Med blåkraften følger overmenneskelige evner, pligten til at forsvare den sidste by i verden og et liv i luksus. Men det er også en dødsdom. Fra du får den, er der præcis ét år til, at du skal dø.
Men nu er truslen mod Azrone elimineret. Der er ikke længere brug for blåkræfterne, og beskytteren London forventer, at byen bliver helt anderledes. Lige indtil han får en uventet invitation til Blå Zone, der fører et stort ansvar med sig.
Den 14-årige gadepige, Ames, er ekspert i at overleve, men da hun får blåkraften og den tilhørende dødsdom, synes det pludselig umuligt. Imens en ny trussel hænger over Azrone, går Ames fra kun at skulle beskytte sig selv og sin lillebror til at være en af byens helte; en opgave, hun aldrig har ønsket sig.
Gennemført efterfølger. Den har alt hvad man kan ønske af paranormal dystopi. Kan du lide bøger hvor du ikke kan stole på nogen, lgbt+ repræsentation, POVs der skal påtage sig en rolle de ikke har lyst til og uforudsigelige afslutninger, så søg ikke længere 👏
Sidste tredjedel af bogen var virkelig hæsblæsende og sikke en slutning 😱 London var en interessant person at følge, og sikke en rejse han kom på i løbet af bogen. Jeg er spændt på næste bog.
Jeg har det mildest talt lidt anstrengt med denne bog - selv om jeg elskede forgængeren.
Der er flere steder som ikke rigtig hænger sammen for mig, fx:
Gadepigen fra Grå Ames som meget naturligt er mistænksom overfor andre efter at have levet et hårdt liv på gaden. Derfor giver hendes mistænksom overfor agenterne fra Blå fin mening. Hvad der derimod ikke giver mening for mig er, hvorfor Ames sænker paraderne og forholdsvis let stoler på London og den nye kvindlige blåkraft efter kun at have kendt dem få timer? 🤔
Valget af London som kommandant giver heller ikke mening. At bestyrelsen vælger at tilbyde London, en ubetydelig beskytter fra Grå, stillingen som kommandant virker for mig lidt for utroværdigt i forhold til resten af samfundet opbygning - og forklaringen herpå, som kommer sidst i bogen og jeg derfor ikke vil spoile, virker for søgt.
Blåkræften Oslo slår flere steder civile ihjel uden at dette får konsekvenser. London påtaler det, men hverken ledelsen eller almindelige borgere lækker mærke hertil og det virker for mærkværdigt og tjener formentlig primært det formål til at vise at Oslo er en skidt person (skurk).
Kæden hoppede fuldstændig af for mig ca. midt i fortællingen, da London (helten) introducere sin dybt alkoholiserede mor for Ames lillebror på 6 år i et forsøg på at give moderen "noget at gå op i". Det er muligt at forfatteren ikke selv har børn, eller har erfaring med at have ansvaret for børn, men INGEN børn bør nogensinde sættes i en situation hvor de skal agere redningsplanke for voksne syge mennesker - heller ikke i bøgernes fiktive verden 🤨
Alt i alt ikke en bog for mig.
Bogen er 2. del af den dystopiske fantasyserien Azrone. Første bog i serien var et lille mesterværk, så en anbefaling om at læse den, da den fint kan stå alene.
Med blåkraften følger overmenneskelige evner, pligten til at forsvare den sidste by i verden og et liv i luksus. Men det er også en dødsdom. Fra du får den, er der præcis ét år til, at du skal dø.
Men nu er truslen mod Azrone elimineret. Der er ikke længere brug for blåkræfterne, og beskytteren London forventer, at byen bliver helt anderledes. Lige indtil han får en uventet invitation til Blå Zone, der fører et stort ansvar med sig.
Den 14-årige gadepige, Ames, er ekspert i at overleve, men da hun får blåkraften og den tilhørende dødsdom, synes det pludseligt umuligt. Imens en ny trussel hænger over Azrone, går Ames fra kun at skulle beskytte sig selv og sin lillebror til at være en af byens helte; en opgave, hun aldrig har ønsket sig.
——————————-
Spændende fortsættelse til “Det blå lys falmer”, hvor London savner Noël, men samtidig som ny kommandant får en mulighed for at gøre en forskel. Han prøver at gøre noget for den fattige del af byen, hvor han kommer fra. Som i den virkelige verden er der stor forskel på rig og fattig.
Zander har et godt sprog og får os til at føle med karakterne i romanen. Jeg er klar til mere.