder Helene tre stærke kvinder, der langsomt får hende i gang med at leve igen – og hun møder også en ny mand, Thomas. En mand, der ligesom hun har ar på sjælen. Men imellem dem står løgne, tvivl og bedrag – og i øvrigt ønsker Helene ikke at være lykkelig. For hvordan kan hun være det, når Lærke stadig er væk.

Stykke for stykke finder Helene ud af, hvad der skete med Lærke i dagene op til hendes forsvinden, og svaret vil være et helt andet, end hun havde forestillet sig.

En lun, sjov og dybt rørende roman om at rejse sig igen efter et sønderknusende slag.

263 pages, Hardcover

First published January 10, 2024

1 person is currently reading
30 people want to read

About the author

Emilia Hansen

30 books5 followers

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
37 (23%)
4 stars
76 (48%)
3 stars
31 (19%)
2 stars
12 (7%)
1 star
1 (<1%)
Displaying 1 - 13 of 13 reviews
Profile Image for Sussi P.
5 reviews
February 4, 2024
En glædelig overraskelse. Ikke fordi jeg havde forventet en dårlig bog, jeg havde bare ikke rigtig nogle forventninger overhovedet, før jeg gik i gang med at læse.

Forfatteren kunne sagtens have uddybet især forholdet til Thomas meget mere, men da det ikke er en romance som sådan, er det okay, at det blev lidt overfladisk.

De flere fortællevinkler fungerer godt, måske bortset fra helt til sidst, hvor der kommer et enkelt kapitel fra en vinkel, jeg ikke havde regnet med.

Ligeledes fungerer det godt med hovedpersonens arbejde og nye venner. Det hele bliver bundet fint sammen til sidst, så intet er irrelevant for historien.

Jeg skal afgjort læse mere fra samme forfatter.
Profile Image for Henriette Kristiansen.
77 reviews
February 16, 2025
En lun og velskrevet roman om at leve med sorgen over en mistet datter.. om at turde åbne sig for livet igen og måske give plads til at kærligheden og glæden kan finde en lille sprække ind i det sorte hul.

Samtidigt en roman, der sætter fokus på, at der aldrig har været så mange unge, der har det svært, som der er i dag.

Om handlingen
Helene har ramt bunden, nyskilt, arbejdsløs og ulykkelig over sin datters uopklarede forsvinden. Helene sætter alt ind på, under påskud af at ville vinterbade, at skabe relationer til nogen, der måske ved noget om, hvad der er sket med Lærke.

I vinterbadeklubben opstår uventede venskaber og en mulig romance, men Helene er i relationerne under falskt påskud og løgne, tvivl og bedrag hober sig op indtil en dag, bedraget afsløres for alle. Hvordan samler Helene nu stykkerne af det liv, hun var begyndt at se en fremtid i? Vil menneskene omkring hende kunne tilgive hende og har hun overhovedet ret til at være glad efter tabet af sin datter?

En roman, der var letlæst, hyggelig og relevant.
Samtidigt en roman, hvor jeg aldrig rigtigt connectede med hovedpersonen, og blev lidt irriteret over, hun skulle gøre alting så svært for sig selv; hvorfor ikke bare spørge de mennesker, der vidste noget i stedet for at vikle sig ind i et spind af løgne for at finde frem til sandheden?

Jeg forstod hende nok bare ikke helt.
Når det er sagt, så var det en fin roman… en hyggelig læseoplevelse, som på elegant fik skrevet et alvorligt og vigtigt emne ind imellem feel good vibsene.

En udemærket læseoplevelse, som jeg desværre bare ikke helt følte 🙂
Profile Image for Pia Rosenkilde.
587 reviews16 followers
June 4, 2024
Vinterbaderen af Emilia Hansen ⭐️⭐️ ~ 🎧

Blev fanget af titlen men desværre ikke af handlingen. Den flyder dog fint, og er henad krimigenren uden helt at være det. Var ikke begejstret for sproget og opbygningen og alle de ting, der skulle være plads til men som var ligegyldige.
Det vigtigste og det al følelse burde have som omdrejningspunkt, er at hovedpersonen har mistet en datter, men det bliver nærmest til en biting og passer underligt kantet ind. Dog er den hurtigt læst og fungerer fint på lydbog trods en endnu mere kantet oplæsning. Og så er selve vinterbaderiet ret ligegyldigt for historien. Man kan ikke vinde hver gang.
#vinterbaderen #emiliahansen
Profile Image for Calliss.
346 reviews26 followers
December 17, 2025
En bog der ramte mig hårdt lige i følelserne, jeg kunne mærke desperationen, følelserne, længslerne, og jeg har en gang selv været der. Bogen efterlod mig en lidt bitter smag i munden, men på den bedste mulige måde, for så meget "var jeg der". Historien går sin gang i et tempo der er til at følge med på og de forskellige personer udvikler sig hele vejen igennem, så man lærer mere om dem.


This one hit hard - because I've recognized the ending in myself. It left a bad taste in my mouth (in the best possible way) the story was nicely written and the characters were well wrote and things happened at a nice pace.
Profile Image for Jette Olsen.
125 reviews2 followers
February 25, 2024
Wauw. Det er en af den slags bøger man sluger for at nå til enden og finde ud af hvordan det hele ender. Jeg har grint og grædt undervejs for hold nu op den er både sjov og samtidig så dyb at man fælder mange tårer.
171 reviews
April 7, 2024

Lydbog. Fin lille fortælling fra Nordsjælland. Om forliste venskaber og ægteskaber
Profile Image for Sabina Svahn.
44 reviews1 follower
November 5, 2024
Feelgood från Danmark utan det sockersöta dravlet som svenska böcker i den genren ofta bjuder på.
Realistisk och mysig.
This entire review has been hidden because of spoilers.
Profile Image for Dorte.
106 reviews5 followers
September 9, 2025
Endnu en bog hvor fortællerens "fortvivlelse" skal forklare at voksne drager børns fortælling i tvivl, også selv om den fortælling er sand.
133 reviews1 follower
June 22, 2025
En god feel-good fortælling, som optager og fanger én med det samme. Men kan ikke slippe bogen, når man først er gået i gang. Jeg læste bogen på én dag. En dejlig læsedag med en god bog.

Dog er der en bette upser i bogen, som burde være opdaget i redigeringen.
Se side 234-235 og side 260.
Displaying 1 - 13 of 13 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.