Med erindringsværket Afstanden sætter Kristian Leth punktum for anmelderrost trilogi.
Kristian Leth afrunder sit moderne epos med Afstanden - sidste bog i erindringstrilogien, der samler op på de første værker og bringer barndommens uskyld og fortiede traumer ind i voksenlivets indsigter og levede liv. Afstanden kredser om temaer som forældreskab, arv, generationer, maskulinitet, det gode liv og udkommer den 11. april på Forlaget Gladiator.
“At give folk adgang til en er at give dem mulighed for at såre en. At elske sine børn kan føles som at give dem direkte adgang til ens følelser. Sådan tror jeg ikke det skal være, jeg tror man skal passe på, bevare den afstand, der gør at man ikke selv kollapser, netop når de har brug for en, fordi de har det svært. Barnets smerte bliver til ens smerte. Men det hjælper ikke barnet. Og slet ikke en selv. At elske et menneske er i sin sundeste form at bevare afstanden til den anden.”
Kristian Leth is an award-winning musician, a poet and writer from the Danish Academy and a Prix Italia-winning radio producer and journalist.
As the lead singer of The William Blakes, Kristian Leth has won The Royal Crown Prince and Princess’ Culture Award 2011, as well as two Danish Music Awards. Hailed as one of the defining acts of the Danish indie scene since their debut in 2009, The William Blakes were heralded as “setting new standards” when they burst onto the scene. Their music went on to dominate Danish music radio for several years, with two of the biggest singles ‘Caves and Light’ and ‘The Light (Plane to Spain)’. They have released an album a year since, and are renowned for their live performances, playing Denmark’s biggest festivals and tv shows.
He has released two solo albums and composes scores and soundtracks for films and tv series with his partner Fridolin Nordsø. They got a Danish Academy Nomination for ‘Best Original Song’ for his work on the movie ‘Kidnappet’. Together they also produce music for singers like Oh Land, Coco of Quadron, Jannis from Choir of Young Believers and many more.
He published his first poetry collection in 2002, the same year he graduated from the Danish Academy’s Writer’s School. Since then he has written two more books of poetry, as well as radio drama, fiction short stories and articles for some of Denmark’s biggest papers.
As a radio producer and journalist Kristian Leth was schooled in the Danish National Radio’s talent program, doing hours of live shows, music radio, talk radio and reportage/documentary. Since 2010 he has worked as a freelancer, creating documentaries and music specials for DR P1, DR P2, DR P6 and Radio 24 syv – as well as TV specials and documentaries. His series on Wagner’s Ring won the Prix Italia 2014 as well as the Danish Language Prize and was nominated for a 2014 Prix Europa.
Jeg var ret begejstret for de to første bind i denne erindringstrilogi. Min begejstring er ikke blevet mindre. Jeg sad dog med en følelse af, at teksterne konstant insisterer på at være dybsindige, og jeg savner en smule humor i blandt.
Når det så er sagt er hans refleksioner og erindringer dybt rørende, tankevækkende og originale. Man føler sig, som læser, ret priviligeret over at få adgang til dem.
“At elske et menneske er i sin sundeste form at bevare afstanden til den anden. At lade dem være i sig selv. Ikke at smelte sammen. Jeg misforstod kærligheden”
Hm, jeg var mest optaget af KLs tanker om bibelskikkelsen Abraham, der vil ofre sin søn, Isak, fordi han har fået det pålagt af Gud. En meget dramatisk fortælling. I sidste øjeblik viser en engel sig, og ofringen afværges. Da ligger drengen allerede på et leje af grene, mens hans far er klar til at tænde bålet. Hele det felt mellem søn og far. Hvad oplever sønnen/faren, da de går derfra? Kan de nogensinde opnå en tillidsfuld relation igen?
Ellers ... tja. KLs pointer kunne nok lige så godt have stået i en kronik eller et kort essay. Komprimeret. Skrivestilen bliver i lange passager irriterende stakkato, det forstyrrer. Han forsøger i lange passager at huske barndoms- og ungdomsvenner og hvordan han selv havde det i de år. Meget af det virker som spredt fægtning, og er i al sin mangelfuldhed et udtryk for, at det er det eneste, han husker. Det er genkendeligt, men ikke så interessant.
Bogen er let at læse, men virker på lange stræk som noter eller meget løse overvejelser. Jo, der er da tanker om far-børn-relationer, et ønske om at forsvinde på en svømmetur osv., altsammen meget menneskeligt, men ikke så meget der virkelig løfter sig. En passage:
Side 147: "Jeg er på vej til New York, jeg ved ikke, om det er virkelig er sådan her, man skriver en bog?"
Klart bedre, mere fokuseret end den forvrøvlede forgænger. Indimellem endda fin. Nok fordi jeg også har set og mærket, hvor udsat livet kan være; at afgrunden er tættere på, end vi tror. Alt det bibelske bavl er jeg pænt pas over for. Og jeg synes nok også, han har en navlepillende patos, man får lyst til at tackle igennem på. Omvendt er det i sin form ikke så langt fra en bog som Per Pettersons ‘Mit Abruzzo’ som jeg elskede at læse. Men måske er hans tone og projekt alligevel også mere renfærdig og dybere end Leths, fordi sidstnævnte hele tiden prøver så hårdt på at være dyyyyyb.