I give it a 3.5 stars. I remember reading some of this in high school in danish class. Back then I felt it was very interesting. I still think it's a good read and I like the way the author plays with the words and description of her enviroment. It jumps around to different memories she has from her childhood, some true and maybe some with an added sense of childlike thinking. I could relate to some of the feelings of being a child and sensing their was something bad going on with the adults. The toilet scene was a perfect description of embarrasment.
honestly, nok den bedste bog jeg har læst i dansk undervisningen, hvilket ikke siger meget, men jeg nød den alligevel selvom jeg var forvirret hele vejen igennem
Hovedstolen handler om en ung pige (Christina Hesselholdt) der oplever sine forældres skilsmisse. I 50 små fiktionsstykker ses en række sansemættede barndomserindringer, hvori barnets oplevelsesmåde blander sig med den voksnes bevidsthed i sprogligt skred og intenst billedsprog. Med et paradoksalt begreb skabes der en distanceret nærhed. Hovedstolen handler altså om, hvordan man erindrer barndommen. Kronologi er erstattet af en ligestilling af de forskellige minder, og selv de mindste detaljer er vigtige: farver og lugte. Bogens tyngdepunkt er en skilsmisse mellem hovedpersonens far og mor og hendes forhold til sine bedsteforældre. Begrebet 'faren' bliver behandlet i alle sine facetter, både som far, farfar, Gud og det farlige. Titlen henviser til Per Højholt, der engang sagde at en forfatter ikke bør tage af hovedstolen, dvs. skrive selvbiografisk. Før nogle af bogens kapitler optræder citater, der kan tolkes som familiemedlemmernes reaktioner på de tekster, forfatteren har præsenteret for dem. Nogle gange er de uenige i hvad der er sket, og således tjener reaktionerne til at 'korrigere' den virkelighed, der bliver præsenteret i teksterne, så grænsen mellem virkelighed og fiktion bliver udvisket. Et sted hvor handlingens centrale episode virkelig kommer til udtryk er i stykket ”Tingene” (s. 72). Det er et stykke der skiller sig ud, da det er det eneste der er opstillet som decideret lyrik og med opremsninger af alle de ting, som faren tog med sig, da han gik fra barnet og moren, for at være sammen med en anden. Det er et udtryk for de materielle ting der er væk, men også for de emotionelle og psykiske områder i barnet der pludselig står tomme, ligesom rummet hvori alle møblerne før stod, da de stadig var en familie.