Endnu engang er jeg faldet i L. Sherman fælden, og selvom jeg kan lide at brokke mig, så er der et eller andet som får mig til at komme tilbage igen og igen. Det må fortjene en stjerne i sig selv. Jeg må så også erkende, at jeg tror jeg har nået mit bristepunkt og skal bruge en L. Sherman pause.
Silver Corp omhandler Catalina og Holden. Catalina er en “fattig og ældre” studerende som arbejder som stewardesse, mens hun færdiggøre hendes uddannelse ved Columbia University. Jeg sætter fattig og ældre i gåseøjne, da det simpelthen er det mest fjollede. For det første, det er meget normalt at være 25 år, når man færdiggør sin kandidat. Det er faktisk heller ikke ualmindeligt at være tættere på 30. Jeg synes det er et besynderligt fokus. For det andet, Catalina har arvet en lejlighed i Brooklyn. Er man så fattig? Hun har også Louboutin-stiletter i gemt i skabet. Er man så fattig? Catalina kunne sælge lejligheden til et par mio. US Dollars og alle hendes økonomiske problemer ville være løst. Igen, mærkeligt valg.
Holden er en såkaldt “dom”, men umiddelbart er han kvindefjendsk i sine tanker om kvinder, og det tager mig helt ud af historien allerede fra begyndelsen af. Han taler ned om kvinder, der ikke kører karriere, men “bare” ser sig tilfreds med at holde hus og børn. Det er hvad det er. Det kan være en reel overfortolkning fra min side, det vil jeg ikke udelukke 🙂 Derudover er der ikke ret meget “dom” over Holden, og jeg vil gerne tilføje, at hvis man læser Silver Corp for at få en historie om BDSM, så findes det altså ikke her. Til gengæld er der utallige scener med orals3x, trekanter mellem 2 mænd og Catalina. Det burde der være nævnt allerede *inden* man begynder at læse bogen.
Catalina vil ikke have penetrationssex, og det fylder virkelig meget. Men hun er alligevel ret hurtig til at droppe den tanke, og hun får virkelig gjort op for flere års afholdelse.
Jeg har en kæmpe kritik, og det er hele ideen om at skabe drama for at skabe drama. Det var fuldstændig unødvendigt for Catalinas historie, at hun havde fået et dødfødt barn. Jeg har et dødfødt barn, og emnet blev IKKE håndteret med den følsomhed og respekt, emnet fortjener. Det var tydeligt at det var endnu et uigennemtænkt drama indslag, og jeg synes ærlig talt det er direkte usmageligt. Det er altså en ommer, og det kunne have været gjort meget bedre. Det burde også have været en trigger-warning. Jeg havde ikke læst bogen, hvis jeg havde vidst det på forhånd. Fordi jeg ville vide at emnet ikke ville blive behandlet på en ordentlig måde af L. Sherman. Beklager.
Flere steder i bogen er der direkte modstridende udtalelser, noget der ofte sker ved pantsing og middelmådigt redaktør arbejde. Masser af ideer som ved reel uddybelse kunne have været flere bøger i stedet for én halvfærdig bog. Overfladisk drama uden dybde.