Jag erkänner inte längre er auktoritet

by Glenn Bech, Michael Larsson (Translator)

Jag erkänner inte längre er auktoritet är ett frustrerat och ömsint manifest om klasskamp, ??proletärer och elit, om provinsiella homosexuella, moralism och hyckleri, om Tiger King och Anna och Lotte, om de som alltid får ordet och de som aldrig får det. Med ilska, avund och humor river Glenn Bech ner alla illusioner om en rättvis tillvaro, och gör utifrån sina egna smärtsamma erfarenheter av klassamhället och utanförskapet upp med det danska samhällets förljugenhet och dubbelmoral.

Genres: Nonfiction, Poetry, Danish, Queer, LGBT, Memoir, Audiobook

335 pages, Paperback

First published September 30, 2022

Reviews

[Arvid Kühne · Rating 4 out of 5]

Om denne bog ville en boomer nok skrive noget a la “piv piv piv”, i et kommentarfelt til en artikel, som de kun havde læst headlinen på. Jeg tillader i stedet mig selv at appropriere et lige så forfærdeligt boomer-udtryk og skrive “godt brølt løve!”

[Niels Paridon · Rating 5 out of 5]

Jeg genkender mig selv i meget af det, Glenn Bech beskriver afsky for og kritiserer, og jeg genkender samtidig hans afsky, hvilket er virkeligt interessant. Tak for spejlet, Glenn.

[Anders Holbæk · Rating 5 out of 5]

Årets danske udgivelse. Glenn Bech har begået intet mindre end et fuldstændig formidabelt stykke dansk klasselitteratur i det Herrens år 2022. Lad os alle fejre og danse og tænde bål.

[eik madsen · Rating 3 out of 5]

jeg er utrolig splittet hvad angår denne bog. jeg synes at den er vigtig, nødvendig og meget aktuel, og det er fedt at møde en slags upoleret aktivisme, der mest baserer sig på de følelser uretfærdighed fylder en med. fedt med fokus på klassekamp og på forskellen mellem at være queer i provinsen og i byen. bogen er en stikpille, et spejl for alle der læser den, og det skal den have credit for. når det så er sagt, mangler bogen også rigtig mange nuancer. glenn snakker utrolig ofte om privilegier og privilegieblindhed, men han anerkender også meget sjældent hvor priviligeret han selv er, som cis-kønnet, hvid mand. han snakker om intersektionalitet, men det virker ikke altid som om, at han selv forstår hvad det er. og så er der det meget underlige fokus på cis vs trans/nonbinære mennesker. jeg forstår seriøst ikke hvad transmiljøet har gjort glenn, men der er så underlig en stemning omkring køn i den her bog og det lugter altså engang imellem af enten ekstrem privilegieblindhed eller transfobi. engang imellem begge dele, måske. der mangler bare en slags anerkendelse af at jo, den cis-homoseksuelle mand bliver undertrykt og uretfærdigt behandlet, men hey, man har også ret mange privilegier som mange andre dele af queer miljøet mangler. især som hvid queerperson. desuden er der så meget dobbeltmoralskhed at man kunne vride bogen for det. og måske er det også en pointe, men så er det bare ikke en der er blevet opdaget af ret mange læsere…

[Kim Elmose · Rating 5 out of 5]

En befriende rasende bog og opråb mod en tilstand af middelklasse-sump i Danmark - og med kontant beskrivelse af perspektivet fra en opvækst i arbejderklassen , den mest udsatte del af den, af klasseforskelle og af den stadigt eksisterende homofobi i alle dele af samfundet.

Det er både en vred, øm og humoristisk skrevet bog - med indignation som motor.

[Gunvor Elisabeth · Rating 1 out of 5]

Selvom jeg måske er enig i selve idéen bag dette manifest, er bogen ikke godt skrevet. Bøger bliver ikke stor kunst af at man dropper alle punktummer og formaterer den underligt. Det bedste man kan sige om den er at den er kort.

[Cecilie Broholm · Rating 4 out of 5]

jeg kommer meget for sent til denne fest, men damn, Glenn ved, hvad der sker ✊✊

[Nene La Beet · Rating 4 out of 5]

Jeg synes ikke, denne bog er over-hypet. Jeg synes, at den både kan noget, sådan rent litterært, og at den er et dejligt, velrettet spark til klassesamfundet og en forklaring, så alle kan være med, på, hvorfor vi skal være woke*. Altså ikke på den måde, som ordet nu bruges (i høj grad som skældsord), men at vi skal være bevidste om, hvilke fordele (og det modsatte), vi har med os som usynlig bagage, i vores tilværelse. Han siger ikke, at vi skal stille os frem og lade os ynke, hvis vi er langt nede i det intersektionelle hierarki, men vi, der ikke har så mange minoritetsmarkører, vi kan "smykke" os med, må ærligt talt godt tænke os om, inden vi åbner munden. Empati er virkelig en undervurderet egenskab!

*woke, adjective: aware, especially of social problems such as racism and inequality

Det var vist bare det.

[Silke Jensen · Rating 3 out of 5]

Vigtig læsning.

Havde håbet på mere klassekamp.

[Prince Mendax · Rating 4 out of 5]

SKITBRA men lite lång och ibland tröttnade jag faktiskt lite.

[Thomas Christensen · Rating 5 out of 5]

På en måde virker det unfair at læse og anmelde denne efter at have været igennem to gange Edouard Louis, for parallellerne er tydelige. Både Louis og Bech er homoseksuelle og opvokset i en lille by, hvor lige dét ikke helt er værdsat. Begge flygter til storbyen og begynder at skrive om den rejse. Louis bliver verdensberømt, Bech bliver verdensberømt i Danmark. Begge har meget at sige om klasse og privilegier.

Men hvor vi måske kan snakke om hvorfor, disse bøger er kommet ud nu og får succes og ses som relevante, så skal vi måske passe på med at køre den sammenligning meget længere. For hvor de på overfladen har ligheder og lyder ens, så vil Bech vist noget andet end Louis.

Bech vil gerne udpege alting og fortælle , hvordan vi skal tage os sammen, eller i det mindste holde op med en masse ting. Hvis du nogensinde har trukket vejret, så er Bech sandsynligvis klar til at fortælle dig om dine privilegier, og hvor blindt du forvalter dem. Altså bortset fra hvis du er hans mor. Hun går dog heller ikke helt fri, men hun er tilgivet. Og det er fair nok. Alt sammen. Og Bech er klar over, at det ikke handler om, at vi skal stå og måle privilegier og finde ud af hvem, der har færrest, men at vi alle skal være meget meget mere beviste om, hvordan vi forvalter dem. Og at vi skal holde op med at gøre antagelser om, hvem der har vundet i pivilegie-bingo, baseret på hvordan vi ser ud. Vi ved aldrig, hvad andre slæber rundt på.

Fokus på synlige markører, gør det fx nemt at ignorere klasseprivilegier - eller mangel på samme. Men, så er det alligevel federe at være alley med nogen, der stemmer som os, læser de samme bøger som os, spiser som os, taler som os. Og med os mener jeg dig. Og mig. Det er meget federe end at skulle holde i hånd med nogen, der er så marginaserede og vrede, at de stemmer på Inger Støjbjerg og ser (det forkerte i) TV hele tiden.

Tak for det spark i røven.

Note vedr audio udgaven: Hvad der måske ikke umiddelbart er tydeligt er, at dette er et digt - det tager lige lidt inden man vender sig til formen.

[Anetq · Rating 5 out of 5]

Mange omtaler det som en vred bog, og det er det også, men den er det på en overraskende let og afdæmpet måde - her bliver sat grænser i stor stil:
Du kan kalde dig lige, hvad du vil, men 1) du skal ikke tale ned til andre 2) du aner ikke, hvordan det er at være uden dine privilegier (2b: ja Glenn ved da godt, at han også har nogle selv) 3) du skal ikke fedte minoritetsprivilegier fra dem, der reelt har fortjent dem og mere brug for taletiden og opmærksomheden end dig med din symbolske erklæren-dig-queer for at være woke i din forældrekøbslejlighed ved søerne...
Glenn spidder alt og alle: vi har ikke ligestilling hverken på køn, klasse, sexualitet, eller nogen andre parametre - og hvis du ikke kan se det for dine egne privilegier, så skal Glenn nok trykke hvor det gør ondt.

Det minder i sin kompromisløshed og insisteren om Maja Lee Langvads fantastisk bog Hun er vred. Men mens man i den hele tiden mærkede det skummende raseri der som et helvedesridt drev den bog fremad, så er Glenns tempo et andet og ikke drevet så meget af en malstrøm af raseri, som en sarkastisk og tør påpegning af alt hykleriet og et 'hertil og ikke længere'. Man fornemmer et 'nu er det nok' - måske vil I fortsat fremture med jeres løgne, selvbedrag og det der er værre, men som titlen siger: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet.

[Pernille Lærke Munk-Hansen · Rating 5 out of 5]

Interessant nok har jeg ventet længe med at gå i gang med denne lille haps af en bog, baseret primært på alverdens fordomme om en bog skrevet som prosa, at jeg ville have svært ved at relatere til indholdet, at jeg ville blive for irriteret og/eller vred sammen med forfatteren til at nyde læseoplevelsen… men så slugte jeg det jo på en eftermiddag som det mesterværk, det er - overskueligt, relaterbart, sårbart, frustreret, velreflekteret, velformuleret, fint. Fantastisk. Det må jo være en form for obligatorisk værklæsning i gymnasieelevers danskundervisning. Bravo.

[Elin · Rating 3 out of 5]

Glenn Bech skriver vakkert om skam og misunnelse. Om det å ønske det man ikke fikk i sine formative år og bevisstheten om alt som fortsatt mangler.
Samtidig er teksten et manifest. Jeg forventet en tydelig retning, som jeg ikke helt fant under lesningen. Ikke desto mindre er det en vond og viktig bok.

[Marius Aggerholm · Rating 4 out of 5]

“Hvis noget er nemt for dig, er det godt for dig”

[David Karlsson]

Det här är tydligen den bäst säljande poesiboken i Danmark sedan Yahya Hassans debut, och visst finns det vissa likheter. Där Hassan krävde plats med enbart versaler gör Bech det med ilska, anklagelser och radbrytningar i en bok som han tillägnat "klasskampen". Det är svårt att inte uppskatta och dras med.

Det handlar om att växa upp på den danska landsbygden som homosexuell med en ensamstående mamma ur arbetarklassen och att inte hitta sin plats. Bech sparkar underifrån och riktar hårda anklagelser mot såväl medelklass som heterosexuella och feminister. Undertiteln är "manifest" och här finns tydliga ställningstaganden och hat mot klassamhälle och homofobi, men också öppna frågor och en vilja av att öppna upp dialog och förståelse.

Bäst tycker jag att det är när det blir som mest personligt, till exempel i det inledande "kapitlet" om mamman eller det avslutande om ungsomskärleken Julius. Men Bech har mig på kroken hela vägen däremellan också och även om alla delar inte fångar mig lika mycket är det aldrig tråkigt och aldrig intetsägande.

(Tidigare publicerad på Instagram utan betyg, sätter därför inget såhär i efterhand.)

[Birta · Rating 4 out of 5]

Hluti af þessu verki fjallar um reiðina við að alast upp í fátækt og hvernig það blæðir áfram út í lífið manns. Hef aldrei lesið um þessa upplifun áður, afhverju ekki? Börn sem alast upp við fátækt fá ekki forréttindin á að vera börn, þau fá ekki að lifa, þau þurfa að lifa af. Glenn tjáir þessa reiði svo fullkomlega, öll þessi dagsdaglega reiði, reiðin útí venjulegt fólk, reiðin útí önnur börn, reiðin útí kerfið. Löv it.

[Ida Galsøe · Rating 5 out of 5]

Fantastisk god.
Den sætter tingene i perspektiv, og er enormt rørende.
5/5. Kæmpe anbefaling

[Andreas Solheim · Rating 5 out of 5]

Ååå wow, en sjukt god bok som eg blei nødt til å lese i ein setting. Elska den fra start til slutt, og eg opplevde en ekstrem forståelse og anerkendelse i hver eneste setning. Vilt god bok!

[Astrid Richter · Rating 5 out of 5]

INGEN går fri. Alle får en (velfortjent) sviner af Glenn. Rammefortællingen er Glenns barne- og ungdomstraumer som ung homoseksuel mand fra provinsen, men han lykkes konsekvent med at perspektivere det til samfundstendenser generelt. Glenn er heller ikke bange for at brænde broer, og flere personer omtales så detaljeret at de givetvis let kan identificeres. Mættet af lige dele vrede og sårbarhed. Føler mig helt nyradikaliseret/genforenet med mine grundværdier.

[Mie Jonassen · Rating 3 out of 5]

Bogen leder, naturligt nok, tankerne hen mod franske Edouard Louis, da det er meget de samme tematikker, som de to forfattere beskriver: opvæksten som homoseksuel i provinsen, klassekamp og generel samfundskritik.
Jeg anerkender, at Glenn Bech’s bog er vigtig og et godt indspark i den danske debat, men formen tiltaler mig desværre ikke. Jeg blev ganske simpelt ikke ramt.

[Caroline Stadsbjerg · Rating 4 out of 5]

Har sat tusinde tanker i gang. Privilegier er et andet ord for muligheder, for majoritet, for værd. Opdager at jeg har er sprog for det, der mødte mig i folkeskolen - ulighederne. At de allerede eksisterede der, at vi allerede kendte de sociale markører og det værd samfundet tildelte dem.

[Martin Jonassen · Rating 5 out of 5]

Et helt håbløst læseår for mig, men heldigvis nåede jeg at få den her læst. En helt sindssyg god og vigtig bog, ja nok en af bedste, jeg har læst. Hvis man kun skulle læse én bog i år, er den her et ret godt bud

[Jacqueline Hjorth · Rating 5 out of 5]

Glenn Bechs fortællerstemme er exceptionel, og temaerne relevante og benhårde. Det er svært helt at finde ordene for præcis hvor meget jeg vil anbefale bogen, så jeg gør det kort: Læs den. Jeg lover den er din tid værd.

[Louise Eltved Krogsgård · Rating 5 out of 5]

Fantastisk rørende rasende og rammende bog!

[Anne Cecilie · Rating 5 out of 5]

En af de bedste, vigtigste og ikke mindst vredeste bøger jeg har læst.

[Marius Paulsen · Rating 5 out of 5]

Sårt, relaterbart, viktig, samfunnskritikisk, utleverende og en av de beste bøkene jeg har lest på lenge! Glenn Bech bør bli pensum på skoler og absolutt en ny superstjerne i likhet med Edouard Louis, Thomas Korsgaard og andre som skriver om samfunnsrealisme, klasseskiller, livet generelt. Anbefales på det sterkeste!✨

[Sofie Bejer · Rating 5 out of 5]

Jeg kan virkelig virkelig virkelig anbefale at høre den her som lydbog. Faktisk føles det, som om det hele tiden har været meningen, at den skulle overleveres mundtligt. Glenns oplæsning gør den fuldstændig levende.

Derudover er den så spot on. Samfundskritisk, nuanceret, til tider kontroversiel - men den slår ned på emner, ingen andre helt tør berøre. Fuldkommen relevant og essentiel.

P.S:
ELSKER hvordan slutningen leder videre til begyndelsen. At Glenn bruger hele bogen på at beskrive de følelser, Julius ikke kan sætte ord på:

“Det er kompliceret.
- Hvad mener du?
- Jeg ved det ikke.”

[Emmy · Rating 5 out of 5]

Läsvärd!!!

[Emilie Nørgaard · Rating 5 out of 5]

5*

Det her er så nøjagtigt og så nuanceret og så vredt og jeg elsker det