I gymnasiet var Line dronningen af sin vennegruppe, disciplene. Hun gik under navnet Dronningen. Hun gav vennerne nye navne, gjorde dem til andre mennesker og bestemte også, hvem der var inde, og hvem der var ude. Nu er der gået fire år, og fire af vennerne er flyttet sammen og vokset fra deres navne, og venskaberne har ændret sig. Men hvor meget har de i virkeligheden forandret sig? Til en reunionfest møder de Pixie, der blev udstødt fra gruppen, da de gik ud af gymnasiet, og der rippes op i gamle minder og mønstre – og alt det, der alligevel ikke er blevet sagt undskyld for.
Dronningen vinder altid er en historie om at turde se sig selv i øjnene og tilgive sig selv for, hvad der skete i fortiden. Bogen er en selvstændig fortsættelse af Pixie lever stadig.
Vil påstå at den her ikke kun lever op til Pixie Lever Stadig, men også på nogle punkter overgår den - eller så passer den bare perfekt til der, hvor jeg er lige nu, ligesom Pixie gjorde, da den udkom
En rå historie om identitet, seksualitet, venskab og skyld - Dronningen er den perfekte fortsætter på Pixiea historie! Det er sjældent at vi får lov at se ting fra “skurkens” perspektiv, og hvor er det forfriskende når en forfatter tør det❤️
Min nye yndlings villian origin story - om at være til piger, men stadig have brug for mænds bekræftelse, om at være bange for den store forelskelse, om at være forelsket i sin ven og derfor bange for at miste dem <3 kæmpe anbefaling
Så fin en fortsættelse af Pixie Lever Stadig, hvor man får lov til at komme ind bag "skurken". Vi er gået fra gymnasieidentitetskrisen i Pixie til Universitetsidentiteskrisen i Dronningen, og det er så naturlig og fin en fortsættelse.
En bog om venner, seksualitet, jagten på mandelig anerkendelse, identitet og mørke hemmeligheder. Perfekt til Pixie fans eller som en lille selvstændig lækkerbisken!
Og bonuspoint - så er den super flot indlæst (med sange og det hele endda!) af Maren Lemb.
Det var en meget nostalgisk følelse, at læse Dronningen Vinder Altid. Jeg havde det lidt ligesom Pixie, og mistede nærmest vejret ved mødet med den kære vennegruppe igen.
Sofie Riis Endahl skriver ikke kun fantastisk, og om super relevante emner, hvilket er mere objektivt end andet, men har også formået at fange mig i lignende øjeblikke som disciplene. Dermed tror jeg også, at jeg var ekstra heldig at læse Pixie lige da jeg selv startede sabbatår, og nu, et par år senere, læser jeg Dronningen Vinder Altid, og sidder tilbage med samme fornemmelse af held.
Denne roman har nogle gennemgående emner fra Pixie, men tilføjer såmænd også en del skam, forvirring, skyld og en hvis hjemsøgning af fortidens spøgelser. Jeg var vild med den.
Jeg glæder mig til at se hvad Endahl ellers finder på. Indtil videre vil jeg vente tålmodigt, og sidde, ligesom Pixie, og fryde mig over at verden ikke endte, da gymnasietiden var færdig.
Den er svær at rate! Jeg var ikke lige så fanget og opslugt af historien, som i “pixie lever stadig”, men den havde rigtig mange gode elementer. Dog føler jeg stadig, at jeg her til sidst mangler nogle forklaringer.
*et par timer senere…* okay på vej på arbejde tænkte jeg på “payphone” sangen og kom seriøst til at græde. Tror aldrig jeg kan høre den sang igen uden at tude. Ved seriøst ikke hvad jeg skal give den her bog af stjerner!! Enten 4, ellers kan den komme op på 5… Jeg ved det ik!!!
3,5⭐️Fin fortsættelse til “pixie lever stadig”, hvor man får den fulde historie, men synes der var enkelte elementer i historien og karaktererne, det var lidt utroværdigt og usammenhængende
Behøver alle historier at have en skurk? Og hvis ja, behøver vi så virkelig at komme ind bag ved skurkens facade og lære at forstå baggrunden?
Jeg elskede "Pixie lever stadig" og var derfor nysgerrig på Dronningens historie. Men desværre så sidder jeg tilbage med en lidt mæh følelse. Pixies historie behøver ikke en skurk og Dronningen behøver ikke en forklaring på hvorfor hun var som hun var.
Ser man bort fra Pixie baggrunden for fortællingen så var bogen ok. Jeg var middel underholdt undervejs, men det her er alligevel ikke en bog jeg vil anbefale. Læs i stedet Pixie lever stadig af samme forfatter
Dronningen vinder altid handler om Line som kæmper med at have opført sig dårligt i sin gymnasietid. Hun er i start tyverne, bor med tre venner og prøver at finde rundt i den person hun gerne vil være og den hun var engang.
Det er en hurtigtlæst bog på under 200 sider, og det var det bedste lille snackmåltid efter The Goldfinch. Jeg havde brug for en bog som bare lod mig læne mig tilbage til et ukompliceret, æggende og genkendeligt univers. Og det lykkedes! Men Dronningen vinder altid er ikke bare en ligegyldig antipasti, men en velskrevet og ungdommelig roman om identitetskrise, seksualitet, forelskelse, male-gaze og meget mere.
Hvis jeg skal nævne en mindre god ting synes jeg at karaktererne til tider var en smule utroværdige og overkarikerede. Og så var sproget måske lige lovlig simpelt, men det er nu engang også en ungdomsroman skrevet til et yngre publikum.
Jeg kunne genkende mig selv mange steder i bogen, særligt i den der beskrivelse af gymnasietiden som ikke-altid-en-dans-på-roser, men også i hverdagsbeskrivelserne af Nørrebro, Line og hendes venner, dumplings fra bazaren til aftensmad og fredage til fakultetsfester.
Jeg slugte den på en aften og kan anbefale den til alle som også havde lidt krise efter gymnasiet og som har brug for en let og hurtigtlæst roman, som stadig har substans og berører emner som giver genklang!
Jeg var ret vild med Pixie lever stadig. Her er så 2'eren. Jeg synes Dronningen vinder altid var anderledes end jeg lige havde regnet med. Til at starte med ville jeg give den 3 stjerner, men den har altså et lagt i sig som jeg godt kan lide, hvor man ser en "dronning" noget mere reflekterende end hun var beskrevet i bog 1.
2.5* Desværre ikke lige så stærk som sin forgænger. Jeg synes meget af mystikken ved Dronningens karakter forsvandt, og bogen underminerede på en måde hendes rolle i 1'eren.