Fuldstændig fantastisk bog! Skrivestilen og historien er overvældende. Udover en kæmpe respekt, har jeg fået en stor medfølelse og en ny forståelse af alt det forfærdelige der har udspillet sig efter krigen (og stadig gør) grundet uvidenhed og mangel på medmenneskelighed.
Min egen udgave har også lidt ekstra notater i margin, hvilket har gjort min læseoplevelse uvurderlig❤️
Normalt zoner jeg lynhurtigt ud rent mentalt, i stort set det øjeblik jeg hører Knud Romers stemme. Så egentlig startede jeg bare lydbogsudgaven for at få bekræftet, at det heller ikke skulle være nu, jeg stiftede nærmere bekendtskab med Den Som Blinker Er Bange For Døden. Men pludselig havde jeg hørt den færdig i fire store bidder.
Sikke en hjertegribende historie! Selvom den på overfladen er fyldt af mig, mig, jeg, mig, jeg, mig, mig og jeg, så giver han samtidigt lige under dén, og på så mange niveauer, stemme til denne verdens evigt udstødte. Det er barskt og hårdt og nådesløst og komplet uretfærdigt og SÅ meget spot on, at man er tilbøjelig til at give carte blanche til håndgranater mod alle denne verdens Nykøbinger. Je suis Knud Romer!
Og oplæsningen, altså. Prøv den, prøv den! Det tyske! Og passagerne med opremsninger! Alle pengene værd og lidt til.
Humoristisk skrevet, og interessant familiehistorie vævet ind i anden verdenskort og den efterfølgende udskamning af tyskere i Danmark. Eneste minus var at jeg fattede hat af alt det der var skrevet på tysk igennem bogen.
4,5 stjerner. To veninder har anbefalet mig denne bog indenfor den sidste måned - så jeg måtte selvfølgelig i gang. Og tak for det!! En meget kraftfuld og medrivende fortælling om kærlighed og ensomhed. Både meget nem og meget svær at læse.
Det føles mærkeligt at skrive om en så ulykkelig personlig fortælling, men jeg kedede mig i lange passager af bogen. Den er velskrevet og rørte mig til tider, men den er også for monoton, synes jeg.
Som en søn af en mor med et fremmed navn rammer denne historie lige i mellemgulvet. Jeg er en hvid mand, der har et neutralt navn. Derfor er jeg sluppet udenom de fleste mobberier. Men min mors accent og hendes navn var nok til at trigger de fleste mobberier.
Læse den her bog, hvis dit barn bliver mobbet og forstå hvor meget dine handlinger påvirker deres hverdag. Træd to skridt tilbage bag. Dit barn elsker dig. Dit barn har brug for noget at komme tilbage til. Ikke en isbryder.
Med det sagt, så skriver Knudschen levende. Han gør det nemt at læse hans bog og trækker én ind fra første side. Det er en varm anbefaling herfra.
En af mine mange yndlings romaner. Den er til tider tung men også ærlig. Jeg synes at den har et fantastisk drive og den emmer af fortælleglæde. Der er selvfølgelig også genkendelsen af vejnavne fra Nykøbing og beskrivelserne af byen og Falster som gør den interessant for de læsere der kommer derfra, hvilket også er et plus i min optik.
En smuk og medrivende fortælling om Knud Romers barndom og hans mors liv. Den er ikke kronologisk skrevet og den springer fra minde til minde om familie og opvækst. Han skriver hudløst ærligt om både kærlighed, frygt og had. En smuk slægtsroman om en families ulykker og ensomhed. Kan absolut kun anbefales.
I read this almost in one sitting. The picture of young Knud, his town and family is vivid and clever. Hildegarde his mother is exceptionally well portrayed. In the event I found myself thinking "well he has the last laugh!"
En interessant og rå historie. Læste den med ørerne, hvor Romer selv læser den. Han læser hurtigt, og der gik noget tid, inden jeg blev suget ind af tempoet....slutningen er vild. Jeg sidder stadig med pulsen oppe.
En sprogligt interessant 'roman,' men en trist grundtone. I spændet mellem biografi og fiktion (autofiktion) eksisterer der bøger som denne. Romer har et fast greb om sproget, hvor vi får opridset hele slægtshistorien i episodiske glimt. Bogen er mit første møde med Romer, og måske det sidste, men fremmedgørelsen, som hovedpersonen oplever i romanen, vil nok trække mig tilbage.
Til tider virker historien formålsløs - og derfor tog den mig længere tid end forventet, men måske er det netop indbegrebet af en opvækst i udkanten? Måske er mange af vores liv bare triste og formålsløse.
Jeg vil i hvert fald anbefale romanen. Den er et kort bekendtskab, som er oplevelsen værd.
Den som blinker er bange for døden er sprogligt flot, og den maler nogle menneskeportrætter på en måde, hvor karaktererne nærmest træder levende frem. Men selv for en forholdsvis kort bog følte jeg, at den var ret ensformig, og der var ikke meget, der overraskede mig efter de første par kapitler. Autofiktion er generelt ikke min favoritgenre, og i denne bog følte jeg til tider, at fantasien og virkeligheden ikke komplementerede hinanden så godt, men snarere holdt hinanden lidt i skak.
Da Knud Romers debutroman ”Den som blinker er bange for døden” udkom i 2006 fik den en blandet modtagelse. Mange roste den, men nogle følte sig ført bag lyset – heriblandt et par af Knud Romers barndomsvenner, som stod frem i medierne og kaldte ham en løgner.
”Den som blinker er bange for døden” er en erindringsroman. Den handler om Knud, som vokser op i 1960’ernes Nykøbing Falster sammen med sin forsigtige (grænsende til det småneurotiske) danske far og hans cerutrygende, nationalstolte, tyske mor. Knuds barndom er præget af at have en tysk mor i efterkrigstidens Danmark og læseren får et indtryk af, hvordan danskerne behandlede almindelige civile tyskere efter anden verdenskrig. Jeg kan afsløre, at det ikke er pænt. Flere gange får man som læser en knude i maven, især når man gennem Knuds unge øjne oplever, hvordan hadet gennemsyrer samfundet.
”Bageren lå et par gader henne på Enighedsvej, og der blev stille i det øjeblik, vi trådte ind ad døren, og folk stirrede på os og vendte sig om. Vi stod i en kø, som blev længere og længere, og det blev aldrig vores tur. Mor sagde ”undskyld” og løftede måske hånden en smule for at gøre opmærksom på os, men ingen reagerede, og sådan forsatte det, indtil ekspedienterne ikke kunne holde sig og fnisede og udvekslede blikke med de andre i butikken og spurgte mor, hvad hun ville?”
Knud elsker sin mor og sit tyske ophav, men det er også rigtig svært for ham. For der simpelthen bare ikke er plads i et lille samfund som Nykøbing, der efter så mange år stadigvæk besidder et indædt had til den tidligere besættelsesmagt.
Jeg læser ”Den som blinker er bange for døden” som intet mindre end en kærlighedserklæring fra Knud til hans mor. Han beskytter hende på alle tænkelige måder og skærmer hende så godt som et barn nu kan. Det fremgår sågar af bogens titel, som Knud Romer fortalte i et interview, kommer sig af hans mors tid i fangelejr, hvor hun blev bedt om at grave sin egen grav.
For mig er temaet og budskabet bogens stærkeste side. Sproget er fint, men ikke noget der blæser mig omkuld, og derfor mister den for mig en stjerne eller to på den konto. Dog har karaktererne dybde og virker utrolig levende, og det gør, at man kan leve sig ind i situationerne.
Jeg synes helt klart, at ”Den som blinker er bange for døden” er en anbefaling værd. Selvom det måske ikke er foregået 1:1 og Knud Romer måske ikke selv har oplevet alle begivenhederne på præcist den måde, de er beskrevet på i bogen, så sætter bogen et vigtigt tema på dagsordenen og får læseren til at tænke over medmenneskelighed. Men jeg vil opfordre til, at man efterfølgende tager budskabet og bruger det i sin hverdag, i mødet med andre mennesker. Man skal være overfor andre, som man vil have, at andre skal være overfor én selv.
Short and sweet. No more than that. Jeg var dog ked af at have læste den færdig. Nu skal jeg i gang med en ny bog... Og jeg har ingenting på min natlæser.