What do you think?
Rate this book
Den som blinker er bange for døden
the fear of death flashes [Danish original
177 pages, Paperback
First published January 1, 2006
52 people are currently reading
868 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 30 of 114 reviews
July 5, 2018
Hold. Nu. Op! Sikke en litterær perle! Knud Romer skriver røven ud af bukserne. Glæder mig til Kort over Paradis!
November 18, 2025
Fuldstændig fantastisk bog!
Skrivestilen og historien er overvældende.
Udover en kæmpe respekt, har jeg fået en stor medfølelse og en ny forståelse af alt det forfærdelige der har udspillet sig efter krigen (og stadig gør) grundet uvidenhed og mangel på medmenneskelighed.
Min egen udgave har også lidt ekstra notater i margin, hvilket har gjort min læseoplevelse uvurderlig❤️
Skrivestilen og historien er overvældende.
Udover en kæmpe respekt, har jeg fået en stor medfølelse og en ny forståelse af alt det forfærdelige der har udspillet sig efter krigen (og stadig gør) grundet uvidenhed og mangel på medmenneskelighed.
Min egen udgave har også lidt ekstra notater i margin, hvilket har gjort min læseoplevelse uvurderlig❤️
April 9, 2024
Den bedste bog på dansk.
April 2, 2024
Tak, Jakob🫶🏻
January 17, 2021
Normalt zoner jeg lynhurtigt ud rent mentalt, i stort set det øjeblik jeg hører Knud Romers stemme. Så egentlig startede jeg bare lydbogsudgaven for at få bekræftet, at det heller ikke skulle være nu, jeg stiftede nærmere bekendtskab med Den Som Blinker Er Bange For Døden. Men pludselig havde jeg hørt den færdig i fire store bidder.
Sikke en hjertegribende historie! Selvom den på overfladen er fyldt af mig, mig, jeg, mig, jeg, mig, mig og jeg, så giver han samtidigt lige under dén, og på så mange niveauer, stemme til denne verdens evigt udstødte. Det er barskt og hårdt og nådesløst og komplet uretfærdigt og SÅ meget spot on, at man er tilbøjelig til at give carte blanche til håndgranater mod alle denne verdens Nykøbinger. Je suis Knud Romer!
Og oplæsningen, altså. Prøv den, prøv den! Det tyske! Og passagerne med opremsninger! Alle pengene værd og lidt til.
Sikke en hjertegribende historie! Selvom den på overfladen er fyldt af mig, mig, jeg, mig, jeg, mig, mig og jeg, så giver han samtidigt lige under dén, og på så mange niveauer, stemme til denne verdens evigt udstødte. Det er barskt og hårdt og nådesløst og komplet uretfærdigt og SÅ meget spot on, at man er tilbøjelig til at give carte blanche til håndgranater mod alle denne verdens Nykøbinger. Je suis Knud Romer!
Og oplæsningen, altså. Prøv den, prøv den! Det tyske! Og passagerne med opremsninger! Alle pengene værd og lidt til.
September 23, 2025
Humoristisk skrevet, og interessant familiehistorie vævet ind i anden verdenskort og den efterfølgende udskamning af tyskere i Danmark. Eneste minus var at jeg fattede hat af alt det der var skrevet på tysk igennem bogen.
January 19, 2020
Det føles mærkeligt at skrive om en så ulykkelig personlig fortælling, men jeg kedede mig i lange passager af bogen. Den er velskrevet og rørte mig til tider, men den er også for monoton, synes jeg.
July 16, 2022
Som en søn af en mor med et fremmed navn rammer denne historie lige i mellemgulvet.
Jeg er en hvid mand, der har et neutralt navn. Derfor er jeg sluppet udenom de fleste mobberier. Men min mors accent og hendes navn var nok til at trigger de fleste mobberier.
Læse den her bog, hvis dit barn bliver mobbet og forstå hvor meget dine handlinger påvirker deres hverdag.
Træd to skridt tilbage bag. Dit barn elsker dig. Dit barn har brug for noget at komme tilbage til. Ikke en isbryder.
Med det sagt, så skriver Knudschen levende. Han gør det nemt at læse hans bog og trækker én ind fra første side. Det er en varm anbefaling herfra.
Jeg er en hvid mand, der har et neutralt navn. Derfor er jeg sluppet udenom de fleste mobberier. Men min mors accent og hendes navn var nok til at trigger de fleste mobberier.
Læse den her bog, hvis dit barn bliver mobbet og forstå hvor meget dine handlinger påvirker deres hverdag.
Træd to skridt tilbage bag. Dit barn elsker dig. Dit barn har brug for noget at komme tilbage til. Ikke en isbryder.
Med det sagt, så skriver Knudschen levende. Han gør det nemt at læse hans bog og trækker én ind fra første side. Det er en varm anbefaling herfra.
July 18, 2024
4,5 stjerner.
To veninder har anbefalet mig denne bog indenfor den sidste måned - så jeg måtte selvfølgelig i gang. Og tak for det!!
En meget kraftfuld og medrivende fortælling om kærlighed og ensomhed. Både meget nem og meget svær at læse.
To veninder har anbefalet mig denne bog indenfor den sidste måned - så jeg måtte selvfølgelig i gang. Og tak for det!!
En meget kraftfuld og medrivende fortælling om kærlighed og ensomhed. Både meget nem og meget svær at læse.
January 17, 2020
En af mine mange yndlings romaner. Den er til tider tung men også ærlig. Jeg synes at den har et fantastisk drive og den emmer af fortælleglæde. Der er selvfølgelig også genkendelsen af vejnavne fra Nykøbing og beskrivelserne af byen og Falster som gør den interessant for de læsere der kommer derfra, hvilket også er et plus i min optik.
March 7, 2022
En smuk og medrivende fortælling om Knud Romers barndom og hans mors liv. Den er ikke kronologisk skrevet og den springer fra minde til minde om familie og opvækst. Han skriver hudløst ærligt om både kærlighed, frygt og had. En smuk slægtsroman om en families ulykker og ensomhed. Kan absolut kun anbefales.
July 17, 2016
I read this almost in one sitting. The picture of young Knud, his town and family is vivid and clever. Hildegarde his mother is exceptionally well portrayed. In the event I found myself thinking "well he has the last laugh!"
March 17, 2019
En interessant og rå historie.
Læste den med ørerne, hvor Romer selv læser den. Han læser hurtigt, og der gik noget tid, inden jeg blev suget ind af tempoet....slutningen er vild. Jeg sidder stadig med pulsen oppe.
Læste den med ørerne, hvor Romer selv læser den. Han læser hurtigt, og der gik noget tid, inden jeg blev suget ind af tempoet....slutningen er vild. Jeg sidder stadig med pulsen oppe.
June 9, 2024
Knud Romer husker mere om en tilfældig dag i 7. klasse end jeg husker om det jeg lavede i går
November 4, 2019
Inden jeg gik i gang med bogen, vidste jeg godt, at Knud Romer kunne finde ud af at formulere sig. Men at han kunne pensle sit liv i så smukke formuleringer, sætning efter sætning, kom bag på mig. Jeg følte, at næsten hver sætning gik under huden på mig og er blevet der.
Nu samler jeg lige lidt mod til at begynde på "Kort over paradis"...
Nu samler jeg lige lidt mod til at begynde på "Kort over paradis"...
January 13, 2019
Very entertaining!
*didn't actually read it, it was an audiobook
*didn't actually read it, it was an audiobook
March 15, 2020
En smuk fortælling om tyskerhad og en drengs udødelige og smukke kærlighed til sin mor❤️
July 26, 2024
Brutal og finurlig, hjerteskærende og humoristisk
April 30, 2025
3,5 ⭐️⭐️⭐️
November 14, 2025
Til tider synes jeg han var lidt whiny og utaknemmelig, men virkelig god, tankevækkende og hjerteskærende bog. Mange tragikomiske passager
August 4, 2025
måske snart blind men ikke blind for en god historie
October 20, 2025
Fin - ville nok snarere give 3,5, men det tillader appen ikke. Skal klart læse mere Knud Romer.
May 28, 2018
Da Knud Romers debutroman ”Den som blinker er bange for døden” udkom i 2006 fik den en blandet modtagelse. Mange roste den, men nogle følte sig ført bag lyset – heriblandt et par af Knud Romers barndomsvenner, som stod frem i medierne og kaldte ham en løgner.
”Den som blinker er bange for døden” er en erindringsroman. Den handler om Knud, som vokser op i 1960’ernes Nykøbing Falster sammen med sin forsigtige (grænsende til det småneurotiske) danske far og hans cerutrygende, nationalstolte, tyske mor.
Knuds barndom er præget af at have en tysk mor i efterkrigstidens Danmark og læseren får et indtryk af, hvordan danskerne behandlede almindelige civile tyskere efter anden verdenskrig. Jeg kan afsløre, at det ikke er pænt. Flere gange får man som læser en knude i maven, især når man gennem Knuds unge øjne oplever, hvordan hadet gennemsyrer samfundet.
”Bageren lå et par gader henne på Enighedsvej, og der blev stille i det øjeblik, vi trådte ind ad døren, og folk stirrede på os og vendte sig om. Vi stod i en kø, som blev længere og længere, og det blev aldrig vores tur. Mor sagde ”undskyld” og løftede måske hånden en smule for at gøre opmærksom på os, men ingen reagerede, og sådan forsatte det, indtil ekspedienterne ikke kunne holde sig og fnisede og udvekslede blikke med de andre i butikken og spurgte mor, hvad hun ville?”
Knud elsker sin mor og sit tyske ophav, men det er også rigtig svært for ham. For der simpelthen bare ikke er plads i et lille samfund som Nykøbing, der efter så mange år stadigvæk besidder et indædt had til den tidligere besættelsesmagt.
Jeg læser ”Den som blinker er bange for døden” som intet mindre end en kærlighedserklæring fra Knud til hans mor. Han beskytter hende på alle tænkelige måder og skærmer hende så godt som et barn nu kan. Det fremgår sågar af bogens titel, som Knud Romer fortalte i et interview, kommer sig af hans mors tid i fangelejr, hvor hun blev bedt om at grave sin egen grav.
For mig er temaet og budskabet bogens stærkeste side. Sproget er fint, men ikke noget der blæser mig omkuld, og derfor mister den for mig en stjerne eller to på den konto. Dog har karaktererne dybde og virker utrolig levende, og det gør, at man kan leve sig ind i situationerne.
Jeg synes helt klart, at ”Den som blinker er bange for døden” er en anbefaling værd. Selvom det måske ikke er foregået 1:1 og Knud Romer måske ikke selv har oplevet alle begivenhederne på præcist den måde, de er beskrevet på i bogen, så sætter bogen et vigtigt tema på dagsordenen og får læseren til at tænke over medmenneskelighed. Men jeg vil opfordre til, at man efterfølgende tager budskabet og bruger det i sin hverdag, i mødet med andre mennesker. Man skal være overfor andre, som man vil have, at andre skal være overfor én selv.
Rigtig god læselyst.
”Den som blinker er bange for døden” er en erindringsroman. Den handler om Knud, som vokser op i 1960’ernes Nykøbing Falster sammen med sin forsigtige (grænsende til det småneurotiske) danske far og hans cerutrygende, nationalstolte, tyske mor.
Knuds barndom er præget af at have en tysk mor i efterkrigstidens Danmark og læseren får et indtryk af, hvordan danskerne behandlede almindelige civile tyskere efter anden verdenskrig. Jeg kan afsløre, at det ikke er pænt. Flere gange får man som læser en knude i maven, især når man gennem Knuds unge øjne oplever, hvordan hadet gennemsyrer samfundet.
”Bageren lå et par gader henne på Enighedsvej, og der blev stille i det øjeblik, vi trådte ind ad døren, og folk stirrede på os og vendte sig om. Vi stod i en kø, som blev længere og længere, og det blev aldrig vores tur. Mor sagde ”undskyld” og løftede måske hånden en smule for at gøre opmærksom på os, men ingen reagerede, og sådan forsatte det, indtil ekspedienterne ikke kunne holde sig og fnisede og udvekslede blikke med de andre i butikken og spurgte mor, hvad hun ville?”
Knud elsker sin mor og sit tyske ophav, men det er også rigtig svært for ham. For der simpelthen bare ikke er plads i et lille samfund som Nykøbing, der efter så mange år stadigvæk besidder et indædt had til den tidligere besættelsesmagt.
Jeg læser ”Den som blinker er bange for døden” som intet mindre end en kærlighedserklæring fra Knud til hans mor. Han beskytter hende på alle tænkelige måder og skærmer hende så godt som et barn nu kan. Det fremgår sågar af bogens titel, som Knud Romer fortalte i et interview, kommer sig af hans mors tid i fangelejr, hvor hun blev bedt om at grave sin egen grav.
For mig er temaet og budskabet bogens stærkeste side. Sproget er fint, men ikke noget der blæser mig omkuld, og derfor mister den for mig en stjerne eller to på den konto. Dog har karaktererne dybde og virker utrolig levende, og det gør, at man kan leve sig ind i situationerne.
Jeg synes helt klart, at ”Den som blinker er bange for døden” er en anbefaling værd. Selvom det måske ikke er foregået 1:1 og Knud Romer måske ikke selv har oplevet alle begivenhederne på præcist den måde, de er beskrevet på i bogen, så sætter bogen et vigtigt tema på dagsordenen og får læseren til at tænke over medmenneskelighed. Men jeg vil opfordre til, at man efterfølgende tager budskabet og bruger det i sin hverdag, i mødet med andre mennesker. Man skal være overfor andre, som man vil have, at andre skal være overfor én selv.
Rigtig god læselyst.
April 3, 2015
Short and sweet. No more than that. Jeg var dog ked af at have læste den færdig. Nu skal jeg i gang med en ny bog... Og jeg har ingenting på min natlæser.
March 2, 2017
Så absolut overlegen; rytmisk og hjerteskærende rå i al sin enkelthed.
October 21, 2020
Det er få bøger der får mig til at græder. Endnu færre til at græde offentligt. Jeg sad på en cafe og læste denne bog med tårer i øjnene.
Read
August 26, 202414 Sätze aus dem Buch:
„Er setzte sich auf die Bank am Bahnhof, hier blieb er sitzen und sah den Zügen nach, die vorbeifuhren und sein Leben mit sich nahmen.“ (Romer 2020: 13)
„Leise las sie die Städtenamen auf den Schildern, an denen wir vorbeifuhren, und verfolgte die Reise mit dem Zeigefinger im Michelinatlas — Hamburg, Hannover, Göttingen, Frankfurt am Main —, wie eine Träne lief die Route über die Karte und endete in Oberfranken.“ (Romer 2020: 15 f.)
„Sie wechselte die unbenutzte Bettwäsche und stellte frische Blumen in die Vasen für niemanden […]“ (Romer 2020: 26)
„Ich habe es nie übers Herz gebracht, Mutter davon zu erzählen, ich unterhielt sie, so gut ich konnte — und sie sah mich an und öffnete langsam ihre Hand, und ich legte hinein, was ich hatte, und hoffte, es wäre genug.“ (Romer 2020: 42)
„Wenn ich die Kerzen auspustete und das letzte Päckchen auspackte, hoffte ich bloß, darin wäre eine Bombe und die Welt ginge unter.“ (Romer 2020: 68)
„Ihm wurden Chemikalien gespritzt, er wurde durchleuchtet und in eine große Zentrifuge gesteckt, die ihn immer wieder herumschleuderte, hinein in den Tod.“ (Romer 2020: 83)
„Sie starrte aus den Verbänden, ihre Augen bettelten um den Tod, und Mutter legte ihr ganzes Leben in ihren Blick und flüsterte so leise, daß es kaum zu hören war: »Ich bin bei dir.«“ (Romer 2020: 85)
„Arvid Harnack hörte mit auf dem Rücken gefesselten Händen Fausts Prolog im Himmel, den ein Priester ihm in seinen letzten Stunden vorlas, seine amerikanische Frau Mildred übersetzte in der Todeszelle Gedichte von Rilke ins Englische.“ (Romer 2020: 134)
„Hilde Coppi stillte ihren Sohn.“ (Romer 2020: 134)
„Harro Schulze-Boysen schrieb seinen Eltern einen Abschiedsbrief: »Glaubt mit mir an die gerechte Zeit, die alles reifen läßt. In Europa ist es nun einmal üblich, daß geistig gesät wird mit Blut. Mag sein, daß wir nur ein paar Namen waren, aber so kurz vor Torsschluß hat man wohl das Recht auf ein bißchen ganz persönliche historische Illusion. Ja, und nun gebe ich Euch allen die Hand und setze nachher I (eine) Träne hierher als Siegel und Pfand meiner Liebe. Euer Harro.«“ (Romer 2020: 134)
„»Schweigsam über der Schädelstätte öffnen sich Gottes goldene Augen«, sagte sie, stieß den Rauch aus und erzählte, daß er nach dem Krieg freigesprochen wurde — Manfred Roeder, der Generalankläger, der sie alle zusammen ermordet hatte!“ (Romer 2020: 152)
„Ich streichelte ihr die Wange und erzählte ihr eine Geschichte, damit sie sich, die Schmerzen und ihren Körper vergaß, ich wollte sie langsam in den Schlaf reden.“ (Romer 2020: 160)
„Einen Wunschbrunnen gab es auch, und kannst du dich noch an den Spielplatz erinnern?“ (Romer 2020: 162)
„Am Ende entschied ich mich für drei kleine Worte unter ihrem Namen und den Geburts- und Todesdaten, die für alles standen: »O süßes Lied«.“ (Romer 2020: 167)
„Er setzte sich auf die Bank am Bahnhof, hier blieb er sitzen und sah den Zügen nach, die vorbeifuhren und sein Leben mit sich nahmen.“ (Romer 2020: 13)
„Leise las sie die Städtenamen auf den Schildern, an denen wir vorbeifuhren, und verfolgte die Reise mit dem Zeigefinger im Michelinatlas — Hamburg, Hannover, Göttingen, Frankfurt am Main —, wie eine Träne lief die Route über die Karte und endete in Oberfranken.“ (Romer 2020: 15 f.)
„Sie wechselte die unbenutzte Bettwäsche und stellte frische Blumen in die Vasen für niemanden […]“ (Romer 2020: 26)
„Ich habe es nie übers Herz gebracht, Mutter davon zu erzählen, ich unterhielt sie, so gut ich konnte — und sie sah mich an und öffnete langsam ihre Hand, und ich legte hinein, was ich hatte, und hoffte, es wäre genug.“ (Romer 2020: 42)
„Wenn ich die Kerzen auspustete und das letzte Päckchen auspackte, hoffte ich bloß, darin wäre eine Bombe und die Welt ginge unter.“ (Romer 2020: 68)
„Ihm wurden Chemikalien gespritzt, er wurde durchleuchtet und in eine große Zentrifuge gesteckt, die ihn immer wieder herumschleuderte, hinein in den Tod.“ (Romer 2020: 83)
„Sie starrte aus den Verbänden, ihre Augen bettelten um den Tod, und Mutter legte ihr ganzes Leben in ihren Blick und flüsterte so leise, daß es kaum zu hören war: »Ich bin bei dir.«“ (Romer 2020: 85)
„Arvid Harnack hörte mit auf dem Rücken gefesselten Händen Fausts Prolog im Himmel, den ein Priester ihm in seinen letzten Stunden vorlas, seine amerikanische Frau Mildred übersetzte in der Todeszelle Gedichte von Rilke ins Englische.“ (Romer 2020: 134)
„Hilde Coppi stillte ihren Sohn.“ (Romer 2020: 134)
„Harro Schulze-Boysen schrieb seinen Eltern einen Abschiedsbrief: »Glaubt mit mir an die gerechte Zeit, die alles reifen läßt. In Europa ist es nun einmal üblich, daß geistig gesät wird mit Blut. Mag sein, daß wir nur ein paar Namen waren, aber so kurz vor Torsschluß hat man wohl das Recht auf ein bißchen ganz persönliche historische Illusion. Ja, und nun gebe ich Euch allen die Hand und setze nachher I (eine) Träne hierher als Siegel und Pfand meiner Liebe. Euer Harro.«“ (Romer 2020: 134)
„»Schweigsam über der Schädelstätte öffnen sich Gottes goldene Augen«, sagte sie, stieß den Rauch aus und erzählte, daß er nach dem Krieg freigesprochen wurde — Manfred Roeder, der Generalankläger, der sie alle zusammen ermordet hatte!“ (Romer 2020: 152)
„Ich streichelte ihr die Wange und erzählte ihr eine Geschichte, damit sie sich, die Schmerzen und ihren Körper vergaß, ich wollte sie langsam in den Schlaf reden.“ (Romer 2020: 160)
„Einen Wunschbrunnen gab es auch, und kannst du dich noch an den Spielplatz erinnern?“ (Romer 2020: 162)
„Am Ende entschied ich mich für drei kleine Worte unter ihrem Namen und den Geburts- und Todesdaten, die für alles standen: »O süßes Lied«.“ (Romer 2020: 167)
August 6, 2023
Yesterday I finished "The one who winks is afraid of death" by Danish author Knud Romer. I am conflicted about this book. On the one hand, it is extremely well-written in a unique style with comparisons and metaphores that catches you off-guard and a language that is very much like the author speaks when you see him on TV; off-the-cough and full of eloquent run-on-sentences. On the other hand, I don't think I've ever read a book as pessimistic about life as this one. It follows the childhood of the author and the lives of his parents as he grows up, half-German, in a provincial Danish town after World War ll. His family is isolated and he is bullied. He just wants to get out of town but he's stuck because of his parents who have no friends or family besides him. He never once mentions any reasons that life could be worth living, and this makes me think he's using his god-given writing abilities for evil rather than good. 3.5/5.
Displaying 1 - 30 of 114 reviews