Der er ingen plads til romantik, 68 er en gang for alle et overstået stadie, hjernen blæses ud. Arbejderen er og bliver arbejder, han og hun befinder sig på bunden, dannelse i betydningen borgerskabets dannelse er en by i Rusland. Men der er styr på det. Handlingen er enkel: Vores helt, skiderikkens første år i Kongens København og hvad som hændte fastholdt i et fantasmatisk metaperspektiv, idet det undervejs viser sig, at skiderikken er en alien
Skyggebjergs sproglige stil er spændende og ofte rammer han plet i sin beskrivelse af mennesketyper. Det er lidt forvirrende at der bliver sprunget så meget i tid og sted, og nogle gange føles bogen som en masse små noveller, der ikke helt har noget med hinanden at gøre, men det har de så alligevel. Bogens deroutestemning med livslede og druk i Københavns gader mindede mig en gang i mellem om en moderne version af "Hærværk" og det skal forstås som en stor kompliment. Jeg læser gerne mere af forfatteren.
Jeg kan ikke se nogen litterære kvaliteter i denne ørkesløse svælgen i stoffer og sprut. Det er kedeligt at læse. Måske kan forfatteren skrive, men han mangler noget at skrive om.
En endeløs strøm af mere eller mindre underlige beskrivelser af alt mellem himmel og jord...ofte uden den store sammenhæng. Opgav at læse bogen færdig.