Camilla træffer et livsvalg, da hun siger op som børnehavepædagog for i stedet at blive handicaphjælper. Efter i årevis at have givet omsorg til mange børn med store og små udfordringer og vist hensyn til deres forældre er hun blevet træt. Hun responderer på en stillingsannonce på "verdens nemmeste job". Den kendte forfatter Mathilde har en fysisk funktionsnedsættelse og søger en hjælper til at køre hende til kulturelle aktiviteter, assistere med husligt arbejde og sætte hår. Men det job, der umiddelbart lyder som et både inspirerende og mere roligt arbejdsliv for Camilla, viser sig hurtigt at udfordre hende på uventede måder
Varme hænder er en tour de force ind i menneskets dybeste afkroge, både når det handler om at skabe sig et meningsfuldt liv, at håndtere begrænsninger og forstå at opretholde et værdigt liv med og uden handikap. Og det er et sjældent og nuanceret indblik i de dilemmaer, der er forbundet med at være omsorgsperson.
En klaustrofobisk læseoplevelse. Jeg fik det fysisk dårligt af at læse den og tog mig selv i at holde vejret flere gange - og ja det er absolut en anbefaling!!! Fremragende roman <3 Jeg er meget begejstret for forfatteren og selvom der ikke er så meget håb og humor i Varme hænder som i nogle af de tidligere, så er det en fantastisk roman. Kæmpe anbefaling til både Varme hænder og de andre bøger af Stine Askov
Den gør ondt i maven, denne roman. Den tematiserer psykisk vold mod omsorgspersoner, som ikke kan sige fra. I dette tilfælde er mobberen handicappet med ar på sjælen, og hendes hjælper bebrejder hende ikke, at hun er så giftig. Hvis man nogensinde har mødt en person, som var så ensom, at de behandler omverden helt uden tillid, så forstår man også. Men gør man det, hvis man kun læser romanen? Jeg føler sjældent, at romaner skylder virkeligheden særlig meget, men lige med Varme Hænder tænker jeg: Hvorfor skal jeg ikke vide mere om Mathilde, så jeg kan forstå hendes urimelighed bedre?
Velskrevet. Var begejstret for Nøjsomheden af samme forfatter, men jeg må sige at Varme hænder ikke havde mig på samme måde. For monoton og kørte i samme spor. Forstod ikke hovedpersonen og slutningen ændrede ikke på det.
Grooming og gaslightning af værste skuffe. Stærk bog. Forstemmende. At blive klog på de udfordringer og dilemmaer der følger med at have et omsorgsarbejde.
Jeg kunne simpelthen ikke lægge "Varme hænder" fra mig - det er, hvad man kunne kalde en omsorgs-thriller, og selvom der udefra ikke sker det store, er hver side sprængfyldt at psykologisk drama mellem de to hovedpersoner: Omsorgsgiver Camilla, der ikke kan mærke sig selv og omsorgstager Mathilde, der "føler sig selv 100" for nu at parafrasere Andreas Odbjerg ;) I periferien står alle de andre: Camillas medafhængige familie, der forsøger sig med diverse forsøg på intervention. De andre hjælpere, som Camilla aldrig rigtig lære at kende, men som, i hendes bevidsthed, kan alting meget bedre end hende, og som er konkurrenter i langt højere grad en kollegaer. Bastian, der som service-hund, står midt i orkanens øje, men som samtidig er den eneste, der ikke er tid til, selv når han skal tisse! Stine Askov skriver, som altid, fænomenalt, sproget er bidende, beskrivelserne præcise, og emnet relevant, ikke mindst for dem, der kender til relationstræthed i "det grænseløse arbejde": Bogen viser, hvordan man, skridt for skridt, bliver nedbrudt i en ond cirkel af mere-vil-have-mere, hvor kravene aldrig stopper, og godt nok ALDRIG er godt nok.
Shit det er en god bog Stine har skrevet (igen). Det er en ægte gyser. Elsker beskrivelsen af en kvinde, hvor virkeligheden ophæves og at hun i godhed for andre helt holder op med at kunne mærke sig selv. Det føles uhyggeligt velkendt. Og så er bogen selvfølgelig sjov, men humoren er skønt sarkastisk og genkendeligt pegende mod mig som læser og alle mine tanker og fordomme. Den er bare skøn. Og et stort kys til alle pædagoger. Tak for det.
Jeg troede det var en hyggebog men nærmere en psykologisk thriller...
Den er spændende og enormt velskrevet og jeg elsker at man kan mærke forfatterens pædagogbaggrund i de mange flashbacks.
Det er en bog om to personer, der bliver indbyrdes afhængige men i virkeligheden endnu mere en bog om dilemmaet i, at ingen sikrer det gode arbejdsmiljø når mennesker, der ikke nødvendigvis er gode chefer tvinges til at have lederansvar. Og ingen sikrer de gode ansættelser når mennesker, der ikke nødvendigvis er særligt rare har behov for omsorg 24/7.
Bogen kunne med fordel have været lidt kortere men er bestemt en læsning værd.
Jeg blev virkelig grebet af den. Jeg læste den på en dag. Men den var også virkelig ubehagelig. Det var godt nok svært at forstå hvorfor hun ikke bare sagde op, hun var mega people pleaser. Og så blev man så irriteret på Mathilde. Men det var også skræmmende der hvor man begyndte at blive i tvivl om hvad der var sandt og ikke var. Da ham blomsterhandleren fortalte om ulykken blev jeg helt overrasket fordi jeg var ved at tro at hun også havde løjet om det på en eller anden måde. Og da hun fandt en larve i skraldespanden hos Mathilde eller da hun hørte nogen løbe rundt i lejligheden, man kunne virkelig mærke at hun var ved at blive skør men samtidig begyndte man også selv at tvivle
Jeg er stor fan af Stine Askovs romaner og denne skuffede bestemt ikke. Virkelig velskrevet og gribende historie. Flere gange havde jeg lyst til at ruske hovedpersonen når hun gang på gang ikke får sagt fra overfor Mathilde. Men forfatteren formår hele tiden at opretholde en balance der gør at man bare er nødt til at læse videre. Kæmpe anbefaling til denne og Stine Askovs andre romaner 👍👌😊
Uhh, genkendte fornemmelsen af at være i en parallel verden, hvor man ikke rigtig er sig selv, men en anonym version af sig selv. Tanken: ville hun også kræve denne handling hvis hun selv kunne gøre det? På det her tidspunkt af døgnet? Den manglende mulighed for at sige fra. Den rådne fornemmelse af telefon der ringer kort inden døgnvagten er slut: sygdom. Nu kommer jeg ikke hjem som planlagt. Overvejelsen om hvad der er smart at sige hvornår, “det koster mig jo ikke noget at sige farvel på en glad måde”. Og så alligevel føle, at det koster noget af én selv.
Mod slutningen af bogen ville jeg bare have vristet Camilla ud af Mathildes verden. Og hvor er det godt at Morten findes.
Skrevet ud i et - frækt at man hele tiden lige kan nappe et lille afsnit mere, fordi bogen ikke er inddelt i kapitler.
Intens, noir og ud af dansk virkelighed. Troværdig.
Husker at jeg på vej ud fra min sidste vagt som handicaphjælper sang George Michaels Freedom højt i mit hoved 😊
Bogen frembringer følelser, som gør det svært at være i undervejs. Måtte lægge bogen fra mig flere gange og tage tilløb til at læse videre i den. Overinvolvering og psykisk vold i arbejdet med mennesker med hårde skæbner. Læs den.
Fantastisk, forfærdelig bog, der lidt på samme måde som Christian Jungersens Undtagelsen kryber ind under huden på én. Jeg hørte den som lydbog, hvilket bare forstærkede effekten (bilder jeg mig ind). Den psykologiske terror, som en handikappet udøver på sin hjælper, hvem er den kvinde, vi følger, er så velbeskrevet og rammende. Jeg blev næsten smittet af den sindstilstand, som kvinden, Camilla, er i. Når ens idealer om at være pligtopfyldende, selvopofrende og omsorgsfuld tager overhånd og får en person til ikke at sætte grænser, sige fra og være i kontakt med sin kraft. Om at miste sig selv fuldstændigt.
Puha, jeg har sjældent læst en bog, der har gjort mig så nedtrykt og irriteret på én gang. Selve læseoplevelsen føltes indelukket og kredsede alt for meget i det samme spor. Jeg følte, at jeg selv var ved at blive vanvittig, mens jeg læste den. Hovedpersonen irriterede mig. Hendes reaktionsmønstre var på ingen måde normale - sorry, hun kan ikke forklares ved at være en omsorgsperson/dårlig til grænsesætning/pleaser. Det virkede nærmest patologisk, men vi får ingen forklaring på, hvorfor hun er sådan, ligesom det ikke lader til at hun lærer noget om sig selv undervejs i romanen - eller for den sags skyld har lyst til at reflektere over, hvorfor hun gør som hun gør. Det var dybt utilfredsstillende.
Når relationer bliver så svære, at det strammer hen over brystet. Når ubehaget bliver så håndgribeligt at man kan se det. Når en konflikt er allestedsnærværende men ingen anerkender den.
Jeg kunne virkelig genkende og mærke de følelser. Som om de levede i mig igen i den periode jeg læste bogen.
Jeg har selv haft nogle virkelig svære oplevelser med arbejdsgivere og kan ikke sige mig fri for at have hoppet om bag en mur ved synes af en tidligere en af slagsen.
Puha, den her bog var svær at læse. Jeg fik det fysisk og psykisk dårligt af at læse den, og på dén måde er det vel en velskrevet bog, men ville aldrig have lyst til at læse den igen. Synes den tager et utrolig vigtigt emne op, nemlig psykisk vold og mishandling af omsorgspersoner, men jeg savnede virkelig, at vi fik noget mere information om Mathilde og Camilla. Synes, at hovedpersonerne endte med at blive lidt flade. Og jeg håbede virkelig på en bedre afslutning, det var det, jeg blev ved med at læse imod; at vi forhåbenligt fik et indblik i, hvordan Camilla kommer sig over arbejdet, eller hvad hun vil gøre for at komme sig, samt “hvad nu” i hendes og hendes families forhold. Og jeg synes ikke, at de vigtige temaer, som blev taget op (Mathildes tydelige psykotiske symptomer, psykisk vold, Camillas ensomhed og personlige udfordringer, den måde omsorgsarbejdets udfordringer, dilemmaer og byrde bliver totalt negligeret i vores samfund mm.), bliver helt behandlet godt nok i bogen. Men en hård, velskrevet roman af en dygtig forfatter.
This entire review has been hidden because of spoilers.
jeg måtte stoppe halvvejs den er simpelthen for barsk. jeg kan ikke udholde det magtspil som udøves fra den handicappedes side. det er så præsis en beskrivelse af mennesker som syge og hvor nogle simpelthen altid vil vende alting ind ad og jeg kan ikke bære at læse mere, selv om bogen forekommer både relevant og velskrevet.
Intens, fantastisk spændende. Kan godt følge andre læsere, som har skrevet, at de fik det fysisk dårligt af at læse den. Havde flere gange lyst til at råbe “så sig dog op!”. Synes dog, at slutningen på bogen virker forhastet og uforløsende ift. det meget lange og intense forløb mellem Mathilde og Camilla, man som læser har arbejdet sig igennem. Savner en mere dramatisk afslutning, og noget mere konflikt i slutningen, end bogen serverer.
Årh føler bare det er lidt uforløst, at hun aldrig fik SAGT FRA!! Generelt bare lidt uforløst til sidst. Men virkelig spændende og anderledes bog med tematikker, jeg ikke har læst før. Næsten en omsorgs-thriller?? blev meget grebet efter cirka 100 sider
God, men man bliver fysisk utilpas af at læse den! Den er helt klaustrofobisk🫨 Måske en anelse langtrukken mod slutningen, men det er måske også bare fordi, at man ikke kan klare klaustrofobien længere!
Jeg har det meget blandet med denne bog. Den er velskrevet og indeholder også nogle relevante temaer. Men alligevel kunne jeg næsten ikke komme igennem den, fordi hovedpersonerne ikke er særlig sympatiske. Den ene er direkte led og ondskabsfuld, selvom man burde have ondt af hende, den anden lader sig manipulere med og sætter sit arbejde over familien. Jeg elskede Nøjsomheden for dens humor og skæve personligheder. Denne bog er deprimerende og uden humor.
Camilla er pædagog med et stort omsorgsgen. Hun løber sur i sit pædagogjob og bliver handicaphjælper for en kvinde, der viser sig at være stjernepsykopat. Camilla er ikke i stand til at sige fra, og groteske situationer opstår med manipulerende adfærd. Den var lige så spændende som en krimi. Ikke helt så humoristisk som Askovs tidligere romaner, men mere uhyggelig.