Generation Z, der er født mellem 1995 og 2010, er for alvor ved at etablere sig på arbejdsmarkedet. Det udfordrer både deres ledere og kollegaer, fordi den yngre generation er så markant anderledes end dem selv. Z’erne er nemlig opdraget til ligeværd og forhandling, de udtrykker deres kreativitet og følelser, de søger en meningsfuld karriere med god work-life-balance, og så er de den mest sårbare og fællesskabsorienterede generation, vi nogensinde har haft. Men hvorfor er Generation Z så forskellig fra andre generationer og hvad kan vi lære af dem?
I denne bog giver kultursociolog Emilia van Hauen både en indgående analyse af de unge, der er ved at revolutionere vores arbejdsmarked og kommer med en personlig beretning om, hvordan hun selv har oplevet et samfund under hastig forandring. Med lune og nysgerrighed tager van Hauen et opgør med generationsbashingen og ser i stedet med optimisme på forskellene mellem generationerne og viser, hvordan vi bedre kan forstå hinanden og skabe en fælles verden, hvor alle kan leve godt og arbejde sammen på tværs af erfaringer, værdier og alder.
Emilia van Hauen er foredragsholder, sociolog, forfatter og kommentator. Hun beskæftiger sig med tidsånden og har speciale indenfor moderne livsformer og trends. Van Hauen optræder ofte i landsdækkende medier, og har lejlighedsvis medvirket hos BBCm RTL, Libération samt skandinaviske medier.
Hendes forfatterskab omfatter 5 bøger om det danske samfund.
Spændende læsning. En af sociologiens svage sider er, at den af og til kan virke flyvsk og generaliserende i sit forsøg på at sige noget overordnet om samfundet. Det er en stor pensel at male med, og det skal man som læser acceptere.
Jeg tænker, hvis man har læst Baumann eller andre sociologer, så er man forberedt på dette, men hvis ikke, er det fint, at forfatteren selv italesætter det i starten af bogen.
Jeg nød at læse bogen og fik meget ud af den, men manglede personligt noget mere konkret. Det kunne være fint, hvis nogen flere af bogens konklusioner på de mange statistikker blev understøttet af eksempler eller fiktive scenarier.
Nu er jeg selv millennial, og føler mig en smule overset af forfatteren, der fokuserer meget på kløften mellem gen z og gen x. Millennials omtales næsten ikke, boomerne kun lidt. Det er i og for sig fint nok, da bogen jo handler om z’erne, men fordi jeg ofte følte, at min egen generation også passede på rigtig meget af det skrevne om z’erne blev jeg i tvivl om det var fordi millenials bare ligner z’erne værdimæssigt, eller om det er et tegn på, at penslen, som forfatteren maler med, egentlig er for stor til det generationsportræt hun forsøger at male, fordi der i virkeligheden mere er tale om generelle tendenser i samfundet, på tværs af generationer?
Dog stadig anbefalelsesværdig hvis man interesserer sig for sociologiske analyser og kan finde ud af at skelne hvad man kan bruge dem til - og hvad man bestemt IKKE kan bruge dem til, hvis man selv arbejder med unge mennesker, eller især hvis man er leder for dem.
Dybt inde i junglen iblandt floskler og neo-management-ideer, ligger en spinkel, fluffy tanke om, at det hele nok skal gå, hvis vi bare giver unge nok plads og tildeler dem “ansvar med mening”. Desværre siger bogen intet om, hvordan vi implementerer det…
Virklig fin bog der beskriver generationer, generationskløfte og -ligheder. SUPER interessant hvordan historiske begivenheder har defineret generationerne og dermed arbejdsmarkedet