DJINN er en digtsamling om besættelse og begær. Elias Sadaq skriver om erfaringen af at være queer og muslim og leve i spændet mellem serafer og djinner, forelskelse og fortabelse. Det er stærke og ligefremme digte om tro og ritualer, om vold, sex og kærlighed og om endelig at turde se sin djinn i øjnene – den lader sig ikke længere ignorere.
Elias Sadaq, f. 1994, er forfatter og dramatiker og har senest været aktuel med forestillingen Fremmedlegionen, som i 2023 blev opsat på Den Danske Scenekunstskole i Aarhus, hvor han er elev.
En digtsamling med stærke scener og til tider original bileldebeskrivelse. Savnede måske en redaktør der kunne have skåret lidt i de svageste digte. Derudover meget “Wow moderne verden”, som når digterjeget sidder og ser porno og skriver at der er en AI der fortæller ham at der er 180 liderlige kvinder i området. Ville have givet bogen to stjerner, men omslaget og titlen er så fine at den får en til.
Engle flyver ikke når de kastes ud fra altanen de falder fra fjerde sal tretten meter ned på betonen foran boligblokken rammer alle gelænderne på vejen dør af kvæstelserne og efterlader sig tre børn
Jeg elsker at se os i historien, os som typisk falder udenfor og glemmes; gemmes væk. De sidste ti år har vist os noget andet. Og Saddaq gør det så smukt og så blottet i denne digtsamling.
De ramte mig lige i hjertet, og det føles så hjemligt.
jeg tror denne samling skal læses flere gange - ikke fordi den er uforståelig, men fordi der dukker ting op når man starter forfra og læser den igen, der giver en dybere forståelse.
jeg er ikke særlig meget til digte (hvilket jeg måtte sande da jeg føjede denne bog til min Goodreads hylde: jeg havde slet ikke en til digte), og jeg har det især svært med 'moderne' digte, der mest af alt minder om ophuggede sætninger. denne samling har jeg dog gerne villet læse siden sidste sommer, så da min biblioteksreservering endelig gik igennem -
dette er en samling digte, men jeg havde alligevel fornemmelsen af at læse en sammenhængende historie om jeg-fortælleren, fortalt i brudstykker, og til dels ikke-lineært. jeg får et indtryk af den desperat ung mand der søger kærlighed, en eller anden form for mening, eller befrielse, i kærligheden, som til sidst finder den. djinnerne er der, hele tiden, er han forbandet? måske, måske ikke- men djinnerne er der.
jeg vil glæde mig til næste gang jeg læser den igen. og det bliver så mit eget eksemplar, for den skal jeg klart ud og købe.
En smuk, fin og utrolig velskrevet bog. Jeg føler mig oplyst, og som om jeg har fået en lille flig af indsigt i noget, jeg ikke ved så meget om. Sadaq formår at udvise kærlighed til de mennesker han beskriver i bogen, og er meget god til at beskrive enkelte situationer med et enkelt og smukt sprog, der gør at man næsten føler man er der. Det er en af de bedste læseoplevelser, som jeg har haft i 2024 -Tak for den.
“ Og hvad nu bebrejder I mig stadig min eksistens kalder min kærlighed for en synd låser jeres smil væk vender blikkene indad og forbander mig siger Ibliss Yajuj og Majuj Dajjal som om vi ikke altid har været her på denne markedsplads i moskeen og hamammerne I kan ikke fornægte os længere “
This entire review has been hidden because of spoilers.
Digte fra Aarhus vest om at være Djinn, vokse op med hustruvold og en søster der flygter ud af vinduet en nat - om at være fars dreng, også når man knalder ældre mænd for husly eller 'sukker', om forelskelser og tæv - nogle gange i kombination. Det er fine digte og mon ikke Danmark trænger til mere litteratur fra Aarhus Vest!
noget af det fineste dansk poesi længe. city vest er måske det bedste digt nogensinde. smukt, råt, intimt, klistret. overlappet mellem religion og queerness, ikke at ville vælge, kun at ville være. jeg bærer elias’ ord med mig hvorend jeg går. tak for at skabe dette ømme rum.
Synes desværre den var en smule flad, trods mine høje forventninger. Måske skal nogle af dem opleves? Men ellers smukt og underfundigt sprog og virkelighedsskildring.
Mon ikke digtsamlingen var så voldsom til tider for netop at provokerer og for at med èt afskære sig de tidligere underminerende regelsæt han var været præget af.
Elias Sadaq har skrevet en digtsamling om at være ung homoseksuel mand med muslimsk baggrund. Det er digte om kærligheden, ikke mindst den forbudte. Det er digte om muslimske traditioner og mandlig dominans. Og det er digte om at leve i spændingsfeltet mellem to kulturer, både den religiøse og den seksuelle.
Særligt digtet Fugleflugt, der handler om vold i parforholdet, satte sig store spor i mig.
Elias Sadaq er en modig mand, der tør skrive digte og dramatik om livet, som han oplever det. Læs også hans teatermonolog, Den unge Elias’ lidelser, hvor han formidler livet som ung muslimsk mand, der forsøger at finde fodfæste som homoseksuel og dermed dobbelt minoritet.
Elias Sadaq har ordet i sin magt og giver stemme til en vigtig debat i flere miljøer. Jeg ser frem til at læse flere ord fra hans hånd. De gør mig klogere på verdener, jeg ellers ikke kender så meget til.