Det er ikke fordi, der er den store progression i persontegningen - men det er simpelthen sprogligt de bedste krimier, jeg længe har læst, og jeg sidder og klukker over Dan Turells "blomster" og billeder.
Tredje bog i Mord-serien fra Dan Turéll, og her et lidt anderledes værk end de andre jeg har læst. Kriminal-klichéerne driver stadig ned af væggene, og omdrejningspunktet er som altid mord. Denne gang foregår det dog udenlands, og det kan mærkes på beskrivelserne. På en eller anden måde bliver det en smule uvirkeligt, fordi vi mister kontakten til Turélls København/Bodega-Danmark, der er hjertet i de andre af hans krimier. Handlingen er ikke ligeså stringent, og selve dagen bliver for kompliceret af en helt masse forhold. Hovedpersonen har ikke på samme måde snuden i sporet, og derfor mister vi som læsere også interessen for selve mysteriet. Der er stadig nogle flotte sprogblomster hist og her, som til tider gør bogen værd at læse.
Det er altid sjovt at læse Mord... serien fra Dan Turell. Det kan godt være krimi elementet ikke er det allermest overraskende og måske heller ikke sansynlige, men Turell skriver godt og har humor.
Selve krimihistorien er gennemsnitlig, men sproget og kynismen er en sand fornøjelse. Derudover et must for de mange danskere, der har besøgt samme feriecenter på Malta.
Ud af de tre første bøger I Dan Turèll's krimiserie, så er Mord på Malta klart den bedste. Her er det mordet som er i fokus, og så er der undervejs enkelte afbræk hvor vi får fortalt om Malta og vores unge helts forhold til hans nu afdøde ekskone. I forhold til krimidelen, så fylder dette ikke særlig meget, hvilket er rigtig rart. Jeg synes det tog lidt overhånd ved de to forrige bøger. Krimien er egentlig meget godt skruet sammen, men jeg synes måske at mange af sagerne efterhånden begynder at minde lidt om hinanden. Det starter altid med, at der er en som dør, og så begynder fluerne ellers at falde. Jeg kunne nu godt tænke mig, at vi snart fik en krimi, hvor der kun var ét mord. Jeg brød mig ikke om slutningen, da den virkede lige lovlig søgt.
Alt i alt, var Mord på Malta dog en klar forbedring.
Not in it for the plot! Og det er fint, for er heller ikke nødvendigvis særlig stor krimifan. Men altså han skriver fuldstændig særligt og sjovt. Og mere er der ikke at sige til det 😇