En drøm går i opfyldelse for 17-årige AP, da han bliver udtaget til at spille for en af de største klubber for unge fodboldtalenter. Han flytter fra barndomsbyen og sin første forelskelse til et fodboldkollegie i Esbjerg, hvor drengene spiller FIFA på værelset, cykler i flok til træning og går i krig på banen. Men en dag i omklædningen bliver spillernes kamprus afbrudt af Mikkel, holdets yngste, som græder.
Han smider drikkedunken fra sig, og ud flyder noget, der ligner urin.
DRENGE GRÆDER IKKE er en roman om, hvor langt man må gå for at være en del af holdet – med fare for at miste sig selv.
Carl-Christian Okking (f. 2001) spillede fra 2017-2019 fodbold for EfB Akademi – Esbjergs ungdomselite. Han læser Nordisk sprog og litteratur på Aarhus Universitet og har gået på forfatterskolen Writers Academy. DRENGE GRÆDER IKKE er Carl-Christian Okkings debutroman.
Carl-Christian Okking har skrevet en øjenåbner af en roman om miljøet i dansk elitefodbold.
Drenge Græder Ikke handler om den 17-årige Alexander (AP) fra Næstved, der bliver udtaget til fodboldakademiet i Esbjerg og kommer blandt nogle af landets bedste fodboldtalenter - og et miljø, der tager et nyk opad på barskhed skalaen.
Med en blanding af stolthed og stor nervøsitet forlader AP sin støttende familie, kæreste og bedste ven, for at forfølge sin store drøm.
Men har han overhovedet det, der skal til for at kunne begå sig i den her indspiste verden med hieraki blandt spillerne og et kolossalt pres for at præstere?
Jeg ved intet om elitefodbold - udover at se de obligatoriske landskampe i ny og næ, så det meste fodboldsnak røg hen over hovedet på mig😅
Men jeg var alligevel ret investeret i historien - specielt venskabet med bedstevennen Jokke satte sig fast.
Det er en hurtiglæst, velskrevet og ret unik fortælling for sit emne, der giver et indblik i en verden og en machokultur, der bestemt ikke er for alle.
Bogen afspejler muligvis nogle af Okkings egne oplevelser som en ung elitefodboldspiller og den er et opråb til forældre, DBU og eliteidræt i det hele taget - det her miljø er simpelthen ikke for børn.
Mobning, hårde irettesættelser foran holdkammeraterne, den konstante frygt for ikke at være god nok - ja, jeg kunne blive ved. Det er selvfølgelig ikke alle steder der er sådan, men ét sted er et sted for meget.
Fin ungdomsbog til en målgruppe af fodboldinteresserede - især drenge. Det er fortællingen om, at det er sundt at følge sine drømme, men vigtigere at følge sine værdier. I denne roman testes de på forskellige måder for hovedpersonen, AP, som ofte skal have en hånd til at forstå, hvordan han skal agere, hvilket jeg læser som et troværdigt tegn i lyset af, at han kun fokuserer på, hvordan han kan blive den bedste fodboldspiller.
En virkelig godt skrevet bog om ungdomseliten. Det er altid sjovt, når bøger omhandler steder, jeg kommer meget, så jeg virkelig kan se scenerne for mig.
Der er nogle problematiske ting i nogle af de måder, AP tænker, og at han ikke ser piger for andet end deres udseende. Og selvom bogen er godt skrevet, og der er nogle scener, der kan forarge en, så er det ikke fordi, bogen bidrager med noget, man ikke har læst om før inden for miljøet.
Men med det sagt, så vil jeg stadig anbefale bogen.
Sindssyg god bog. Kunne ikke stoppe med at læse, da jeg først var begyndt. Meget præcis og indrammende fortælling, om hvordan elitefodbold og generelt elitesport kan se ud.
Der er lidt små tastefejl, som irriterer mig lidt meget som læser, men ellers en fremragende debut!
Frygteligt indblik i den modbydelige kultur der desværre findes indenfor elitesport - og så med så unge mennesker. Velskrevet i et klart og præcist sprog, der uden flor skærer et billede, en lugt, en følelse skarpt ud.
Den var ganske fin Jeg kan dog blive i tvivl om nødvendigheden af grovheden? Og er det en historie om en fodbold fyr, som er i tvivl om drømmen er elendigheden værd, eller en reel kritik af fodbold miljøet?
står tilbage med en lidt underlig følelse. en vigtig bog, uden tvivl, der er med til at sætte fokus på hvor hårdt, urimeligt og usundt elite-idrætsmiljøet er. samtidig er det virkelig ikke en voldsomt god bog. der er uforløste konflikter, underudviklede karakterer og så mange uoverensstemmelser, at jeg tænker, at redaktøren virkelig har været på overarbejde fra starten af, hvis de har misset de her ting. en kamp der skulle spilles mod agf, men som pludselig var mod fck, farens mobil som først var en iphone og så en samsung, osv… små ting, men ting som blev ved med at gå mig på. en anden ting er den uudfordrede sexisme og objektificering af kvinder, som selvfølgelig er med til at understrege hvilket miljø der er tale om, samt sætte op til konflikten/klimaks, men som samtidig bare fylder alt for meget og er ubehagelig at læse, fordi den ikke direkte bliver italesat eller udfordret.
alt i alt en ambitiøs bog, med et tankevækkende fokus, men også en bog der ikke virker så gennemarbejdet og velskrevet, som jeg havde håbet på.
En drøm går i opfyldelse for 17-årige AP, da han bliver udtaget til at spille for en af de største klubber for unge fodboldtalenter. Han flytter fra barndomsbyen og sin første forelskelse til et fodboldkollegie i Esbjerg, hvor drengene spiller FIFA på værelset, cykler i flok til træning og går i krig på banen. Men en dag i omklædningen bliver spillernes kamprus afbrudt af Mikkel, holdets yngste, som græder.
En bog der beskriver en anden side af fodboldverdenen. Lige præcis derfor er den værd at læse.
4,5 stjerne, måske blvier det et 5-tal, når jeg har overvejet det et stykke tid.