I romanen mødes de to hovedpersoner – jeget og duet – på en specialskole, hvor jegpersonen er lærer. Romanens omdrejningspunkt er forholdet mellem de to, som begynder, da læreren beder den “aarhusianske ghettoknægt” om at skrive en stil. Hun ser talentet i drengen og genkender sin egen glæde for at skrive i ham. Da kommunen vil sende drengen tilbage til ghettoen, tilbyder læreren at blive hans kontaktperson. Den 38-årige lærer og den nu 16-årige dreng bliver hinandens bedste venner i kraft af en fælles lidenskab for ord. Og en dag udvikler passionen sig til også at blive fysisk.
Mest af alt forstår jeg ikke meningen med denne bog. Den er ikke specielt godt skrevet, forfatteren udstiller sig selv på den værst tænkelige måde, samtidig med at hun nærmest tager æren for ghettodrengens litterære succes. Var han aldrig blevet til noget uden hende ? Havde hendes bog været interessant hvis ikke det var for ham? Næppe...
Bogen er letlæst og har en interessant skrivestil, der fanger interessen, men fortællingen efterlod mig med en ambivalent følelse.
Hovedpersonerne betegnes kun som 'du' og 'jeg', der springes i kronologien, og bogen indeholder afsnit der beskriver dens egen tilblivelsesproces - den atypiske stil giver en anderledes og interessant tilgang til historien, der fortælles. Bedst af alt kan det nok betegnes som et særligt autentisk udtryk, der gør det let for læseren at tro på, at dette ikke er en fiktiv fortælling, men derimod en gengivelse af sande begivenheder.
Men autenciteten er på én gang bogens styrke og dens svaghed. Jeg kunne ikke undgå at blive trukket ud af historien og i tankerne spekulere over præcis hvor sand den er, hvilke begivenheder mon virkelig er sket og hvilke ikke er, og hvordan bogens udgivelse har påvirket de mennesker, den handler om. Det forstyrrede mig, at have et så klart billede af hvem du'et er.
Fortællingen i sig selv - den voksne og gifte lærer, der begynder en affære med den 16årige ghettodreng - er interessant og giver et spændende indblik i hvordan 'den slags' begynder, hvilke tanker og følelser der ligger bag, og hvor svært det kan være at modstå. Samtidig manglede jeg som læser en større forståelse af, hvorfor jeg'et var så vild med den unge dreng. Er en fælles interesse virkelig nok? I bogen nævnes flere gange, at læserne nok ikke vil forstå aldersforskellen, men for mig var det mere et spørgsmål om ikke at forstå kærligheden i sig selv, da du'et (groft sagt) opfører sig ganske usympatisk det meste af tiden.
WTF. Jeg købte denne bog i genbrugen hvor der ingen beskrivelse var, hvor jeg tænkte det var en bog omkring en eller LOVLIG kærligheds historie. 1 side begynder at mistænke noget er galt, men tænker stadig det er fiktivt. På side 10 begynder beskrivelsen af "du'et" at minde mere og mere om en vis palæstinensisk forfatter. På dette tidspunkt googler jeg forfatterens navn og finder ud af at det er den rigtige historie omkring romatiske forholdet som Yahya Hassan havde til sin Dansklærer. WHAT!!!!!!! Fra hendes perspektivt. Et godt råd google nye forfattere før i køber deres bøger i fremtiden
Rigtig flot fortalt. Jeg brugte dog for meget energi på at tænke over hvor "sand" historien bag er, selvom jeg egentlig mener, det burde være uden betydning. Det irriterede mig, at jeg ikke kunne løsrive romanen.