4,5 stjerner
At tilbringe sin læsetid med en af Anne Thorogoods bøger i hænderne er altid kvalitetstid. Anne skriver fængende, rørende og medrivende, og selvom bogen er på 463 sider, føles den ikke en side for lang. Sarahs sorg over sin morfars død er så godt beskrevet, at jeg sad med tårerne løbende ned ad kinderne.
Jeg tog mig selv i at undre mig lidt over sproget indimellem. Jeg synes ikke, at det altid passede til Sarah, som er først i tyverne. For eksempel siger hun på det tidspunkt noget lignende: ”han brød med mig”. Jeg ville til enhver tid sige ”han slog op med mig”. Det andet lyder gammeldags, men måske er det bare mig.
Jeg holdt allerede af Sarah i ”Asketræet”, og kærligheden er ikke blevet mindre ved at have lært hende bedre at kende. Hun er simpelthen så sød og er bare et helt igennem godt menneske. Hun er dog også en konfliktsky pleaser, hvilket gør hende så relaterbar for mig. Det er så svært at slippe den åndssvage pleaser-rolle, men det kan lade sig gøre. Sarah lærer langsomt at stå op for sig selv og gå sine egne veje, og det er fedt at være vidne til.
Emnerne i bogen, udover kærlighed, er venskab, familierelationer, sorg, svigt, at vokse som menneske, at gå efter sine drømme, og hvordan det er at være et semi-kendt menneske. Derudover får man et smugkig ind i forlagsbranchen og musikbranchen.
Selvom denne anbefalingsværdige bog er nr. 2 i serien, så kan den sagtens læses uafhængigt af den første bog. Men jeg vil selvfølgelig altid anbefale at læse dem i rækkefølge, også fordi man vil ikke gå glip af den vidunderlige ”Asketræet”.