Peter Øvig Knudsen (født 9. oktober 1961 i Holme) er en dansk journalist og forfatter. Han har kaldt sig selv dokumentarist og amatørhistoriker.[1]
Øvig Knudsen blev uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1987 og var som led sin i uddannelse i praktik på Ekstra Bladet. Senere har han arbejdet for pressebureauet Sidelinjen, månedsbladet Press, Information, Weekendavisen og DR, hvor han lavede programmet Marathon, der var 24 timers interview hjemme hos diverse kendte. Siden 2003 har han arbejdet som forfatter på fuld tid. I 2005 og 2006 har han modtaget arbejdslegater fra Statens Kunstråd.
I 2003 instruerede han sammen med Morten Henriksen dokumentarfilmen Med ret til at dræbe, som var baseret på de to bøger om besættelsen, Efter drabet og Birkedal. Filmen vandt i januar 2004 en Robert for årets bedste lange dokumentarfilm. For bøgerne modtog Peter Øvig Knudsen i 2004 DR's Rosenkjærprisen. For Efter drabet fik han desuden Drassows hæderslegat i 2001, mens han modtog BG Bank-prisen Det Gyldne Bogmærke for Birkedal i 2006. Efter drabet og Birkedal solgte godt 20.000 eksemplarer.[1]
Den hidtil største salgssucces har Øvig Knudsens oplevet med bøgerne om Blekingegadebanden, der gav ham Cavlingprisen i 2007 og Den Berlingske Fonds Journalistpris i 2008. De to bind er solgt i mere end 200.000 eksemplarer.[1] I 2008 arbejdede han med sagen som konsulent på dokumentar- og drama tv-serie.[1]
Under sin tid som elev på Viby Amtsgymnasium var han medlem af en ungdomsorganisation under Kommunistisk Arbejderparti. Han meldte sig dog ud efter knap tre år efter egen udsagn fordi de ikke delte "samme værdier om demokrati, menneskerettigheder og ytringsfrihed".[1]
Peter Øvig Knudsen er en populær foredragsholder, ligesom han har fungeret som underviser i journalistik.
Fascinating story chronicling the story of one of the largest robbery/terror groups in Denmark. “Blekingegadebanden” (the gang of Blekingegade (street name)” was a group of communist/marxisist/maoistic activists who started out as political activists in the 1960’s and 70’s anti-capitalist and anti-Vietnam War society that in the later 1970’s and especially the 1980’s evolved into a underground group contributing financially to different terrorist organisations through several high profile and highly profitable robberies. This book chronicles the start of the group, how they slowly emerged from political activities and by jumping back and forth in time, place and point of view, the book gives a detailed and nuanced account of these people and how things got so far. By incorporating many different point of views and going back and forth, the story follows the many key persons and their lifes before and during the spectacular case. (I’m assuming book 2 also covers after).
Despite being Danish, I can’t recall ever learning about this group in my History classes. But I remember Baader-Meinhof from both my 9th grade and high school History classes and they figure perifically in this too. This story shouldn’t be overlooked and Peter Øvrig Knudsen’s biography is a good place to start.
It's an interesting story and the book (which I'm reading in Danish) is well written, but it's far too drawn out. After having spent months or years on research I fully understand (first hand) the temptation in showing off how much you have learned about a certain subject. But as a professor at the university where I got my master's degree said: Writing the empirical section is the fun part, but it's also the easy part. The art is whittling the text down to its core, to kill your darlings.
Which reminds me of this book. It spends a fair amount of space on details, for example long sections on the history of the PFLP and Carlos "The Jackal". I'm not saying that these things aren't important (I wrote my master's thesis on Palestinian politics after all) but are they important for this story?
In the end the book becomes a bit of a slog. It would have benefited from a harsher editor. One third of this book could have easily been trimmed without losing anything of importance.
Still, it's an interesting part of Danish history which I didn't know about.
Jeg har haft svært ved at få afsluttet. Så jeg skiftede til lydbog på farten og så kom den i hus.
Bogens læsning var personlig motiveret.
Det er egenligt et spændende stykke Danmarks Historie, fra min tidlige barndom, så jeg husker ikke selv meget om dette. Den giver et indblik i hvad ektremisme også kan betyde. Hvordan man over for sig selv kan retfærdiggøre sine gerninger - så længe de tjener et "højere formål". Utroligt dobbelt liv bandens medlemmer har levet.
Dejligt at høre stemmens efterreflektion, men også om bandens handlingers påvirkning af ofrene. De er ikke få.
Den var svær at komme igang med. Alt det forhistorie puha, men det var væsentligt for at forstå Blekingegadebandens tilblivelse. Men hvor er det bare en var så spændende historie.
Jeg ved ikke om det er den bedst skrevne biografi, men det er min første oplevelse med en true crime roman/fortælling og den var meget inspirerende, gribende og tankevækkende. Der var en række spændende inputs til det politiske miljø i den tid, den evne gruppen havde til at slippe afsted med det hele, og noget om hvordan politiet/PET arbejde, og hvordan de ikke arbejder. Der er meget politik i PET og det er nyt at skulle tænke over hvilken rolle omverdenen spiller for politi arbejde her i landet. Afslutningen virkede hurtig, og det lægger op til at der bliver gået mere i detaljer med opdagelsen og afgørelsen i bog nummer 2.
Æft den var lang. Havde håbet, at den ville minde om bullshit i skrivestil, men det er da godt nok en dokumentarisk beretning. Måtte lægge den fra mig af flere omgange, fordi den er så tungt skrevet
I was very curious about the whole Blekingegade story, I am too young to remember it from when it happened, so it was great to be able to read about it - especially when it was written in such an interesting way.
Selvom det er en dokumentarisk bog er den utrolig velskrevet og handlingen så spændende at den er svær at lægge fra sig. Det gør det kun endnu mere spændende at handlingen er autentisk!
Omhandler det politiske klima i 1960-1970’erne, der skabte grobund for Blekingegadebanden. Meget interesseant. Jeg holder lige en pause, før jeg går i gang med del 2.