Jeg har prøvet at passe ind, har konstant skiftet form, så jeg ikke slog mig på en verden, der er indrettet i kasser. Men det er slut nu, det er ikke nok at passe ind. Nu er det tid til at høre til, at skabe noget nyt; et hjerteland, forbundet af værdier, der lader os være det, vi er født til at være: mennesker, vidunderligt komplekse mennesker.
Sådan starter Tekster om hjem, der er forfatterens debut. Moussa Mchangama er aktivist og debattør, og har gennem flere år været en vigtig stemme i den danske samtale om familieskab og racisme. I bogen reflekterer forfatteren over sit eget ophav med en mor i Kirke Hyllinge og en far på Comorerne. For hvad gør det ved et barn at blive forladt af en forælder? Og hvordan vokser man op og bliver sig selv sammen med savnet?
Mchangama reflekterer i bittersøde, nostalgiske, skarpe og længselsfulde tekster om tilhørsforhold og barndom, inklusion og eksklusion og de samfundsordnende mekanismer, Moussa Mchangama kalder på forandring af.
Wow jeg føler vi har haft brug for en bog som Moussa Mchangamas. Sindssygt velskrevet!! Ikke nok med at vi i bogen får de fineste barndomsassociationer fra hans forhold til familie, så får vi også nuancerne i at have tilhørsforhold og HJEM flere steder og i hinanden, når man ikke udelukkende har to pæredanske forældre. netop vores forhold til vores historie og identitet osv, er dét bogen mestrer at beskrive at tale om. Man får virkelig dirrende underlæbe nogle gange af ting Moussa bringer op. Ting man bare ikke kan forestille sig, hvordan må være, slet ikke som mig fx hvid mega priviligeret har-aldrig-manglet-noget-eller-nogen type, der bare aldrig har skulle tænke over al den adgang til ting, jeg helt automatisk får blandt andet pga min hudfarve. Virkelig gode pointer og måske især en bog man kunne forære mennesker, der nogle gange skal mindes om, at hygge rascisme er og bliver absolut no-go, woke kultur kan ikke blive for meget, og jeg kunne blive ved….
“Det er ofte en sejr pludselig at få adgang, men det medfører også en sorg. At åbne nye døre er netop også en bekræftelse af, at man har stået udenfor indtil da. Og med sorgen kommer vreden. Vreden over, at man skal være taknemmelig for overhovedet at være blevet budt ind”
Fik ikke færdiggjort den. Jeg havde forventet noget andet pga beskrivelsen. Den var politiks og samfundskritisk, men jeg savnede noget mere personligt og biografisk om forfatterens liv og oplevelser.
Magter ikke skrive en lang anmeldelse. Pisse fed og vigtig! Helt klart en bog til pensumslisten. Vigtige, tabubelagte emner og en ny måde at anskue, debattere og formidle dem på! Sejt skrevet! Læs
Fine tekster om identitet og væren i verden, om de mange former for ulighed, diskriminering, racialisering, colourisering, heteronormativitet osv. Det er med udgangspunkt i levet liv, men relativt fri for forsøg på at leve op til den bevisbyrde der tit lægges på de minoriserede, så det er ikke et eksempelkatalog over krænkelser, men snarere et kampskrift om at ville leve, protestere og tale imod, der hvor han har mulighed, plads og platform til at gøre det - en slags retningsanvisning på hvordan han selv kan gøre sit for at gøre verden bedre. Det er en opfordring til at gøre det bedste man kan. Der er 'up nods' til nogle af alle de andre i feltet: Hathaway, Yahya Hassan, Sara Ahmed, Amina Elmi, Casper Eric, Aaiún Nin - så får man lyst til at læse andre syn på verden, Danmark, identitet og 'danskhed'er der masser at gå i gang med.
et nyt dansk perspektiv på sorthed og queer familier, var især glad for de sidste 2/3 dele og som queer menneske følte jeg mig set og rørt af at høre om hans familier både som barn og den han har skabt nu
Wow, wow, WOW! Et smukt værk om et queer familieliv, at være brun i et hvidt samfund, hvor den strukturelle racisme hærger. Han sætter nogle præcise ord på de svære følelser om at høre til..
Meget smukke og oplysende tekster om racisme og hjem, om bias og colorism, om identitet, queerness og adgang og meget mere. Elskede også de mange referencer til andre digtere og forfattere. Alle burde læse.