What do you think?
Rate this book
Mere er aldrig nok
Niels Overgaard fortæller med udgangspunkt i de fire kardinaldyder – visdom, mådehold, retfærdighed og mod – og kærligheden, hvad vi moderne hverdagsmennesker kan lære af de gamle grækere og romere i vores bestræbelser på at leve lykkelige liv.
Hvordan bliver man lykkelig? Og hvordan lever man på en ordentlig måde i en kompleks verden?
Svarene på de to spørgsmål hænger sammen. I hvert fald hvis man rådfører sig med nogle af antikkens store tænkere. For det gode liv, det lykkelige liv, handler mindre om, hvad man opnår, end hvordan man opnår det. Det handler mindre om, hvad man oplever, end hvordan man oplever det. Det handler mindre om ydre succes end om indre tilfredshed.
Hvordan bliver man lykkelig? Og hvordan lever man på en ordentlig måde i en kompleks verden?
Svarene på de to spørgsmål hænger sammen. I hvert fald hvis man rådfører sig med nogle af antikkens store tænkere. For det gode liv, det lykkelige liv, handler mindre om, hvad man opnår, end hvordan man opnår det. Det handler mindre om, hvad man oplever, end hvordan man oplever det. Det handler mindre om ydre succes end om indre tilfredshed.
256 pages, Paperback
Published March 12, 2024
42 people are currently reading
317 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 18 of 18 reviews
July 8, 2024
En fremragende bog af Niels Overgaard. Den kigger ind i hvad vi med fordel kan lære af stoikerne ift. at leve det lykkelige liv. Som læsere af mine anmeldelser vil vide, så er stoicismen selv noget jeg har dyrket intenst igennem de senere år. Så jeg er ret enig i rigtig mange af de betragtninger og konklusioner som forfatteren drager.
Vi bliver ikke lykkeligere af nyere samtalekøkkener, mere tøj i klædeskabet, den største Weber på vejen, lønforhøjelsen eller den store kærlighed. Altsammen er noget udenfor os. Ting udenfor os skaber ikke et lykkeligt menneske. Det vidste stoikerne.
Lykke handler om selvkærlighed, selvudvikling og stræbende efter de højeste idealer. Det handler om troværdighed, autencitet og næstekærlighed. Det handler om at arbejde for det fælles gode. Ikke bare set ift. mennesker, men ift. til naturen, samfundsstrukturerne og det universelle. Det handler om personligt ansvar. Ansvaret for eget liv, men også ansvarstagen for dem, der ikke kan tage ansvaret selv.
Det har fyldt meget i nyhederne i løbet af de sidste 6 måneder, at mange af vestens mænd tænker på de gamle romere og grækere. Årsagen er i mine øjne, at det er herfra den vestlige filosofi og de vestlige værdier udspringer fra.
Vi kan lære meget ved at gå tilbage i tiden. Ja, faktisk går vi den forkerte vej, når vi forsøger os med adfærdsdesign og design thinking uden først at have en ordentlig systemisk forståelse af tingenes tilstand. 1. princips tænkning er oftest ret fraværende i nutidens debat, hvorfor ingen udfordringer reelt set løses, og alle politiske 'almenvels' løsninger falder til gulvet fordi det sandsynliggjorte, er baseret på forkerte antagelser (ofte i 17/18 orden).
At finde vejen til et lykkeligt og indholdsrigt liv er forholdsvis nemt. Søg at gå i stoikernes fodspor og søg vejen i mod at blive den 'vise'.
Stoikerne havde i øvrigt en samtidig filosofi, som bestod af skeptikere. Dem kunne vi også lære meget af. Specielt set ift. ovenstående indslag om politiske løsninger af større udfordringer. Hvad er det vi ikke ved? Hvordan ved vi, at det vi ved, er det korrekte svar?
Er du til en mindblowing rejse ind i oldtidens filosofi, så er dette et fremragende sted at starte.
Bogen giver mig i øvrigt igen, igen det flashback, at det er skammeligt, at oldtidskundskab ikke længere er obligatorisk i gymnasiet, ligesom det er skammeligt, at filosofikum ikke er et adgangskrav længere på universiteterne. Den gode Niels Bohr mente i øvrigt, at det var netop filosofikum, det skabte hans kritiske tænkning og nysgerrighed på multiverset. Måske det er derfra kvanteteknologien havde sit udspring?
Vi bliver ikke lykkeligere af nyere samtalekøkkener, mere tøj i klædeskabet, den største Weber på vejen, lønforhøjelsen eller den store kærlighed. Altsammen er noget udenfor os. Ting udenfor os skaber ikke et lykkeligt menneske. Det vidste stoikerne.
Lykke handler om selvkærlighed, selvudvikling og stræbende efter de højeste idealer. Det handler om troværdighed, autencitet og næstekærlighed. Det handler om at arbejde for det fælles gode. Ikke bare set ift. mennesker, men ift. til naturen, samfundsstrukturerne og det universelle. Det handler om personligt ansvar. Ansvaret for eget liv, men også ansvarstagen for dem, der ikke kan tage ansvaret selv.
Det har fyldt meget i nyhederne i løbet af de sidste 6 måneder, at mange af vestens mænd tænker på de gamle romere og grækere. Årsagen er i mine øjne, at det er herfra den vestlige filosofi og de vestlige værdier udspringer fra.
Vi kan lære meget ved at gå tilbage i tiden. Ja, faktisk går vi den forkerte vej, når vi forsøger os med adfærdsdesign og design thinking uden først at have en ordentlig systemisk forståelse af tingenes tilstand. 1. princips tænkning er oftest ret fraværende i nutidens debat, hvorfor ingen udfordringer reelt set løses, og alle politiske 'almenvels' løsninger falder til gulvet fordi det sandsynliggjorte, er baseret på forkerte antagelser (ofte i 17/18 orden).
At finde vejen til et lykkeligt og indholdsrigt liv er forholdsvis nemt. Søg at gå i stoikernes fodspor og søg vejen i mod at blive den 'vise'.
Stoikerne havde i øvrigt en samtidig filosofi, som bestod af skeptikere. Dem kunne vi også lære meget af. Specielt set ift. ovenstående indslag om politiske løsninger af større udfordringer. Hvad er det vi ikke ved? Hvordan ved vi, at det vi ved, er det korrekte svar?
Er du til en mindblowing rejse ind i oldtidens filosofi, så er dette et fremragende sted at starte.
Bogen giver mig i øvrigt igen, igen det flashback, at det er skammeligt, at oldtidskundskab ikke længere er obligatorisk i gymnasiet, ligesom det er skammeligt, at filosofikum ikke er et adgangskrav længere på universiteterne. Den gode Niels Bohr mente i øvrigt, at det var netop filosofikum, det skabte hans kritiske tænkning og nysgerrighed på multiverset. Måske det er derfra kvanteteknologien havde sit udspring?
August 27, 2024
Rigtig god. 2’eren slår aldrig 1’eren, men blev positivt overrasket
December 21, 2024
En udmærket, men sine steder lige lovlig frelst gennemgang af, hvordan antikkens filosoffers evigtgyldige mantraer om mådehold, retfærdighed, visdom og mod kan fungere som effektivt moralsk bolværk vis-a-vis nutidens egoisme, hyperstimulation, og manglende mening med livet.
November 14, 2024
Jeg væltede bagover da jeg læste denne bog, og havde faktisk lyst til at læse den forfra igen. Nu er jeg selv helt pjattet med græske filosoffer, så vores forfængelighed og grådighed reflekteret gennem deres ord gik lige i hjertet på mig. Fantastisk bog som jeg anbefaler til alle der kan have brug for at sænke skuldrene i en travl perfekthedskultur.
January 6, 2025
Niels Overgaard formår endnu en gang at lave en fantastisk fremstilling af stoicismens værdier. Det som er mest beundringsværdigt er, hvordan bogen bliver sat i perspektiv til nutidens problematikker. Denne bog bør læses årligt
February 24, 2025
Virkelig en god bog som fuldstændig perfekt balancerer kunsten at være let tilgængelig, men stadig også have noget “kød” og dybde. Den gav bestemt tid til selvreflektion og ransagning, men på en god og sund måde. Stor anbefaling!
July 13, 2024
Jeg er vild med Niels Overgaards projekt om at gøre de antikke tænkere mere spiselige, mere fremkommelige. Og jeg er helt enig med ham i vigtigheden og relevansen af at trække på de gamle tænkere i vores verden - mere end nogensinde.
Men selvom han ihærdigt forsøger at tale til den almene læser, dem der ikke har nærstuderet de græske og romerske tænkere, så oplever jeg mig talt ned til. For eksempel da han skriver "til morgen slog jeg som vanligt tilfældigt op i en af de antikke filosoffers værker og faldt over disse linker fra ... " - og så heldig han var, at det citat han faldt over den morgen passede til situationen med den hjemløse person, som han netop havde beskrevet. Starter han virkelig dagen med lige at gå over til bogreolen og tage en tilfældig bog ned ad hylden og læse et tilfældigt citat? Måske...
Min oplevelse er at Overgaard søger at gøre de store tænkere spiselige blandt andet gennem sit sprog, og det kan man synes om eller ej - det er en subjektiv smagssag. Min oplevelse er at det er lidt for kringlet, dog tilsat nogle hverdagslige eksempler der for mit eget vedkommende forstyrrer flowet - ikke eksemplerne, men skrive-stilen sammenblandet med det banale; men det er min subjektive oplevelse.
Et andet element han bringer i spil forat hjælpe læseren er en gennemgang af de største tænkere. Her lægger han bl.a. vægt på forskellen mellem stoikere og "de andre". Men som en "ikke kyndig ud i antikke tænkere" så forstod jeg aldrig hvordan jeg skulle bruge gennemgangen af filosofferen i resten af bogen. Som almen gennemsnitlig læser har jeg brug for mere hjælp - hvordan skal jeg bruge forskellene mellem de forskellige filosoffer? Flere steder bliver referencerne brugt meget lemfældigt, men de er desværre spildt på mig.
Fra begyndelsen af bogen bliver jeg lovet bogen skal fungere som "åbninger for videre tænkning og løsninger." Men som de forskellige dyder bliver præsenteret oplever jeg snarere at det er dessiner om hvilke pejlemærker jeg skal sætte for mit liv. Jeg oplever ikke at Overgaard selv træder ind i en ydmyg undersøgelse af hvad hans præsentationer kan betyde i praksis. Han tilbyder sig selv som eksempel, men ikke meget undersøgelse.
Til gengæld øser han gladeligt ud af sine holdninger til nutidens samfund - og mens han pakker det fint ind med "Efter min mening" og "Det er min holdninger" får de priviligerede, de rige og de forkælede en over nakken - man holde igen med at være sårbar, især hvis man sidder højt på strå, lyder det var Overgaard. Det hele har taget lidt overhånd, mener han.
Og måske har han ret. Det har nok taget overhånd. Der er nok brug for ydmyghed, for mådehold, for kærlighed. Men er udskamning den rette vej til at skabe en bedre verden? At lange ud efter dem der ikke lever dydigt, udskamme dem der overforbruger (hvad end det er følelser, penge eller noget tredje)?
Korthuset falder sammen for mig når han fx på s. 145 opstiller en konkurrerende situation ml. "den ufaglærte enlige mor, der har fysisk krævende arbejde og som fra tidligmorgen til sen aften knokler for at sikre sine børn tag over hovedet, madpakker og rent tøj" mod "toppolitikeren, der sygemelder sig med stress og senere fortæller om det offentligt." Og så på s. 205 skriver han "hvor end der er et menneske, eksisterer muligheden for en velgerning". Der er vel ikke meget velgerning i at dømme toppolitikerens handlinger?
Jeg synes det er oprigtigt ærgerligt at hans holdninger bliver trukket så meget frem i teksten, at han ikke formår at distancere sig, for i bund og grund er jeg helt enig med mange af hans observationer - vores samfund kunne godt bruge mere mådehold, vores samfund ville gavne af mere gensidig respekt og kærlighed til andre - måske særligt kærlighed til dem der endnu ikke har fundet dydens vej.
Jeg synes projektet er godt, og jeg håber inderligt at bogen giver mange anledning til at fortsætte samtalerne om dyder, om mådehold, om visdom, kærlighed og retfærdighed.
Men selvom han ihærdigt forsøger at tale til den almene læser, dem der ikke har nærstuderet de græske og romerske tænkere, så oplever jeg mig talt ned til. For eksempel da han skriver "til morgen slog jeg som vanligt tilfældigt op i en af de antikke filosoffers værker og faldt over disse linker fra ... " - og så heldig han var, at det citat han faldt over den morgen passede til situationen med den hjemløse person, som han netop havde beskrevet. Starter han virkelig dagen med lige at gå over til bogreolen og tage en tilfældig bog ned ad hylden og læse et tilfældigt citat? Måske...
Min oplevelse er at Overgaard søger at gøre de store tænkere spiselige blandt andet gennem sit sprog, og det kan man synes om eller ej - det er en subjektiv smagssag. Min oplevelse er at det er lidt for kringlet, dog tilsat nogle hverdagslige eksempler der for mit eget vedkommende forstyrrer flowet - ikke eksemplerne, men skrive-stilen sammenblandet med det banale; men det er min subjektive oplevelse.
Et andet element han bringer i spil forat hjælpe læseren er en gennemgang af de største tænkere. Her lægger han bl.a. vægt på forskellen mellem stoikere og "de andre". Men som en "ikke kyndig ud i antikke tænkere" så forstod jeg aldrig hvordan jeg skulle bruge gennemgangen af filosofferen i resten af bogen. Som almen gennemsnitlig læser har jeg brug for mere hjælp - hvordan skal jeg bruge forskellene mellem de forskellige filosoffer? Flere steder bliver referencerne brugt meget lemfældigt, men de er desværre spildt på mig.
Fra begyndelsen af bogen bliver jeg lovet bogen skal fungere som "åbninger for videre tænkning og løsninger." Men som de forskellige dyder bliver præsenteret oplever jeg snarere at det er dessiner om hvilke pejlemærker jeg skal sætte for mit liv. Jeg oplever ikke at Overgaard selv træder ind i en ydmyg undersøgelse af hvad hans præsentationer kan betyde i praksis. Han tilbyder sig selv som eksempel, men ikke meget undersøgelse.
Til gengæld øser han gladeligt ud af sine holdninger til nutidens samfund - og mens han pakker det fint ind med "Efter min mening" og "Det er min holdninger" får de priviligerede, de rige og de forkælede en over nakken - man holde igen med at være sårbar, især hvis man sidder højt på strå, lyder det var Overgaard. Det hele har taget lidt overhånd, mener han.
Og måske har han ret. Det har nok taget overhånd. Der er nok brug for ydmyghed, for mådehold, for kærlighed. Men er udskamning den rette vej til at skabe en bedre verden? At lange ud efter dem der ikke lever dydigt, udskamme dem der overforbruger (hvad end det er følelser, penge eller noget tredje)?
Korthuset falder sammen for mig når han fx på s. 145 opstiller en konkurrerende situation ml. "den ufaglærte enlige mor, der har fysisk krævende arbejde og som fra tidligmorgen til sen aften knokler for at sikre sine børn tag over hovedet, madpakker og rent tøj" mod "toppolitikeren, der sygemelder sig med stress og senere fortæller om det offentligt." Og så på s. 205 skriver han "hvor end der er et menneske, eksisterer muligheden for en velgerning". Der er vel ikke meget velgerning i at dømme toppolitikerens handlinger?
Jeg synes det er oprigtigt ærgerligt at hans holdninger bliver trukket så meget frem i teksten, at han ikke formår at distancere sig, for i bund og grund er jeg helt enig med mange af hans observationer - vores samfund kunne godt bruge mere mådehold, vores samfund ville gavne af mere gensidig respekt og kærlighed til andre - måske særligt kærlighed til dem der endnu ikke har fundet dydens vej.
Jeg synes projektet er godt, og jeg håber inderligt at bogen giver mange anledning til at fortsætte samtalerne om dyder, om mådehold, om visdom, kærlighed og retfærdighed.
March 27, 2024
Jeg var vild med den første bog "Det hele handler ikke om dig", men denne er endnu bedre!
Jeg har åbnet den og læst, til jeg nåede til enden - med notesblokken ved min side.
Denne bog giver masser af stof til eftertanke, og der er så mange tanker fra den antikke filosofi, som vi med fordel kunne give meget mere opmærksomhed. Der er så meget at lære, og Niels Overgaard har en fantastisk evne til at formidle de antikke tanker, så "almindelige mennesker" også kan være med.
Tak for det.
Jeg har åbnet den og læst, til jeg nåede til enden - med notesblokken ved min side.
Denne bog giver masser af stof til eftertanke, og der er så mange tanker fra den antikke filosofi, som vi med fordel kunne give meget mere opmærksomhed. Der er så meget at lære, og Niels Overgaard har en fantastisk evne til at formidle de antikke tanker, så "almindelige mennesker" også kan være med.
Tak for det.
December 15, 2025
En mere teoretisk og faglig tilgang til stoicismen.
Niels Overgaard formår en sjælden gang imellem at formidle denne antikke filosofi på en moderne og relaterbar måde, der henleder tankerne til forgængeren "Det hele handler ikke om dig". En bog der fik 5 stjerner fra mig.
Den tungere og mere faglige tilgang til formidling i denne bog tiltaler mig dog slet ikke og er for fjern fra forgængeren.
Niels Overgaard formår en sjælden gang imellem at formidle denne antikke filosofi på en moderne og relaterbar måde, der henleder tankerne til forgængeren "Det hele handler ikke om dig". En bog der fik 5 stjerner fra mig.
Den tungere og mere faglige tilgang til formidling i denne bog tiltaler mig dog slet ikke og er for fjern fra forgængeren.
April 5, 2024
Fremragende bog. Ærlig, enkel og brugbar. Højaktuelt nu og generationer frem.
April 23, 2024
En bog der SKAL læses efter min mening. Jeg håber inderligt, at Niels Overgaard skriver flere bøger om stoicismen.
September 17, 2024
Interesant emne som vækkede tanker, men intet ekstra ordinært.
October 17, 2024
Læs den. Man bliver glad og klogere.
January 12, 2025
Meget interessant og spændende læsning om ‘Det lykkelige liv’
February 28, 2025
Altså det er stadig godt, han skriver godt, måske ikke helt så god som 1'eren men når han rammer ind i det der rent faktisk ikke er i titlen specielt i slutningen bliver bogen virkelig interessant
March 5, 2025
Letlæselig men desværre også let skrevet. Der er mange banaliteter og floskler. Særligt til sidst om at passe på naturen.
October 7, 2025
Alle ville have godt af at læse Niels Overgaards to bøger om, hvordan man kan oversætte græsk filosofi til et moderne liv.
Displaying 1 - 18 of 18 reviews