Tredje bog i Dennis Jürgensens populære serie trækker et blodigt spor efter en gal knivmorder.
46. Så mange knivstik er en ung kvinde skamferet med, da hun bliver fundet en smeltende varm sommerdag på Vestre Kirkegård i København. Et opsigtsvækkende bestialsk drab, men også bemærkelsesværdigt, fordi andre besynderlige dødsfald har ramt de europæiske hovedstæder. Fællesnævneren viser sig at være et ur. Det populære Clock Queen armbåndsur, skabt af det danske familieforetagende Watch It. Rygterne løber stærkt på nettet. Ejere af Clock Queen-ure risikerer at dø eller rammes af tragisk ulykke. Overtro, vandrehistorier eller blodig sandhed?
Kriminalassistent Lykke Teit og hendes tyske kollega fra Flensborg, Rudi Lehmann, sættes på sagen.
Sideløbende med dette bliver Lykke kontaktet af en mand, der påstår at kende den person, som var skyld i hendes datters død seks år tidligere. Et traume, der forståeligt nok har hjemsøgt hende. Nu øjner hun en mulighed for endelig at få retfærdigheden til at ske fyldest og lagt fortiden bag sig. Men det koster. Ikke mindst på det personlige plan. For hvor langt er Lykke villig til at gå" Og har hun Rudis opbakning"
Normalt er jeg vild med Jürgensens krimier, men ikke helt denne gang. Normalt er jeg mindst halvvejs, før jeg regner ud hvem der gjorde, men ikke denne gang. Normalt er plottet interessant og originalt, men denne gang er der tydelig inspiration fra Herlufsholm Kostskole. Overklassens svigt af egne unger, fokus på materialisme og korrumpering er old news. Håber på mere af good old Dennis næste gang.
Nu 3. bog i den afholdte serie om det dansk/tyske makkerpar Lykke og Rudi. Det fungerer rigtig godt og jeg vil glæde mig til at læse videre i den næste bog med Dem.
Det er ikke uden grund, at Dennis Jürgensen er en af mine favorit forfattere... Han skriver virkelig godt og hans bøger er altid spændende.
Historien er ikke mindre god, af at der er den personlige agenda med i fra Lykke's side, efter drabet på hendes lille datter, som jeg synes bliver fint afrundet i denne bog.
Det her er uden tvivl den bedste i serien indtil videre. Jeg var fuldstændig hooked hele vejen igennem! Jeg havde dog ikke haft noget imod lidt flere sider.
“Ormegården” er en velskrevet og spændende krimi med et gennemtænkt plot, der er let at læse. Men den formår desværre ikke at skille sig markant ud. Selvom plottet er solidt, føles det lidt for velkendt: temaet mobning og hævn er ofte brugt i genren, og præmissen med privilegerede børn, der tror, de kan slippe afsted med alt, er set før. Dog skal det siges, at twisten med slangerne tilføjer en smule ekstra krydderi og gør historien en anelse mere interessant. Til gengæld er makkerparret Teit og Rudi en fornøjelse at følge og løfter historien. Deres dynamik gør, at jeg bestemt har lyst til at læse videre i serien, hvis der kommer en ny bog. Alt i alt er “Ormegården” en solid og letlæst krimi, der måske ikke overrasker, men stadig underholder og leverer god spænding.
Jeg er meget begejstret for makkerparret Teit og Lehmann og deres far/datter forhold, som har udviklet sig i løbet af de tre bøger. I denne roman myrdes unge kvinder brutalt, og sporene peger i retning af et stort dansk firma.
Lykke og Rudi må på opgaven, som bringer dem langt omkring. Sideløbende er Lykke måske kommet på sporet af den mand, som var skyld i hendes datters død, men hvis han skal pågribes, skal hun holde hovedet koldt og lægge sine følelser væk.
Rigtig god og spændende krimi, som jeg nød hele vejen igennem. Til sidst blev den dog en anelse lang, men det havde også været forkert at slutte bogen uden et gensyn med gamle venner 😊
En god krimi med metoo, mobning og kostskole tematikker. Man kan se. at Dennis Jürgensen har taget tydelig inspiration fra den virkelige verden angående problemer på kostskoler.
Detektiv makkerparret er stadig en nydelse at læse og vi får konklusion på det fortløbende plot, så bortset fra et par løse ender i Europa, der måske bliver genoptaget i de næste bøger er det en god afslutning.
Noget andet godt er, at den ikke er for lang, hvilket synes at være en trend for mange krimier for nylig.
Endnu en skøn krimi. Jeg blev fanget af både historie og plot, omend det virker lidt spinkelt endnu engang at kæde det Dansk-Tyske makkerpar sammen om en sag som måske/måske ikke trækker rødder over landegrænser. Jeg undre mig egentlig lidt over at han har valgt at lave en serie på tværs af grænser hvor det egentlig kun er 1. Bind i serien hvor der virker plausibelt. Men synes allugevel det er en skøn duo og glæder mig stadig til nr 4 i serien.
Elsker stadig Dennis. Jovist. Plottet er bestemt set før og altså er det den dybe tallerken der er opfundet her, men skrivestilen og karakterne er stadig fede. En lille kritik kunne være, at peaket i bogen kunne være mere nervepirrende.