I Sylegårds mørke korridorer kommer ti kæmpemæssige skikkelser trampende i pels og plade, udrustet med grusomme våben, parat til at tjene Knusum Kranikum som hans specialtrænede vampyrtrolde ...Og i Arnolds og Catharinas verden er livet præget af ventetid, sære drømme og lange eftermiddage alene hjemme i tavse tomme huse ...
Et rigtigt fint gensyn med andet bind i historien. Det er vigtigt at huske, at det stadig er en børnebog, og så længe man gør det, er den dejlig. En ting jeg tydeligt husker, fra min barnbom, er hvordan bogens to hovedpersoner sådan kærester lidt rundt. Det gør de faktisk ikke - i hvert tilfælde ikke endnu. Der er dog en enkelt scene, som underbygger mit minde...
Udover det, så virker slutningen sådan lidt, som om Dennis Jürgensen japper den igennem. Enten var han ved at løbe tør for damp, eller også var han bare så sikker på, at få lov til at lave flere, at det var OK for ham, at skynde sig vildt meget, lige pludselig (sådan virker det i hvert tilfælde). Det er sært, fordi første halvdel er god til at dvæle, når det er nødvendigt.
Derfor må jeg sige, at jeg synes, at 2'eren er noget mere ujævn end 1'eren, som jeg var rigtig glad for.
Nå ja, og så er min udgave her lånt via ereolen.dk, og er læst op af Torben Sekov. Han læser altså tingene på sin egen måde, på sådan en lidt hyggelig bedstefar-agtig måde.