Jump to ratings and reviews

For i dag er jeg uden dig

”Hvis Elise bare sådan kan smitte af på mig ved, at vi sidder sammen,” siger jeg og skubber min tallerken ind på bordet og rejser mig. ”Så smitter jeg sgu nok også af på hende. Næste gang får hun 7.”
”Ha ha, du er så moden,” siger snart 7-tals-pigen samtidig med, at mor siger: ”Så dum er Elise ikke.”
Jeg stivner. Der var det, direkte ud af hendes mund. Så dum er Elise ikke … men det er du. Jeg ved godt, det er det, hun tænker. At det er, hvad hun mener om mig. Jeg ved det godt. Alligevel gør det virkelig ondt.


Gemt i skabet under læssevis af tøj ligger Rinas eneste beviser på, at hun er god til noget. Desværre har guld i løb ingen værdi for hendes mor. Faktisk ville Rina være meget bedre, hvis hun blev som sin søster. Gode karakterer. Frivilligt arbejde. Musikalsk vidunderbarn.
At kunne løbe, bage kage og feste er spild af tid. I hvert fald ifølge Rinas mor.
For Rina er gymnasiet blevet et maraton af forventninger, hun ikke kan løbe fra.
Hun kan dog løbe lige ind i et par grå øjne, der beder hende tage ansvar for sig selv og sit liv. Men hvordan fuck gør man lige det?

404 pages, Paperback

First published March 7, 2024

Loading...
Loading...

About the author

Josephine N. B. Valentin

2 books7 followers

Ratings & Reviews

What do you think?

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
31 (56%)
4 stars
17 (30%)
3 stars
7 (12%)
2 stars
0 (0%)
1 star
0 (0%)
Displaying 1 - 12 of 12 reviews
Profile Image for Kirstine Meyer  Laursen.
Author 4 books11 followers
January 19, 2025
Fuldstændig fantastisk YA-realisme på højeste niveau. Jeg var i tvivl, om historien kunne fastholde mig efter de første 100 sider, men så tog den en lille drejning, som fangede mig ind igen. Især sidste halvdel var fantastisk. Jeg er meget uenig med folk, der slet ikke kunne lide Rina fra start, for det er jo så tydeligt, at der lægger noget bag handlingen. Tværtimod er det rigtig godt skildret med behovet for at løbe fra noget. Jeg synes, Rina er utrolig godt og autentisk beskrevet. Der er tænkt rigtig meget over ordvalget ift unge mennesker, og det giver et ekstra lag. Det samme gør de meget forskellige karakterer. Lukas er virkelig en interessant karakter, som jeg havde mistillid til hele vejen igennem, så virkelig godt beskrevet.

Der er små ting, der glipper en smule, men slet ikke nok til at trække ratingen ned. Jeg er meget begejstret for den her bog!
Profile Image for Monika Tess Pedersen.
328 reviews19 followers
June 20, 2024
Den her fortælling tiltalte mig på rigtig mange måder. Først så værdsætter jeg den grundige karakteristik af hovedpersonen Rina. Man kommer dybt ind under huden på hende og jeg fik helt ondt i hjertet af det hun står i og må gå igennem. Hvordan hendes familie får hende til at føle, at hun bliver valideret mindre på trods af at hun er god til ting, men hun deler ikke de samme værdier med dem. Så som at være god til sport ikke vægter det samme som at være god i skolen. Og hvordan hendes bedste veninde opfører sig og måden deres ellers så nære venskab går i en retning Rina ikke kunne have forudset. Det er så uhyggeligt realistisk og jeg mærkede alle følelserne undervejs.
Samtidig kan jeg ret godt lide sproget og måden fortællingen drives frem. Jeg må også indrømme at jeg er positivt overrasket, for når jeg ser på bogen får jeg ikke indtrykket af en dyb og følelsesmæssig fortælling. Ikke desto mindre ramte den mig på hele følelsesspektret og jeg havde svært ved at styre tårerne mindre end 100 sider tilbage.
Det jeg elsker mest ved bogen er at den har fokus på sexpositivitet. Jeg følte mig set og det faktum at det er helt okay som kvinde at have sex med flere partnere, at vide hvad man vil have og stå ved det, er noget jeg har savnet i litteraturen.

Forfatteren har formået at levere en ganske glimrende debutroman, på trods af at der også var tidspunkter hvor jeg syntes at Rinas selvmedlidenhed bliver en anelse for meget og man bliver selv næsten helt træt af hende, selvom jeg også forstår hende, hendes følelser og hvorfor det fylder så meget. Derudover savnede jeg noget mere følelsesmæssigt omkring hendes far fra Rinas side af efter the point of no return.

I det store hele har bogen mine varmeste anbefalinger til læseren der sætter pris på en bog der ligger mellem grænsen til Young Adult og New adult, en historie der rammer lige i hjertet og som er svær at slippe igen
Profile Image for Nicky Schou.
40 reviews1 follower
November 25, 2024
Det her var et "wild ride". Jeg har ikke erfaring med at realisme for unge er min genre, men jeg prøver alligevel forskellige typer bøger, bare for at se, hvad jeg får ud af det.
Og hold da op, en oplevelse. Rina er kommet helt ind under huden på mig, og jeg knuselsker hende. Kunne relatere enormt meget til at føle mig utilstrækkelig, selvom min situation er noget anderledes. Josephine formår at skrive meget ærligt og sårbart om, hvordan et ungt mennesker skal vakle for at finde ståsted i et liv, hvor forældrene svigter. Utrolig smukt skrevet, jeg er kæmpe fan.
Profile Image for Nadia Kebaier.
57 reviews
May 16, 2025
4.5 ⭐️

Troværdige karakterer, god dialog, virkelig velskrevet YA-roman. Kan varmt anbefales!
Profile Image for Nick.
33 reviews5 followers
June 21, 2024
Rina er ikke en top-elev, hverken med karakterer på 12, 10 eller 7. I skyggen af sin altid perfekte storesøster føler Rina sig dum og uduelig. Det eneste, hun føler sig god til, er at løbe, men det er desværre ikke nok for hendes mor. Så hun skjuler sine følelser med fester og kage. Men Rina har mere potentiale, end hun selv tror. Da et par grå øjne beder hende tage ansvar, ændres alt.

Jeg er vild med den her bog, og det hele skyldtes Valentins forrygende forfatterskab.

Lige fra starten fangede fortællingen mig, både af interesse men også følelsesmæssigt. Rina har det utroligt svært, og i begyndelsen var jeg ikke særlig begejstret for hende. Jeg syntes, hun levede op til sin mors negative beskrivelser, men jeg følte også medfølelse for Rina og hendes situation.

Jo længere jeg kom i bogen, desto mere kom Rina under huden på mig, og hun blev pludselig en karakter, jeg heppede på og ikke kunne lade være med at holde af - og gerne vil være venner med.

“For i dag er jeg uden dig” er en ægte ‘coming of age’-fortælling, der tager dig med på en rejse gennem hele følelsesregisteret. Sproget er levende, letlæst og så fængende, at du ikke har lyst til at lægge bogen fra dig.

Karaktererne føles så ægte, at jeg glemmer, at bogen er fiktion. Valentin har formået at skabe et persongalleri, som føles så realistisk, at jeg kunne forestille mig at møde dem i Esbjerg.

Jeg er stor fan af Rina og kan ikke anbefale denne bog nok.

Til sidst vil jeg også sige, at Rina har en formidabel smag i podcasts 😉
575 reviews14 followers
August 2, 2024
Hver gang jeg tænker, at jeg nok er ved at blive for gammel til at læse om teenagere, så møder jeg en bog som denne (eller Stormens Vuggevise af Barbara Davidsen), som minder mig om hvor vigtigt det er at læse Young Adult/New Adult bøger.

Overgangen fra ung til voksen er en hårfin grænse og den rammer os alle forskelligt. Unge mennesker (wow jeg lyder gammel) føler ikke nødvendigvis mere end vi, ældre, gør, men de har ikke erfaringen til at glatte ud og pakke væk, hvis det er den slags opvækst man har haft. De reagerer derfor ofte mere på livets skuffelser og det tror jeg er vanvittigt sundt at læse om, uanset ens nuværende alder som læser.

For det Rina bliver udsat for er bestemt ikke okay. Hendes oplevelser er så forskellige fra mine egne. Jeg blev elsket ubetinget, men da jeg blev 16 blev jeg emotionelt drænet derhjemme, fordi mine voksne stoppede med at tage sig af dem selv ordentligt. Men derfor ville jeg stadig ønske jeg havde haft Rina. For jeg var slet ikke i kontakt med min vrede. Det er jeg nu, og jeg er stadig så afsindigt vred ind i mellem. Den følelse kunne jeg virkelig spejle mig i ved Rina. For vi er fandme mere værd.

Forældre er også mennesker, men de er og bliver de voksne i et regnestykke hvor de altid burde vide bedre, være bedre og gøre bedre.

Selvom jeg har ramblet en masse nu, har jeg alligevel kun berørt en brøkdel af hvad den her bog er, og det synes jeg er helt vildt fantastisk ❤️
154 reviews2 followers
May 10, 2024
Jeg blev virkelig positivt overrasket over denne bog - hvor meget den ville fange mig.
Jeg havde tænkt, at jeg med mine 47 år, måske var lidt langt væk fra målgruppen, men jeg skulle ikke langt ind i bogen før jeg bare var fanget af Rinas fortælling om at være familiens sorte får og bare aldrig at være god nok.

Jeg synes, denne bog er virkelig velskrevet. De emner, som bogen behandler, er på én eller anden måde evigtgyldige for det at være ung. Absolut relevant for mange unge mennesker. Der er meget at spejle sig i.

Jeg er virkelig kommet til at holde meget at Rina og menneskene omkring hende.
Profile Image for Marie .
98 reviews1 follower
June 17, 2024
Den skønneste ungdomsbog om at være anderledes og finde ud af med sig selv at det er okay. Om at opbygge sit selvværd og være bange for at blive forladt. Det er en bog om at opbygge fællesskaber og vælger de venner til i livet der er der når det gælder.

En bog med skønne gennemarbejdede karakterer og et sprog der passer perfekt til historien.
Profile Image for Vivian.
Author 1 book10 followers
June 17, 2024
Super skøn bog om at finde sig selv og hvor vigtigt det er at vi lytter til hinanden før vi gør antagelser.
Profile Image for Anna.
92 reviews1 follower
July 23, 2024
Virkelig god. Meget godt lide den. Rina er en god hovedkarakter at følge
Displaying 1 - 12 of 12 reviews