Anna drikker. Et lille glas for at fejre, at solen skinner, eller et glas når dagene er grå. Men helt ærligt, hvem gør ikke det? Det gør hende vel ikke til alkoholiker?
Hun drømmer om at skrive en krimi, der kan sælges i pallevis i Bilka, men der kommer ikke rigtig noget ned på papiret. Den ene dag går over i den anden, og da hendes søn dropper ud af gymnasiet og flytter til New Zealand, ramler hendes tilværelse. Anna sidder alene tilbage i huset på Frederiksberg og føler sig som et ligegyldigt stykke biologisk affald, som livet har smidt af traileren på vej til genbrugsstationen. Det eneste, der gør livet tåleligt, er faktisk boksen med hvidvin – indtil en gråsort kat og en mand ved navn Gorm pludselig dukker op ud af det blå.
Lone Hørslev går i sin nye roman tæt på den hvidvinspimpende, småsnaldrede og selvmedlidende 47- årige forfatter Anna. En gribende historie om en kvindes længsel efter en sammenhængende fortælling og hendes flugt fra sin egen kvælende ensomhed, fortalt med vanlig hørslevsk humor og poetisk bid.
Lone Hørslev (f. 1974). Debut 2001 med digtsamlingen ”TAK” på Gyldendal. Bachelor i dansk litt. fra RUC, 2001. Forfatterskolen 2001-03. Udgav i september 2014 den historiske roman ”Dyrets år – en roman om Marie Grubbe” på forlaget C&K, og har hermed i alt udgivet fem digtsamlinger og fire romaner.
Modtaget Strunge-prisen 2004, Statens treårige arbejdslegat 2006. Jytte Borbergprisen for romanen ”Naturlige fjender”, 2009 og Autorernes hæderspris for forfatterskabet, 2013. Det Danske Akademis Beatricepris, 2014.
Selvfølgelig kan jeg ikke lide at læse denne bog, for den handler om alkoholisme og inden i den pårørende til en alkoholiker er der et lille barn, der ikke kan lide at se den voksnes deroute. Jeg kan ikke lide den. Men jeg læste den, mens det nagede, og Gorm var en fantastisk parallelfigur til fortælleren, og jeg kan ret godt lide Hørslev og hendes digte og hendes humor og måske vil jeg en dag være glad for at jeg læste den.
Virkelig rørende bog om en kvindes forfald til alkohol. Synes den giver en indsigtsrig forståelse for hvad alkoholisme kan gøre ved folk og deres nærmeste, men samtidig også hvor grusomt farligt det kan være, når først det får taget i en.
2,5. Den var ikke dårlig, men jeg tror, jeg har det med bogen her lidt som Gorm har det med maleriet: “Måske er det bare lidt for simpelt for mig. Okay? Lidt for meget on the nose.”
Min første Hørslev - og bestemt ikke sidste! Dejlig sort melankolsk humor! Og med Kældermennesket af Dostojevskijs i frisk erindring, er dette en virkelig god fortælling, indenfor samme tematik. Jeg var så heldig at høre Hørslev læse op fra bogen ved Heartland Festivalen, her sang Mouritz og spillede akustisk guitar ind i mellem - virkelig fedt projekt! Så hvis I har mulighed for at se dem optræde, er her en kæmpe anbefaling!
Ville lidt ønske, romanen fulgte Anna fra hendes begyndende alkoholisme, så læseren mere kunne forstå, hvordan Anna ender der, hvor hun gør, og se hvordan alkoholkulturen i Danmark pludselig kan ende galt. Romanen foregår også over så få dage, hvor Anna når at fucke helt vildt meget op, så jeg endte med at miste noget empati for hende som karakter, hvilket lidt ødelagde læseoplevelsen til sidst.
Virkelig dyster, sort og rigtig, rigtig morsom roman. Den fordrukne hovedperson er en kvinde på 47 år. Forfatter med skriveblokering, fordi hun dybest set er digter, men har lovet sit forlag en krimi, der kommer til at stå i pallevis i Bilka. Lever af hvidvin i selskab med en usynlig kat. Hovedpersonen er tragisk, men vidunderligt selskab - hvilket vises, da hun under et af de jævnlige druk-blackouts møder Gustav, som er dramatiker og som tilbringer et par dage sammen med hende. Hovedpersonen hedder ikke Lone Hørslev, men Anna Mette Hansen, hvilket understreger hendes følelses af at være helt en almindelig kvinde, men skulle spille en rolle blandt de kendte danske forfattere, som hun mener er milevidt bedre og mere interessante end hende selv. Mindreværet er massivt. Da sønnike så rejser om på den anden side af jorden, så snart han er 18 forsvinder gulvet under Anna for alvor. Hun flyttede ganske vist også selv hjemmefra som 18-årig, men det var noget andet. Hun havde haft en rædsom barndom i Jylland.... Skøn bog med god energi, masser af humor tilsat enkelte drys af Hørslevs i særklasse skrapsindige og sjove digte.
“Det vigtigste må for helvede være at frembringe noget, folk gider investere deres tid i (…) investere i, fordi de dybest set tror på, at det handler DEM. (…) Giv dem noget at investere deres dyrebare indbildningskraft i. Server dem et stort sort hul, de kan spejle sig i. Se her - her er du! You talkin to me? Well I’m the only one here”
Virkelig intens og tragikomisk læseoplevelse. Annas vedvarende selvdestruktive mønster er meget genkendeligt, og selvom det kan være svært at læse, så er det beklageligvis en adfærd som ligger alkoholikeren tæt. Benægtelsen og “bare en til” mentaliteten. Aggressionerne. Skammen.
Elskede de små tekster som omfattede forskellige mennesker, og hvor hurtig alkoholen kan hægte sig fast i en, uanset køn, økonomiske status osv.
Gorm som afspejler den magtesløshed som medafhængige/pårørende bliver offer for.
Anna, en ung mor på 47 af barnet Theo, allerede voksen, går gennem den adskillelsesproces, som er en naturlig del af enhver menneskets udvikling.
Lone Hørslevs storslåede værk “Svømmende, Rygende, Grædende” er opfriskende, rørende, sej og let at læse. Fortællingen flyder gennem siderne. De dybe følelser, som hovedpersonen gør igennem, finder et universelt og jordnært udtryk.
Bogen rammer emner som adskillelse, den kreative proces, alkoholisme, depression, forelskelse og beundring for skønheden. Lone Hørslevs evnen til at beskrive disse komplekse og sammenflettede følelser gør det nemt at følge med på en meget naturlig, jordnær og intuitiv måde. Det er opfriskende at læse bogen, og jeg ville endda sige: helbredende.
Tak Lone for dit mesterværk, og for fremme åbenhed af udtryk af disse dybe følelser og situationer, de ellers kunne blive for svære at håndtere.
Jeg har slugt bogen. Jeg blevet suget ind i måden historien fortælles. Sproget drager så jeg fik lyst til at læse mere. Det er sproget i bogen, der gør jeg giver den 5 stjerner. Selve historien er nok mere til 3,5
Jeg har tidligere læst, Thomas Bo Larsens “Fri mand”, Kristian Ditlev Jensens “Bar” Og Jesper Steins “Ædru” alle tre bøger jeg synes var spændende og bøger der har sat sig i min hukommelse. Spændende fordi Alkohol fylder så meget i vores kultur, og fordi alkoholikeren findes alle stedet. Lone Hørslevs bog er meget anderledes end de tre andre og så alligevel ikke. For alkoholen styrer også her. Forskellen er, tror jeg, at i denne bog er det selvmedlidenheden der fylder. Hovedpersonen drikker fordi det er synd for hende. Bogen er uden tvivl vær at læse.
Dette var min første Hørslev bog og jeg kunne virkelig godt lide hendes sprog og måde at skrive på. Jeg hørte bogen som lydbog, hvor det er hende selv som læser op og dette gjorde hun også virkelig godt. Jeg synes fortællingen om den alkoholiserede forfatter Anna var rørende og tragikomisk, men jeg må også indrømme, at jeg ca. halvvejs i bogen begyndte at have svært ved at fastholde fokus, da jeg oplevede Anna som tiltagende usympatisk. Jeg kunne godt have ønsket mig, at man tilbragte mere tid sammen med Anna end de få døgn, som romanen spændte over og dermed kunne have lært hende lidt bedre at kende.
Ret hjertegribende og selv om jeg ikke fandt hovedkarakteren videre sympatisk, forstod jeg hendes kvaler og fattede alligevel sympati for hende, for Hørslev skriver godt og med de helt rette doser af humor undervejs, så elendigheden ikke bliver for meget. Jeg holdt meget af Gorm, jeg er dog lidt i tvivl om hvad Hørslev egentlig ville med ham, men måske hun kunne pønse på en fortsættelse, for udover Gorm var der andre sløjfer, der ikke blev bundet knude på, i hvert fald for mig.
Tåkrummende pinlig er hun, hovedpersonen. Men det virker meget troværdigt, selvom jeg det meste af vejen tænkte "tag dig nu sammen". Er vild med at Lone Hørslev skriver så forskelligt som hun gør, og jeg håber ikke der er noget selvbiografisk over denne - så håber jeg i hvert fald at hun har ringet til AA....
En fantastisk roman som kaster lys på den danske drukkultur hvor det at drikke (alt for meget) normaliserer og retfærdiggøres når man jo er et “helt almindeligt mennesker som går på arbejde og lever et normalt liv”. En på én og samme måde virkelig trist og underholdende roman som er både sjovt og varmt skrevet
Mor skal ha' vin min eksmand er et svin Skriver intellektuelle aberim Drikker til jeg er helt til grin Skal overleve en kaskade Af flade tomme dage ved frihed er der altid en hage Hvem katten er Gorm Theodor plz ring til mor Fanget i den fordrukne kælder Vågner som en nar med bjælder Anna på bjerget Er helt fordærvet
Virkelig gribende roman om druk, selvhad, forfald og kontrol. Om at skille sig ud og drive væk. Om at kæmpe for sit lille liv… og gøre sig lille for at passe til livet.
Der er Gregor Samsa, Chris Kraus og kældermennesket i ligningen, men det er så enkelt og sandt som en sang af Anne Linnet.
Om forfatteren Anna som drikker lidt for meget både til hverdag og fest. Da hendes søn flytter til New Zealand ramler hendes liv. Men det kan måske reddes af Gorm eller en kat. Simpel historie, men sjov og til tider surrealistisk.
Der hvor hovedpersonen fulde-ringer til sin søn i NZ, dér kammer bogen over fra ok-sjov farce til rendyrket dysfunktionshorror. Hvis jeg var kristen ville jeg sige der er (eller burde være) et særligt sted i helvede til selvoptagede, forkælede forældre. Fy for satan den scene er godt skrevet.
Jeg kan rigtig godt lide hendes måde at beskrive Anna på - lidt selvironisk, og altid klar til at finde en grund til “et lille glas” … Men jeg kunne godt savne lidt flere indfaldsvinkler og lidt mere handling som ikke kun er drikkeri og efterfølgende tømmermænd.
Helt vildt god bog! Der sker ikke så meget handlingsmæssigt men til gengæld er der en masse tanker og fortællinger fra hovedpersonen som jeg virkelig godt kan lide. Altså tankerne ikke hovedpersonen, hun er ikke så sød, men man har også ondt af hende. Kæmpe anbefaling!