1967. Ægteparret Eskild og Gudrun tiltræder som forstanderpar på den traditionsrige Bauneholm Højskole i Nordjylland. Fulde af forventning kaster de sig over opgaven med at tiltrække flere elever og skabe et sted, hvor den nye tids unge kan blomstre i en kultur af frisind, forandring og fællesskab.
Men parret står hurtigt i problemer til halsen. Eleverne og lærerstaben udfordrer deres autoritet, alkoholmisbrug, hash og stoffer plager sammenholdet, og skolens økonomi hænger i laser. Samtidig skal Eskild og Gudrun forsøge at holde fast i sig selv og deres lille familie midt i en brydningstid, hvor det viser sig, at ikke kun skolen, men hele samfundet er under forandring – måske for altid.
Lys over folket er et ægteskabsdrama om kærlighed, frisind, magt og afmagt, og om skygger fra fortiden, der truer med at ødelægge alt.
Ole Tornbjerg har skrevet en stærk og spændende højskoleroman fra brydningstiden i slutningen af 1960'erne.
Romanen 'Lys over folket' begynder i 1967, hvor vi møder ægteparret Birkelund, Eskild og Gudrun, der bliver forstandere på Bauneholm Højskole, som ligger et sted mellem Nibe og Aalborg. De har deres to børn med og har et moderne ægteskab for den tid, men kan se sig i rollefordelingen med Eskild som forstander og Gudrun som supplerende timelærer og en slags husmor for alle på skolen.
Vi befinder os i en brydningstid i slutningen af 1960’erne, hvor højskolen oplever faldende elevtal fra den lokale landbobefolkning, så der skal tiltrækkes elever fra hele landet, hvis den skal overleve. Det har ægteparret en god plan for: Der skal tilbydes flere akademiske fag, og så skal tøjlerne løsnes, så det fx bliver tilladt at drikke alkohol. Der går dog ikke lang tid på stedet før ægteparret indser, at det står mere skralt til med økonomien, end de umiddelbart har fået at vide. Dertil dukker flere problemstillinger op, blandt andet i forhold til de revalidenter, som de får som tilskudselever fra forskellige kommuner.
Ole Tornbjerg jonglerer fornemt med en håndfuld ”hippie sprængstoffer" i forhold til stabiliteten på en højskole og i et ægteskab: Rusmidler, fri sex, autoritetstab, ligestilling og misforholdet mellem land og by. Samtidig er bogen også en stærk opsamling af, hvad de danske højskoler var og er. Det er virkelig tydeligt, at forfatteren har et stort kendskab og kærlighed til miljøet og også kender til folkehøjskolernes faldgruber. Uden at afsløre for meget, kan jeg fortælle, at romanen udvikler sig til en stærk domestic noir fortælling, hvor særligt konsekvenserne af Eskilds tiltagende alkoholindtag er stærkt beskrevet.
Ole Tornbjerg har et gnidningsfrit og letlæseligt sprog og formår at udfolde hovedpersonernes indre kaos og længsler. Jeg tænker ikke, det har let at få både undergangsfortællingen, spændingselementerne og den historiske roman til at fungere godt sammen, men det er virkelig lykkedes.
Bauneholm som må være den gamle husmandsbevægelses St. Restrup højskole har jeg et lidt blandet forhold til. I 1981 da jeg var højrød venstrefløjsaktivist var jeg med en stor flok fra Aalborgs aktivistmiljø deltager i en generalforsamling på skolen, hvor vi vippede den hidtidige radikale bestyrelse af pinden og ved hjælp af en vedtægtsændring indsatte en alternativ bestyrelse med et socialistisk formål. Lederen var Kurt Hansen som i løbet af de næste år kørte højskolen i en socialistisk eller rød retning til fallitten i 1990. Not our finest hour! Lokalbefolkningen var ikke ret glade for de udefrakommende. Tornbjergs bog lægger fint op til den historie. Rigtig trist men spændende og godt beskrivende historie fra overgangen mellem den oprindelige højskoleide til den mere venstredrejede periode som vist nu er et overstået kapitel.
Medrivende fortælling om Eskild og Gudruns svære opgave som forstanderpar på en lille nordjysk højskole i slutningen af 60’erne. Tidens politiske brydninger, pædagogikken i forandring, hash, fri sex og ikke mindst kønsrollerne får barske ord med på vejen. En velskrevet men lidt trist nedturs- og opbrudshistorie.
It is slow - it is like a car accident in slowmotion and the characters evolve very slowly. It is enlightening about the 1960’s in Denmark and around the højskole movement - but besides that very slow.
Fin fortælling om højskolelivet i en brydningstid i slut ‘60-erne. Hvordan kan man tilpasse sig alle de nye strømninger om for sex, stoffer, kønsroller og samtidig være tro mod sig selv og holde sammen på familien