En dag kom børneværnet og fjernede dem alle sammen. Hvor de små kom hen, ved Magda ikke, men selv kommer hun til kvindeanstalten på Sprogø. Her bliver hun gravid og tvinges til at bortadoptere og glemme barnet, men Magda kan ikke glemme. Hele livet drømmer hun om og længes efter Drengen. Et savn, der ikke bliver mindre, da hun får job som tjenestepige hos en familie med et barn i samme alder. Barnet hedder Gunnar, og han er et mærkeligt barn.
Ursula lider i barndommen voldsomt under sin tyranniske fars, Gunnars, sarkasme og følelseskulde, og som voksen søger hun desperat hjælp det ene sted efter det andet i håb om at blive sine traumer kvit.
Debuterede med ”Så længe du bor her..” i 1982. Har vundet adskillige roman-konkurrencer og har flere gange modtaget arbejdslegat fra Statens Kunstfond.
Vibeke Marx skriver bøger for både børn, unge og voksne.
Første halvdel følger magda, en pige der er blevet umyndiggjort og bor på sprogø. Hun bliver gravid og tvunget til at bortadoptere barnet, kommer i huset hos ham der gjorde hende gravid. Man får klaustrofobi over hendes skæbne, med så lidt mulighed for fri vilje. Næste halvdel følger hendes barnebarn, og den er ikke ordentligt bundet op på resten og virker noget uvedkommende.
Ud fra titlen på bogen og forsiden havde jeg en forventning om at skulle læse en historie centreret om kvindeanstalten på Sprogø, men sådan gik det ikke. Kun ganske lidt af handlingen foregår på eller omkring Sprogø.
I bogens første halvdel følger vi Magda som indledningsvist bor på kvindeanstalten, men som i ungdomsårene flytter ud for at blive pige i huset hos den mand som hun elsker. Fortællingen om Magda er hård læsning med bl.a. tvangsadoption og meget begrænset frihed til egne valg. Denne del af bogen var ok - 3 stjerner.
I 2. halvdel følger vi Ursula som lever i en familie hvor mobning m.m. er hendes dagligdag. Denne del var direkte deprimerende læsning og der er meget få lysglimt af håb i Ursulas fortælling. Derudover så er der en del uheldige bemærkninger, hvor der sættes lighedstegn mellem Ursulas overvægt og hendes mentale velbefindende. Denne del får 2 stjerner.
Afslutningen om Kloven var delvist forvirrende, delvist præget af karakterenes tåbelige valg. Det hele fremstod lidt for utroværdigt i forhold til hvordan alle finder ud af sandheden og håndtere den mod slutningen. Denne del får kun 1 stjerne.
Historien om Sprogø-pigen Magda og hendes færd ud i livet er fantastisk velskrevet; hendes længsel efter accept og kærlighed er beskrevet så fintfølende og smukt, og man kan ikke undgå at få sympati med hende. Helst ville jeg have fulgt Magda hele bogen igennem, men den anden halvdel af bogen følger hendes niece Ursulas kærlighedsløse barndom og tumultariske voksenliv, og ulig Magda, ja, så blev jeg træt af Ursula, selvom jeg selvfølgelig også fik ondt af hende. Især den sidste del af bogen, hvor Ursula har besluttet sig til at blive klovn blev "for meget" for mig...ikke fordi den som sådan virkede urealistisk, men fordi Ursulas person var udmattende at være sammen med (sådan følte alle dem hun mødte vidst også!! - selvom hun også blev udnyttet og misbrugt flere gange).
Spændende historier fra Sprogø, men igen fik det mig til konstant at tænke på om det nu virkelig var sådan de tænkte. Var det virkelig... eller er det vores nutidige kultur vi presser ned i deres form? alle de tanker vi har forandres jo bare på 10 år og det her er endnu længere siden.... Efterlod mig med en masse: hvordan kan hun VIDE at det var dét, der skete? i stedet for at lade mig føre væk i et flow, forestillede jeg mig desværre bare forfatteren sidde og kigge ud af vinduet over sprogøe, og digte sine egne tanker. Men det skal man jo også have lov til, måske er det bare min egen fantasi der er blevet lidt rusten.
Jeg kom desværre til at brække denne bog op i ALT for mange bidder, og det havde den bestemt ikke fortjent. Tror faktisk jeg synes den var ret god, men altså jeg har mistet overblikket. Defor ingen rating.
Jeg kan godt se, at "sløjfen bindes", men anden del af bogen trækker desværre en del ned på den samlede vurdering fra mig. Jeg synes første del, var meget bedre.
(Skræmmende) historie fra den virkelige verden i en ikke så fjern fortid. En ø jeg har passeret et utal af gange mellem Fyn og Sjælland. Og skrevet af en forfatter fra min fødeegn, vestfyn.