”Dengang jeg for mange år siden flyttede alene ud på landet, satte jeg straks forfatterportrætter op på væggen for at have nogen at snakke med. Hvad enten forfattere er levende eller døde, forbliver de ens nærmeste.”
Suzanne Brøgger bevæger sig veloplagt og indsigtsfuldt ind i moderne kulturhistorie ved at skabe forbindelser mellem de kunstnere, forfattere, musikere og filosoffer, der har inspireret hende igennem et helt liv og har været med til at danne hende. Hun skriver i såret på egne erfaringer og favner både danske forbilleder som Agnes Henningsen, Karen Blixen og Villy Sørensen og rejser ud i verden og møder bl.a. Henry Miller og Jorge Luis Borges. Hun læser sig helt ind på vores samtid med inspirerende betragtninger om Joan Didions beskrivelse af mor-datter-forhold, Siri Hustvedts betragtninger om seksualitet og eros og Ursula Le Guins bæreposeteori og vender tilbage til myternes verden og den sumeriske gudinde Inana, der gør alt, hvad man ikke må, og intet af det, man skal. På denne måde skriver Suzanne Brøgger dugfriskt om kvindeligt begær og frigørelse til alle tider. Og hun forbinder disse nære overvejelser med betragtninger om, hvordan den kapitalistiske verdens teknologier trænger ind på den enkeltes intimsfære, og hvordan verden i hendes levetid er blevet udfordret af opbrud, krig, flygtningestrømme og klimaforandringer. Når verden er gået i stykker, kan vi kun gendanne og reparere ved at genfortælle den. Kunstnerne på væggen bevæger sig i revnernes poetik og sprækkernes dybde, hvor læseren kan træde ind og fortsætte reparationsarbejdet og fortælle videre. Danne sig selv og sin egen verden i tillid til, at livet er stort nok.
På væggen er et vidtfavnende og inspirerende værk om at blive sig selv ved at læse og lade egne erfaringer spejle i andres.
Kærlighedens og erotikkens frontkæmper kunne man kalde den danske forfatter Suzanne Brøgger, der siden sin debut ”Fri os fra kærligheden” i 1973, har udfordret de moderne samlivsformer igennem litteraturen og deltagelse i den offentlige debat. Forfatterskabet, der bl.a. søger at bane menneskenes vej ind i erotikkens væsen, afsluttes nu ved forfatterens 70-års fødselsdag, der markeres med både collageværket ”SZ” og en omfattende biografi om Suzanne Brøgger som ung kvinde, ”Krukke”.
Blå bog
Født: 18. november 1944 i København.
Uddannelse: Uafsluttede studier i russisk og fransk ved Københavns Universitet.
Debut: Fri os fra kærligheden. Gyldendal, 1973. Essays og noveller.
Litteraturpriser: PH-prisen, 1975. Weekend Avisens Litteraturpris, 1980. Prisen til de skiønne og nyttige Videnskabers forfremmelse, 1981. De Gyldne Laurbær, 1982. Rhodos Rose, 1984. Ingrid Jespersens pris, 1984. Gabor-prisen, 1987. Holberg Medaljen, 1992. Hammerichprisen, Louisiana, 1993. Dansk Kvindesamfunds Mathildepris, 1996. Søren Gyldendal Prisen, 1999. Rungstedlundprisen, 2005.
Seneste udgivelse: SZ - Et livs billede 1944-2014. Gyldendal, 2014.
Må være ærlig og indrømme, at jeg ikke helt har fattet, hvad jeg har læst, eller jo meget af det, og det jeg så forstod, var pisse fedt. ALLE store navne bliver nævnt i bogen, som om man sidder og er til stede og kender hvert enkelt individ. En masse små historier om vigtige ting at tage med sig i livet og andre mini anekdoter. Synes den var pisse fed! Den er sikkert endnu federe, hvis man kender alle navnene og deres historie, for så fatter man også de små hints der bliver givet ud! Ej synes den var ret vild at læse, i hvert fald fed at læse! Vil købe bogen, så jeg kan have den stående på min fremtidige bogreol hihi.
Sprængfyldt med gode historier og kloge betragtninger om det svære menneskeliv med udgangspunkt i litteraturen.
På bag- og forflappen af Suzanne Brøggers nye bog, som meget passende hedder ’På væggen’, er fotos af forfattere, som er på portrætvæggen på Brøg Litteraturbar. Bogcaféen, som befinder sig på Fiolstræde i København, er opkaldt efter Suzanne Brøggers første essaysamling ’Brøg’ og forfatteren skriver om sit eget forhold til de forfattere, som hænger dér på væggen.
Det kaster hun sig sprudlende over efter at have indledt med at fortælle, at da hun flyttede på landet på Vestsjælland, hængte hun straks forfatterportrætter op på væggen for at have nogen at snakke med. At litteratur er en samtale mellem forfattere og læsere, giver god mening for de fleste, der læser meget, og Suzanne Brøgger er en Læser med stort L. Hun forfægter desuden det synspunkt, at der ikke er noget sted som i litteraturen, hvor man kan blive dannet som menneske:
”At blive den man er, giver styrke og mening. – Hvad har det med litteratur at gøre? – Alt. Der er ingen andre steder, man kan finde de livsformer, de udviklingsprocesser beskrevet. Det står ikke i psykologien. Eller i filosofien. – Hvorfor står det i litteraturen? – Fordi litteratur er erfaringsbearbejdelse – til alle tider”.
Bogen er en hyldest til en perlerække af store forfattere: J.P. Jacobsen, Clarice Lispector, Herman Bang, Albert Camus, Tove Ditlevsen og James Baldwin for bare at nævne nogle og også enkelte andre kunstnere som fx Rosa Parks, Billie Holliday og Pablo Picasso.
Suzanne Brøgger fletter de enkelte kapitler sammen, nogle gange suppleret med beskrivelser af noget ved hendes egne ”virkelige” fysiske møder med forfatterne ved hjælp af associationsrækker. Anais Nin leder ganske naturligt over til Henry Miller, mens næste i rækken er Joan Didion, da hun for Brøgger symboliserer et nyt Amerika, som Henry Miller ikke kan genkende, da han kommer tilbage fra Europa. Suzanne Brøgger formår desuden at kommentere på vanskellige emner som identitetspolitik, metoo og Israel/Palæstina.
Det er en bog til de meget læsende, men den kan også bruges som inspiration til at vælge, hvilke forfattere der kan give en ”Suzanne Brøggersk dannelse". Det er, for at blive bogens univers, en stor fornøjelse at være i samtale med den store danske forfatter Suzanne Brøgger.
Underlig bedaget… Brøgger causerer over litteratur og forfattere, taler om læsning som en vej til at holde sindet åbent. Men hendes samlede kanon er fra 1950 til måske 80…
Hun nævner Greta Thunberg (godt) og likes (dårligt), men ellers er det simpelthen ikke vores tid hun taler om. Altså… jeg kommer til at føle mig ung.
En lille bog, spækket til randen med personlige anekdoter om alverdens forfattere, opskrifter, tidsbilleder, reflekteren om alderdom, nutiden, klima, sociale medier... - og Japan! Hørt på lydbog, læst op af Brøgger herself, og det var en særlig oplevelse. Dette er også det første jeg læser af hende, og jeg har lyst til mere!
Rigtig god bog, med masser af namedropping, især i første halvdel. Anden halvdel er langt mere interessant, hvor man mærker livserfaringen og perspektiveringen ifht andre store kunstnere.
Interessant kig bag gardinerne, i en interessant forfatters inspirationskilder; alt fra kunstens forskellige udtryksformer, til alt mellem videnskab, religion og filosofi - om til ældning og tanker om at blive sig selv. Jeg parafraserr: "hvem sagde a room of ones own? Pippi havde sit helt eget hus!" og andre fyndige betragtninger! et skattekammer, at gå på opdagelse i!