Eva Tinds roman Han handler om en danskkoreansk adopteret kvinde, som rejser til Nordkorea i en uges tid for at besøge det land, som hendes bedstefar kommer fra. Hvor bogens antrit handler om at finde tilbage til sin slægt og at være adopteret, så handler det meste af bogen ikke om det (det handler Tinds senere roman Min Kim i stedet om).
Han handler om en konkret rejse i Nordkorea. En rejse, der i 2010’erne skulle foregå som arrangeret rejse i en gruppe – og hvor alt på rejsen er planlagt ned til mindste detalje af rejselederne og de nordkoreanske myndigheder. Bogen gengiver således det absurde ved rejsen. De seværdigheder, som gruppen skal se, har alle noget med landets fantastiske ledere at gøre – deres barndomshjem, de gaver de har modtaget af andre af verdens ledere, særlige pladser med deres statuer o.l. Pyongyang er nærmest tømt for mennesker, sådan at gruppen ikke møder nogle mennesker, og de mennesker de møder, er sandsynligvis instruerede og det hele i metroen og ved seværdighederne er sandsynligvis iscenesat. Om aftenen kan rejsegruppen så se på nordkoreansk TV, at der er billeder fra deres besøg i løbet af dagen, sådan at de indgår i en nordkoreansk heltefortælling om deres land og legitimering af styret. Romanens jeg-fortæller går ikke så meget ind i dette følelsesmæssigt – hun er på sin side optaget af at se det land, som hun delvist stammer fra. Forargelsen over falskheden ved rejsen og det iscenesatte derved kommer i stedet til udtryk via en norsk kvinde, som også er med i rejsegruppen.
I det hele taget handler en del af Han om at beskrive den gruppe af mennesker, som jeg’et rejser med i Nordkorea. Det er ikke dybe psykologiske portrætter af disse mennesker, men i stedet små og korte beskrivelser af, hvem de er, og hvad de er optagede af under deres korte rejse i Nordkorea.
Bogen er bygget op om de 7 dage i Nordkorea – et kapitel for hver dag. Det enkelte kapitel følger dagen fra morgen til aften – indbefattet også jeg’ets drømme og tanker. Specielt er hendes drømme optaget af en nordkoreansk mand (Nordkoreaneren), som jeg’et tænker på kunne være en ukendt bror fra hende – og hun har samtidig nogle sensuelle forestillinger og drømme om, at han banker på hendes hoteldør.