Jump to ratings and reviews
Rate this book
Rate this book
Noget er galt i Yggdrasils ni verdner. Slanger myldrer frem fra deres skjul, oversvømmelser, hedebølger og jordskælv hærger, og i havet pisker Midgårdsormen med halen. Mens stormvejr og skybrud tager til, må Snehild sejle over havet i et forsøg på at genfinde sin mor, som hun har hørt befinder sig i Vanaheim, de vilde naturkræfters ursted.



Samtidig vakler magtbalancen i menneskenes verden, og høvdingedatteren Berghild vokser i styrke. Kan hun udfordre sin tidligere elskede, kong Roald i Himlinge?

400 pages, Hardcover

First published September 13, 2024

24 people are currently reading
204 people want to read

About the author

Anne-Marie Vedsø Olesen

27 books62 followers

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
80 (31%)
4 stars
111 (44%)
3 stars
54 (21%)
2 stars
6 (2%)
1 star
1 (<1%)
Displaying 1 - 20 of 20 reviews
Profile Image for Bogormens_Verden.
206 reviews8 followers
May 15, 2025
Jeg læste første bind i serien her tilbage i starten af 2022 efter at have set den i Troldspejlet, hvor den blev omtalt som en nordisk udgave af GOT. Jeg var hooked på historien med det samme - og det er jeg stadig her efter bog 4.
Serien giver ganske rigtigt GOT-vibes, det er en storslået fortælling, som indeholder alt fra nordisk mytologi, spådomme, fascinerende karakterer, vanvid, magtkampe, hemmeligheder og en vild worldbuilding. Jeg elsker de mange lag historien har, de mange skæbner der krydser hinanden og at man ikke helt ved, hvem man kan stole på.

Ormehavet er som resten af serien eventyrlig, brutal, intens og poetisk. Historien trækker fine tråde til tidligere bøger og til den nordiske mytologi og igen har vi stærke kvindelige karakterer der bærer historien.Jeg er vild med Berghild og Ragnfrid, der på hver sin måde giver historien kant. Til gengæld synes jeg Snehild falmer lidt i historien her ved siden af de 2 power-kvinder, og det ærgrer mig. Jeg havde forventet en lidt anden karakterudvikling efter slutningen på forrige bog.

Jeg er virkelig spændt på hvordan denne episke fortælling skal rundes af i næste bog. Hvordan skal det her dog ende - og ikke mindst hvem er med helt til den bitre ende?
Profile Image for You.look.like.a.book.
436 reviews26 followers
November 9, 2024
6/ 6 stjerner

Fuldstændig fantastisk, imponerende og fascinerende dansk fantasy. Mindblowing og out-of-this-world.

Anmeldelse kommer snart
252 reviews3 followers
March 4, 2025
Er du til en spændende og anmelderrost fantasy bog , så er denne bog måske lige sagen .

Vølvens vej - ormegabet er 4 bog i serien af Anne-Marie Vedsø Olesen .
Den er udgivet af Lindhardt og Ringhof.

Vølvens vej er inspireret af den nordiske mytologi og Danmarks jernalder, og vi følger flere karakterer . Det er en spændende fortælling om skæbne, ære, mod og handlekraft .

Vi følger fortællingen fra flere vinkler bl.a Snehild , som er vølve . Berghild som er høvdinge datter og en fantastisk kriger. Serien har mange stærke kvinder , som tager deres egen skæbne i hånden og kæmper , for hvad de tror på .

Vi følger dog ikke kun historien fra kvinderne synspunkt , men også igennem kong Roald og Kongens rådgiver Brynjulf .

Jeg var især vild med Berghilds kapitler i denne bog, hun er virkelig en spændende karakter , som virkelig fik lov til at shine i denne bog .

Am skriver virkelig levende, så du kan mærke både karakterer og se stederne for dig , imens du læser . Hendes sprog er meget billedligt, smukt og fuld af masser af fede detaljer. Men samtidig er der også masser af handling . Det er jeg kæmpe fan af .

Det er efter min mening ikke den stærkeste bog i serien, men det er en rigtig god bog . Den har meget at byde på .

Jeg havde dog forventet eller troet , at Snehild efter cliffhangeren fra forrige bog havde udviklet sig mere ,end hun gør i denne bog . Men hun træder dog virkelig i karakterer til sidst i bogen og tror på sine egne evner. Hendes sammenspil med Loke nød jeg også rigtig meget . Han gør historien spændende , og udfordrer Snehild . Det gav rigtig meget til hendes del af historien.

Jeg er noget spændt på at læse videre i serien, for hvad vil det hele ende med? Der er stadigvæk en masse spørgsmål , som jeg vil glæde mig til at få svar på i næste bog . For der er ingen tvivl om, jeg gerne vil læse videre i serien . Det er et fedt univers og en god bogserie .

Den får ❤️❤️❤️❤️/5 og en anbefaling herfra.


Anmeldelsen er også delt på Familienbog
Profile Image for Yvonne.
636 reviews12 followers
September 20, 2024
Ulveungen er blevet voksen og hun er ikke bange for at bide fra sig. 

Denne 4. bog i serien om Snehild er efter min mening den bedste bog i serien til dato. Sproget er stadig smukt, stemninger males frem med ynde, og så er der masser af karakterudvikling hos særligt de kvindelige karakterer. 

Orme og slanger myldre frem. Midgårdsormen rør på sig. Kvinder og mænd voldtages. Der bliver bestemt ikke sparet på noget og som læser mærker man tydeligt at slutningen på serien nærmer sig.

Forfatteren har ladet sig inspirerer af den nordiske mytologi og elementer i historien er derfor genkendelige, men hun formår stadig at gøre Snehilds fortælling unik. 

Bogen får mine varmeste anbefalinger og jeg glæder mig utroligt meget til næste bog.

Bogen er udgivet på forlaget Lindhardt og Ringhof og er modtaget som et anmeldereksemplar. 
66 reviews1 follower
January 7, 2025
Altså bogen er super fængende og interessant, men føler lidt, hun starter en masse historier og afslutter ingenting, så sidder tilbage med en meget uafklaret følelse.
Profile Image for Mor_datter_bogdragerne.
586 reviews10 followers
March 10, 2025
Poetisk og episk er denne her bog også, som de foregående i serien. Det er storslået nordisk mytologi, fantasy for voksne, med stærke kvinder som omdrejningspunkt. Jeg har virkelig været betaget af bøgerne og denne er i fuldstændig samme liga, simpelthen storslået.

Man følger åndeløs med i den intense fortælling og nyder at Berghild har fået så fremtrædende en rolle i ormehavet, hendes karakterudvikling er utrolig stærk.
Snehild møder atter kæmpe udfordringer på hendes rejse, som igen kræver mod, standhaftighed og en enorm styrke. Hun er virkelig blevet en voksen gråulv, begge kvinder er handlekraftige og ærefulde.

Hele persongalleriet er vildt fedt, selv de onde karakterer føler man, uden dem ingen dynamisk historie. Den er med masser af twist og en seriøs pageturner, den slutning vi bliver efterladt med lægger op til den helt store finale og behøver jeg sige jeg glæder mig.
27 reviews
January 27, 2025
Jeg tænker, at bogens overordnede tema er, at skæbne er det, der er udspændt af handlingernes logik. Det er vel lidt Hannah Arendtsk. Handlingernes logik kan være hævnens eller gengældelsens lov - et øje for et øje - som hos Arendt, men det kan også være det etiske i bredere forstand, fordi en etik, hvis den følges af et menneskeligt fællesskab, gør dette fællesskabs historie forudsigelig.

Et forsøg på at undslippe skæbnen er at være ingenting og alt muligt på samme tid, en æstetiker med andre ord, som Loke. På den måde kan man i hvert fald være en begyndelse på en ny historie eller handlingssekvens, eller i hvert fald ikke bare være en følge af det, der kom før én. Men Loke kan i sidste ende ikke undslippe gengældelsens lov. Han løber på den måde direkte ind i sin - og vores alle sammens - skæbne.

Hannah Arendt ville nok sige, at tilgivelse er en anden måde at undslippe skæbnen på. Med tilgivelsen kan man bringe etikken og gengældelsens lov til kort og begynde på ny. Og mon ikke vi har noget af dette i vente i menneskenes verden, mens de gamle guders verden går til grunde? Lidt som det faktisk skete med kristendommens komme.

Pudsigt nok er der et overlap i tema til tv-serien Loke, der også handler om en bestemt måde for verdenshistorien at udfolde sig på, en skæbne, og en karakter, igen Loke, der prøver at undslippe denne skæbne.

Min læsning af de første bøger var, at de udlægger myterne som bearbejdelser af traumer i den kollektive historie. Den første mur om den første by. Det første forræderi. Den første magt over alle andre magter, altså den første suveræn. Skulle man fortsætte må det, at midgårdsormen slipper sin hale, tolkes som, at afgrænsningen som princip ophører, om ikke andet for en stund, og så handler historien måske om den første samfundsomvæltning, en begivenhed, hvor alle begreber skal tages op til revision. Måske skal vi senere til at tænke over, hvem der egentlig er røver, og hvem der er høvding, for denne grænse mellem Himlinge og Vallev er blevet meget utydelig. Og i næste bog venter nok det store slag - i alle verdener.

Bøgerne er lidt ved at miste pusten, og særligt Snehilds historie har fået lidt karakter af, at hun da skal opleve alt, hvad vi ved fra myterne, uden at det egentlig bringer vores historie så meget fremad. Men det er stadig en god bog, som jeg kan anbefale.

Og hvor ville jeg dog ønske, at der fandtes korte resuméer af de tidligere bøger.
Profile Image for Marlene Bentsen (Boggrippen).
734 reviews25 followers
August 10, 2025
(Reklame - læse ex)

Slutningen på Vølvens Vej nærmer sig med hastige skridt og jeg har nu langt om længe fået læst næstsidste bind i serien - nemlig bind 4 Ormehavet.

Igen havde jeg fuldstændig glemt alt, hvad der foregik i sidste bind (hvis bare jeg magtede at skrive referat, når jeg læser serier, der ikke er færdigudgivet😫😆).

Heldigvis var der et persongalleri, der hjalp en lille smule, men jeg var desværre ikke lige så investeret i historien som jeg plejer at være.

Måske er jeg bare kørt lidt sur i fortællingen om Snehild😕🤷🏻‍♀️

Når det så er sagt, så er jeg altså stadig fascineret af AMVOs suveræne måde at bruge den nordiske mytologi på og så har hun jo et gudsbenovet talent for at spinde ord😃👏

Bogen sluttede et ret spændende sted og jeg skal da helt sikkert have slutningen med.

Ragnarok er jo lige om hjørnet😱😃👏

Profile Image for Anita.
5 reviews
September 30, 2024
De her bøger er så vilde! Og nr 4 lever fuldt ud op til mine forventninger (og de var høje!). Det er et stort plus, at der er endnu større fokus på den nordiske mytologi, og på Berghilds karakter. Efter et par dages læseiver må jeg nu igen vente på næste bind - Ragnarok er lige om hjørnet, ligesom opgøret om Himlinge. Utroligt spændende!
Profile Image for Helene.
358 reviews5 followers
November 16, 2024
Okay men den slutning fik min hjerne til at *PUF*. I am mindblown. Jeg er absolut in awe over handlingen, skæbnerne der bliver flettet sammen, happenings der er åbenbart absurd klamme og vildt imponerende som plot points... Næste bog må gerne udkomme NU
Profile Image for Esther Christoffersen.
6 reviews
June 16, 2025
Virkelig god bog, jeg er totalt fanget. Kunne måske godt undvære de lange passager med Snehilds syner, men ellers super fedt. Også sådan ret klamt tit? Men på den fede måde. Og så er Berghild jo et kæmpe feministisk icon.
9 reviews
October 9, 2024
Stadig en fremragende serie, mister lidt pusten i dette fjerde bind. Glæder mig til femte og sidste bind!
Profile Image for Mette Caroline.
40 reviews2 followers
Read
January 17, 2025
Stærke kvinder i stærk fortælling! 4. bog i serien og ikke en for mange.
Profile Image for Simone.
28 reviews1 follower
March 26, 2025
Jeg må nok bare erkende her på 4. bog i serien at Anne-Marie Vedsø Olesens skrivestil slet ikke er mig, da jeg har svært ved at tilslutte mig de glødende positive anmeldelser serien ellers får :/
Profile Image for Amanda Riis.
18 reviews
April 12, 2025
Virkelig god nordisk fantasy som sædvanlig - eneste kvale er Snehilds rejser begynder at blive lidt ensformige
Profile Image for Benedicte Eriksen .
381 reviews9 followers
June 16, 2025
Så er min anmeldelse af bogen her oppe på bloggen! Bare følg linket her, så finder i den fulde udgave 🤩👉🏼 https://benedictesbogblog.blogspot.co...


"Det efterhånden lidt over et år siden jeg læste den tredje bog i denne spændende serie, og jeg må sige jeg virkelig havde ventet i spænding på denne fjerde bog i om Snehild.
Nu har jeg endelig fået læst den, og sikke en fortsættelse! Man kan virkelig mærke vi snart ender os en slutning på serien, og jeg er virkelig spændt på at se hvordan det hele ender."


"Og så der Bjerghild, den fredløse krigerkvinde som nu er ved at finde magt mellem røverbanden. Dog har hun endnu ikke fundet fred i sit sind, efter hun har mistet sin elskede.
Jeg kan virkelig godt lide Bjerghild. Selvom hun er en krigerkvinde med kampgejst, så er hun alligevel en rolig kvinde, med et fornuftigt sind og en leders ånd. "


"Snehild kommer endnu engang vidt omkring i de forskellige verdner, men denne gang begår hun sig mest i Vanaheim, hvor hun leder efter sin mor, men samtidig opstøver hun også flere vølvekræfter og bliver en endnu stærkere vølve. Med det finder hun også ud af mere om sin far. Dette var lidt af et plot twist, og alligevel en lille mistanke som blev bekræftet. "
Displaying 1 - 20 of 20 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.