Michael Strunge er en af 1980’ernes helt store lyrikere. I løbet af sit 27 år korte liv nåede han at udfri hele 11 digtsamlinger fra sin rablende poetiske hjerne. Det er poesi, der kan baske til enhver sløv læser. Energien er til tider så rå og konkret, og til andre tider så fuld af drøm, at man bliver ganske forført. 80’ernes punkmiljø og dets særlige musik og æstetik var en stærk inspirationskilde for Strunge.
Det stod klart allerede fra debutsamlingen “Livets hastighed” og blev ligeledes markeret med hans annoncerede afsked med punken i digtsamlingen “Skrigerne”. Tematisk kredser digtene om død, afmagt, storbyens fremmedgørelse, (selv)udslettelse, men også kontrasterne i form af liv, rus, storbyens autenticitet og (selv)forherligelse. For ikke at nævne kærligheden. I det hele taget gør Michael Strunge op med 1970’ernes voldsomme politisering. I stedet vælger han at poetisere over livet og dets vilkår. (Kilde, Forfatterweb)
This book is written soon after his attempt of suicide. That means that he in his poems interpret and explain the reasons why he wanted to commit suicide. Among other poems he does so in the initial lines of the poem "Bod" (penance): I give away/what I've stolen:/My entire life. It's also in this book he shows his positive view on suicide. But as in the other books there's also poems about his thoughts, and the things he sees.
Strunges digte har altid været pakket meget ind i neon og nat, men i 'Ud af natten' bliver nogle af de yderste lag skrællet af og det bliver letter at mærke ham.