Jeg ved ærligt ikke hvad jeg skal tænke om den her bog. Jeg var lige ved at skrive roman, men den virker for selvbiografisk til at jeg vil sætte den etiket på. Begge dele måske? Jeg ved det ikke.
Jeg lærte en del mere om chemsexmiljøet i Berlin end jeg nogensinde troede jeg ville.
Det er en rodet bog. Ikke på grund af de skiftende fortællevinkler, men fordi det føles som om bogen ikke vil stå ved hvad den er - eller fordi den ikke kan fonde ud af hvad den er. (Eller forfatteren selv?) der bliver brugt så utroligt meget tid på at bearbejde og udrede en masse følelser om længsel og forhold og begær der ikke rigtigt kommer nogen vegne, for så til sidst at slutte meget brat som en form for kærlighedserklæring til en mand som knap nok bliver nævnt hele bogen igennem. Det giver ikke mening for mig. Jeg kan forstå at en del af pointen er at slippe af med en masse skyld og skam over at være polyamorøs, over at monogamiet ikke virker, men det bliver underligt uforløst.
Jeg har der også underligt over at kritisere et narrativ der formentlig er hentet fra det virkelige liv og derfor ikke passer ned i en gængs fortællestruktur. Men når der står roman på forsiden så forventer jeg trods alt at der er en vis struktur. Uden, bliver det som sagt meget rodet.
Jeg har ikke noget problem med de meget lange sætninger eller de gentagne leitmotifs - jeg kan forstå hvis andre er irriterede over det - men igen kunne jeg godt tænke mig at det var mere struktureret, lidt mere “med vilje”. Som det er bliver det for ofte usammenhængende og minder mest af alt om de rablerier man kan forvente fra en der er høj af stoffer. Måske er dét med vilje, jeg synes bare ikke det er særlig vellykket.
Jeg kan forstå forfatteren har skrevet flere bøger inden denne, hvilket faktisk overrasker mig lidt fordi jeg troede - ærligt - at denne var en første roman. Måske fordi noget af indholdet er tyve år gammelt, måske ikke, jeg ved det ikke.
Jeg styrer udenom en stjerne rating i denne omgang fordi jeg kan ikke finde ud af om jeg skal give en stjerne eller tre eller hvad. Jeg læste den på en dag, opslugt, interesseret, og den har givet mig en del at tænke på, og tænke over. Ikke desto mindre synes jeg ikke at det er ligeså uærligt af mig at give den én stjerne som det er at give den fem. Ikke alting skal absolut have en rating.