Krigerpigen er en dramatisk og tempofyldt identitetshistorie om en teenagepige, der får hele sit liv vendt på hovedet.
Den 14-årige Olivia er en helt almindelig pige i ottende klasse, der bor med sine forældre i Århus. En dag på vej hjem fra skole bliver Olivia antastet af en gammel mand, der siger, hun slet ikke hedder Olivia men Aiyana. Hun er i stor fare, siger den gamle mand og griber fat i hendes arm. Olivia tror selvfølgelig, at manden er tosset og skynder sig væk. Men mandens ord er svære at slå ud af hovedet – og snart får Olivia en voksende fornemmelse af, at nogen holder øje med hende. Det hele kulminerer på en lejrtur med klassen, hvor Olivia under et natløb i skoven pludselig bliver angrebet af en usynlig fjende.
Olivia flygter gennem skoven – og da hun er tilbage i hytten, opdager hun, at der sidder en lille pil i hendes skosål. Måske en pil afsendt fra et pusterør. Herfra ændrer alt sig i Olivias liv, da hun snart finder ud af, at den gamle mand talte sandt. Intet i Olivias liv er som hun troede – og for at overleve i en verden, der pludselig er fyldt med livsfarlige fjender, må hun finde en styrke, hun ikke vidste, hun besad.
Olivia på 14 har altid troet, at hun er en helt almindelig pige fra Aarhus, indtil hun opdager, at hun er en latinamerikansk krigerpige på flugt – og pludselig er den kendte hverdag med skolen, klassefester, veninder og umulige forældre, forvandlet til et hæsblæsende eventyr, hvor farerne lurer overalt – og hvor Olivia er tvunget til at vise, hvem hun er, og hvad hun er gjort af.
Eller 2,5 - kan ikke helt beslutte mig. Jeg har glædet mig mega meget til denne, men tror bare ikke den er mig desværre 😭 Jeg ville ønske den var lidt længere, synes alt gik meget stærkt til sidst.
Hold fast en spændende, vild og mystisk fantasy bog til tweens. Olivia er en helt almindelig dansk pige, lige indtil hun finder ud af hun er en latinamerikansk krigerpige af afstamning og der er nogle som vil hende til livs. Hun må sammen med hendes venner opklare hvem hun egentlig er og hvordan hun skal slippe fra dem som jagter hende. Den er fuld af teenagefølelser, venskab, action, historie og mystiske hændelser. Den er virkelig nervepirrende, i en nutidigt setting med med et spændende plot og vi var virkelig underholdt. En rigtig pageturner, det er så man holder vejret undervejs. Vi glæder os til at læse mere i serien.
Først, er det så tydeligt at det er en mandelig forfatter, der skitsere en yderst stereotyp teenage pige; ja nærmest gør grin med karakteren, fordummer hende.
Sprogbruget er ... ja, jeg mener jo, at man burde højne sproget og være forgænger for, at børn ikke bander, men aldrig har jeg læst "fuck" og "bitch" så mange gange i en bog... til børn. Sproget er generelt så ringe, så mange gentagelser/ligegyldige forklaringer, så dårlige beskrivelser, også vælger man samtidig med at smide engelsk slang indover, som "here goes" og hele bogen virker som en dårlig dagbog..
At hovedpersonen, skal gå imod sine egne principper for en dreng, AAARHG!!! prøv at giv lidt mere fylde til en pige-hovedperson, end at hun skal ligge under for en dreng, som er vild med hende.
Rædsel: bryder 4. væg; så skrækkeligt.
Det er sådan en slags bog, man har lyst til at skrive om, fjerne alt "fluffet" og alle de ligegyldige forklaringer, hele den stereotype tilgang til et teenage univers. Det er tydeligt at forfatteren i hvert fald ikke har været en teenage pige, nogensinde.
Jeg kan se at nogle anmelder denne bog med det udgangspunkt, at de troede, at det var en ungdomsbog. Det er jeg virkelig glad for, at jeg ikke troede, for dette er klart en bog for tweens. Selvom hovedpersonen Olivia er 14 år gammel, ville jeg klart betragte det som en bog til 11-12årige læsere. "Krigerpigen" er en gribende og anderledes roman om en dansk pige, der finder ud af, at hun i virkeligheden har en forbindelse til et stammesamfund i Sydamerika. Fortællingen har overnaturlige aspekter, men fokus ligger på coming-of-age-elementer og action. Fortællerstemmen er Olivias, og hun bryder jævnligt den fjerde væg med små kommentarer til læseren - det bliver lidt for ofte og også lidt distraherende for min smag. Overordnet en rigtig god alternativ urban fantasy med mindre fantasy og en forfriskende anderledes vinkel.
Jeg var godt underholdt af denne spændende roman om den helt almindelige Aarhus-pige Olivia, som pludselig finder ud af, at hun er en udvalgt krigerpige fra Skyfolket - en stamme i Bolivia i Sydamerika. Bogen foregår dog i Aarhus og omhandler meget Olivias almindelige teenageliv i en 8. klasse på Hasle Skole. Jo længere vi kommer frem i bogen, jo mere finder vi ud af, at der er andre ting, der har været skjult for Olivia. Til sidst er der også ok spænding på drengen, når der er mystiske fjender på jagt efter Olivia. Ud fra forsiden og titlen kunne man forledes til at tro at noget af handlingen foregår i Bolivia. Det er dog ikke tilfældet.
En god start på en spændende serie, for børn fra 10-14 år. Den er en lidt langsom starter, og bliver først rigtig spændende til sidst i bogen. Til gengæld fungerer det rigtig godt at jeg personen også er fortælleren og taler til læseren.