Faen ta deg er en fortelling om hvorfor menn dreper kvinner, og hvorfor det er så forutsigbart at det vil kunne skje. Om tiden fram til drapet og om tiden etter. Om sorgen, sinnet og avmakten, begravelsen, etterforskningen og rettssaken.
I mars 2021 dreper en 61-årig mann sin 62-årige ekskone i Horsens på Jylland i Danmark. Knapt tre måneder tidligere hadde hun forlatt sin mann gjennom 30 år og faren til deres to voksne sønner. De neste ukene flytter hun rundt mellom hemmelige adresser, før hun til slutt flytter inn på et krisesenter. Hele tiden frykter hun for hva hennes eksmann, som har utøvet psykisk vold gjennom mange år, kan finne på.
Samme dag som boet skal deles, ringer brorens, Niels Frank, telefon klokken 8.32. Da vet han umiddelbart at det har gått fryktelig galt.
Det er lige før det mest uhyggelige ikke er hvor mange faresignaler der blev ignoreret frem mod drabet, men hvordan advarslerne konstant bliver bortforklaret med et 'den slags ser vi hele tiden',
og jeg kan ikke lade være med at tænke på hvad fanden det er for et mandebillede vi har, at så tydelige faresignaler ikke flere alarmklokker til at ringe - at så mange synes det ligger inden for skiven af forventelig 'mande-adfærd'?
Sjældent har jeg været så følelsesmæssigt påvirket, som under læsningen af Niels Franks “Fanden tage dig”, der handler om mordet på hans søster. Det er en meget grum og oprørende, men også virkelig rørende og vigtig bog, som jeg håber, at mange vil læse.
Faen ta deg beskriver tida før og etter drapet på Elin Frank, og er skrive av bror hennar Niels Frank. Elin blir skutt i ryggen av eksmannen, og familien meiner sjølv at dette var eit varsla drap.
Boka går veldig i djupna på korleis det er å vere pårørande og leve tett på ein narsissistisk og egoistisk mann, som til slutt vel å hemne seg på familien når kona går frå han.
Dette er ei viktig bok, og veldig relevant. Antall drap på kvinner har berre gått meir og meir opp, og dei blir som regel drept av ektemann/eksmann/kjæreste osv. Det er provoserande å høyre beskrivingar om korleis kvinner blir heilt øydelagte i slike relasjonar, og kor mykje det tærer på alle som er vitne til dei. Men kvifor forlet dei ikkje berre relasjonen? Jo, fordi mange føler det er mykje farlegare å gå enn å bli. Det aller tryggaste er å ha kontroll på psykopaten.
“Fanden tage dig” er ikke en roman. Som der står på omslaget, er det en beretning om et kvindemord. Når en bog placeres under 99.4 på biblioteket, er det fordi den hører hjemme under personalhistorie, erindringer eller biografier. Men klassificeringen 99.4 følges altid af navnet på den portrætterede. Denne er klassificeret 99.4 Frank, Niels. Og det er da også forfatteren selv, man får mest indblik i. Men det er da OGSÅ en beretning om et kvindemord og om, hvordan politi og retsvæsen endnu ikke er kompetente nok til at se, hvornår alarmklokkerne skal lyde. I denne familie, hvor forfatterens søster har levet sammen med en dominerende, narcissistisk mand i 40 år, hvor han har plaget både hende og resten af familien, ender søsteren med at flytte fra sin mand, men ved bodelingen bliver hun dræbt. Politiet kommer for sent. Bogen viser også, hvordan retssystemet halter, når man skal vurdere en drabsmands farlighed. Karaktervidner fører man ikke, den psykiatriske udredning virker også meget mangelfuld, så alt i alt efterlades familien med en vedblivende angst for, hvornår drabsmanden igen kommer ud og kan hjemsøge dem rent fysisk. Bogen er MEGET præget af forfatterens reaktion på drabet, og sprogligt er den lidt ubehjælpelig. Når alt det er sagt, synes jeg, man bør læse den, hvis man interesserer sig for mandlig dominans af kvinder, psykisk og fysisk vold i parforhold og det danske retsvæsens og politis håndtering af disse sager.
Fanden tá dig er en dybt personlig og rystende fortælling, der sætter sig i kroppen. Niels Frank skriver med en usædvanlig klarhed og styrke, og hans sproglige evner løfter bogen til noget helt særligt – det er litteratur, der ikke bare fortæller, men mærkes.
Allerede fra første side fornemmer man, at dette er mere end en almindelig dokumentarisk skildring. At det er Elins egen bror, der fortæller historien, gør den hjerteskærende og nærmest ubærlig. Der er noget særligt ved den sorg, skyld og kærlighed, der gennemstrømmer teksten – og det er netop den personlige vinkel, der gør læseoplevelsen så stærk og ærlig. Frank holder ikke igen, hverken med sin indignation eller sin sårbarhed, og det er dét, der får bogen til at brænde igennem.
Men Fanden tá dig er ikke kun en fortælling om én kvinde og én familie – det er også en samfundskommentar, som føles skræmmende aktuel. Gang på gang nævner Frank situationer, hvor mandens opførsel forsøges bortforklaret, normaliseret eller ignoreret – på trods af at den klart overskrider grænser. Det er en præcis og ubehagelig påmindelse om, hvordan vold i nære relationer alt for ofte bliver pakket ind i undskyldninger, tavshed eller systemiske svigt.
Bogen viser også, hvordan sproget selv – det, vi bruger til at beskrive og forstå verden – kan være både en barriere og en nøgle. Frank balancerer mellem det poetiske og det dokumentariske med en sjælden sikkerhed, og det gør, at man som læser hele tiden bevæger sig mellem refleksion og rå følelse.
Fanden tá dig er både en kærlighedserklæring og en vred anklage. Den er svær at læse, men endnu sværere at lægge fra sig. Det er en bog, der burde være pensum for alle, der beskæftiger sig med vold, sorg og ansvar – og for alle, der tror, at kærlighed alene kan redde nogen fra at blive knust
Jeg havde hørt den omtalt i podcasten Mørkeland, dog uden at kunne huske ret meget andet, end at begge værter roste den. Bogen er både evigt aktuel, fordi den handler om kvindedrab, men helt højaktuel, fordi den omhandler et konkret dansk drab fra marts 2021. Drabet er begået af forfatterens svoger, som slog forfatterens søster ihjel. Jeg var lidt nervøs for, om dette ville påvirke bogen i negativ retning. Jeg er ikke til “Virkeliggedens verden”-bøgerne. Men bogen var velskrevet og velreflekteret. Det var et interessant indblik - særligt i tiden op til drabet og tiden efter drabet. Det føltes meget privat, at få lov til at “læse med” om alt det familien gennemgik. Den sidste del af bogen var mere generelle refleksioner, fakta og perspektiveringer omkring partnerdrab. Her virkede fortælling lidt underoplyst. Ting jeg opfatter som alment kendte fakta blev fremført som vilde og vanvittige fakta. Som noget nyt. Sådan opleves det muligvis for forfatteren - men nok mest fordi han ikke tidligere har beskæftiget sig med emnet. Men historien sidder stadig i mig her næsten et år efter jeg har læst den.
Det virker helt forkert at skulle bedømme denne bog med stjerner. Hjerteskærende, oprørende, vredesindgydende. Værst af alt ikke fiktion. En bog om et system, der svigter op til et forudsigeligt mord, der kunne være undgået.
Fanden tage dig skrevet af Niels Frank er en bog om partnerdrab. Det er også en bog om psykiske overgreb på ægtefælle og børn. Forfatteren som også læser bogen op er bror til den dræbte. 1. Del af bogen foregår inden drabet, og især den del, synes jeg burde være pensum i ungdomsuddannelserne. Med samtale og debat om, hvordan man beskytter sig selv mod overgreb - om det er ord eller fysisk vold. Den psykiske vold er det især vigtigt at få sat ord på. Som i bogen beskrevet er den snigende og manipulerende. De sidste to dele af bogen er bestemt også vigtige. Dels hvordan angsten æder pårørendes sjæle op. Dels politiets efterforskning og “samarbejdet” med familien - og sidste del om selve retssagen. Smerten i oplæserens stemme er indimellem svær at kapere. Men den er også en fortælling om, at sorg og vrede og angst er følgesvende længe efter drabet.
Det føles forkert at skulle vælge et antal stjerner til denne gribende og frygtelige fortælling, men den kan varmt anbefales til alle. Tak til Niels for at have overskuddet og modet til at delagtiggøre os andre i hans families værste mareridt, hvor han samtidig har været med til at sætte fokus på partnerdrab i Danmark.
Første gang jeg om denne forfærdelige historie var i radioen. Jeg mener, det var et interview med Niels Frank. Han fortalte om, hvordan hans søster var blevet skudt af sin ex-mand, for øjnene af deres fælles børn, i forbindelse med en bodeling. Hjerteskærende historie.
På Krimimessen faldt jeg over bogen, som jeg straks købte for at læse mere om den forfærdelige sag.
I bogen fortæller Niels Frank om tiden før, under og efter drabet på sin søster, Elin. Hvordan hans svoger, Peter, har tyranniseret Elin og deres to sønner og deres familier. Niels Frank beskriver den frygt og angst, de alle har levet med i tiden efter, Elin forlod Peter. Hvordan de forsøgte at råbe politiet op, men ikke blev taget alvorligt. Niels Frank beskriver den skæbnesvangre dag, hvor Elin bliver skudt og dræbt og han beskriver tiden efter med efterforskningen og retsagen. Både hvad der rent faktisk skete, men også hvordan familien var påvirket følelsesmæssigt efterfølgende. Sorg, angst, mareridt og desperation over at forsøge at råbe et system op, som ikke lytter. Det er skræmmende og hjerteskærende læsning.
Jeg plejer at give bøger stjerner, men det kan jeg simpelthen ikke gøre med den her bog. En kvinde har levet i et fængsel med en psykopat og tyran i over 30 år. Da hun forsøger at slippe ud for at få et bedre liv, bliver hun dræbt af selvsamme mand. Familien gennemlever det værste mareridt, man kan tænke sig. Med alle følelser, kærlighed, frygt, sorg, vrede, frustration, had og angst, har Niels Frank beskrevet det for os i denne bog. Sådan noget kan jeg simpelthen ikke give stjerner. Men jeg kan sige, at historien er gået lige i hjertet og har sat spor.
Bogen er en frygtelig fortælling, som belyser et problem i samfundet - nemlig hvorfor kvindemord og forløb op til ikke er blevet og bliver taget alvorligt nok. Det er først i de senere år, at retorikken omkring kvindedrab er blevet korrigeret - fra “familietragedier” til at kalde det, hvad det i virkeligheden er: mænd der dræber kvinder. Bogen er værd at læse fordi emnet er så utroligt vigtigt - og et forfærdeligt vidnesbyrd om fejl eller ubalance i processer hos politiet og retssystemet. Men sprogligt og litterært finder jeg ikke bogen på særligt højt niveau. På en eller anden måde påvirker det mig også at hele fortællingen om drabet på en kvinde er fortalt af en mand, og hans stemme. Samt at selve bogen er dedikeret til 2 mænd - nemlig den myrdedes sønner. Hele kvindens oplevelse og personlighed er ikke fremtrædende. Hvordan skulle det også kunne lade sig gøre…? Men uanset hvad, savner jeg et kvindeligt perspektiv i en eller anden form.
Nervepirrende, rasendegørende og ekstremt velskrevet. Forfatteren og hans familie har været udsat for en utilgivelig og traumatiserende forbrydelse begået af et modbydeligt, afstumpet skodmenneske. Skal man finde det allermindste lillebitte lyspunkt, vil det nok være, at Niels Frank har et skrivetalent stort nok til at kunne formidle så vigtig en historie om så vigtigt et emne på en måde, der skaber opmærksomhed og kan nå bredt ud. Gid det kan hjælpe bare en my på myndighedernes håndtering af partnerdrab og ikke mindst den indledningsvise trussel. Eller bare hjælpe kvinder og pårørende i lignende situationer til at genkende mønstre.
Hvordan kan jeg tillade mig at vurdere og bedømme denne fortælling med stjerner? Det virker helt absurd. For historien er som den er, så tæt på virkeligheden, som Niels Frank kan fortælle den. Det tror jeg i hvert fald.
Niels Frank har skrevet og beskrevet omstændighederne før, under og efter drabet på sin søster. En virkelig historie, en virkelig tragisk historie, som aldrig slutter for den familie, Niels Frank og hans søster, Elin, er og var en del af.
Jeg har hørt historien som lydbog. Niels Frank læser den selv, og nærværet er totalt. Læs eller hør den hjerteskærende beretning, hvis du er parat til true crime 1:1 uden en masse tju-bang.
This is the riveting and shocking personal account of the brutal murder of Niels Frank's sister, carried out by her ex-husband in front of family and friends, in 2021. Told soberly, nakedly and without pathos, Niels Frank's account paints a clear picture of a legal system ill-equipped to recognize the signs of a psychopath and just how dangerous he is. Probably one of the hardest and most frustrating things I've read, but if he can use his pain and anger to write it all down, then we must listen.
Dokumentarisk oprids af historien om et forudsigeligt partnerdrab, fortalt via de efterladte med intens og fotografisk præcision. Et rystende vidnesbyrd om blog en af de historier, der rammer offentligheden cirka en gang om måneden. Niels Frank smider digterkysen langt væk og fortæller sin og familiens tragiske historie, så ingen kan lades uberørt. Skærer selvsagt igennem al tidens true crime pornografi. Uomgængeligt.
Anbefalelsesværdig bog, der igen understreger hvor absurd dårlige vi er til at forebygge partnerdrab.
Fortælleren (der er bror til den dræbte) fortæller fra sir eget perspektiv og i sit eget virvar af følelser. Det er både en styrke og bogens største svaghed. Den kunne med fordel være kortet lidt ned.
Ikke desto mindre bør det være en must-read men helst i kombination med hedegård Thomsens og Våbens "en forudsigelig forbrydelse"
Grusom, men nøktern bok om et varslet drap. Det grusomste er at ingenting overrasker: hverken ondskapen til en mann som dreper sin kone og fremstiller seg selv som offer, strafferammer og sikkerhetsrutiner i partnerdrapssaker, kampen de etterlatte må kjempe for å bli hørt eller den ekstreme livstrøttheten og frykten som lammer en familie som står igjen uten en søster, mor, tante, bestemor.
Sikke en forfærdelig historie - velskrevet - men forfærdelig og særdeles ulykkelig. Bogen viser bagsiden af retssystemet, og hvor magtesløs man som familie kan være - når tydelige faresignaler gang på gang ignoreres. Jeg kunne virkelig godt lide bogens opbygning og struktur, hvor man følger hændelsesforløbet fra start til slut.
Rå, nøgtern, beretning om et partnerdrab, fortalt af broderen til offeret. Alle der vil vide noget om partnerdrab skal læse den. Den er så velskrevet. Så hjerteskærende, så alvorlig, så vigtig. Mine varmeste anbefalinger.
Bogen er meget ærlig i sit forehavende: Den har en agenda, nemlig at slå fast med syvtommersøm, at morderen er grusom og har fortjent at brænde op i helvede. Og så vil den være en beretning, ikke (roman)kunst. Således lever den op til, hvad både titel og undertitel vækker af forventninger.