Jump to ratings and reviews
Rate this book

Mother Earth

Rate this book
Mother Earth er et højhus i København. Et klimaneutralt prestigebyggeri med et budget på 12 milliarder kroner, beklædt med nænsomt fældet canadisk cedertræ. Men hvem råber egentlig op, hvis det viser sig, at fundamentet er fyldt med affaldstræ, flamingo og bøjede søm?

Den unge fuldmægtig Andreas Hahnemann er primært opsat på at leve op til andres forventninger, mens forvaltningschef Liselotte Høgsberg forsøger at balancere de politiske krav med kaos på hjemmefronten. Ingeniør Claus Carstensen har bare ufatteligt ondt i sit knæ og venter kun på pensionen.

Mother Earth er en sort samfundssatire om forfængelighed, fupmageri og menneskelige fejl. Og om rodet, der opstår, når idealer skal realiseres i en mudret virkelighed.

Alexander Rich Henningsen er født i 1992 i Svendborg. Han er uddannet sociolog fra Københavns Universitet og arbejder til daglig som redaktør på magasinet ATLAS. Han bor med sin kæreste og datter i en treetagers bygning i Brønshøj. Mother Earth er hans skønlitterære debut.

349 pages, Paperback

First published May 1, 2024

3 people are currently reading
67 people want to read

About the author

Alexander Rich Henningsen

1 book1 follower

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
5 (3%)
4 stars
44 (32%)
3 stars
66 (48%)
2 stars
18 (13%)
1 star
2 (1%)
Displaying 1 - 19 of 19 reviews
Profile Image for Tobias Cramer.
442 reviews90 followers
May 15, 2024
Uddrag af min anmeldelse for Soundvenue:

Når de lidt mislykkede forsøg på humor og de blege bikarakterer træder til side, kan bogens styrker sagtens ses.

’Mother Earth’ er et rettidigt opgør med en inkompetent, administrativ klasse, der undertrykker stadig større dele af tilværelsen med ugennemtrængelig kedsomhed. Romanen står desuden som et tiltrængt, økokritisk opgør mod greenwashing og verdensfjern symbolpolitik.

Læs hele anmeldelsen hos Soundvenue. Goodreads tillader desværre ikke links.

Profile Image for Anna Rosenkrands.
189 reviews3 followers
June 30, 2024
Ret fin debutroman. Kunne bedst lide den første halvdel, hvor den “almindelige” hverdag og arbejdslivet fylder. Den sidste fjerdedel skiller sig meget ud, og især til sidst bevæger det sig over i noget, der minder om magisk realisme. Synes ikke at den overdrevne symbolik klædte slutningen.
Profile Image for Nanna.
142 reviews9 followers
August 2, 2024
Interesting concept, not the best execution
Profile Image for Loa.
26 reviews
October 15, 2024
Et dansk, djøfsk take på kafkaesk bureaukrati - ofte oprigtigt frustrerende, genkendeligt og underholdende, en meget tøhø-agtig humor som faktisk indimellem fungerede, bare fordi den matchede de lidt kuede og akavede karakterer, men som også tit bare fik mig til at himle med øjnene. Og så kunne jeg ikke abstrahere fra forfatterens gennemgående trang til at beskrive alt (fra boreprøver til durumruller til cyklistkøer) som “en pølse”.
Profile Image for Marianne.
18 reviews
June 8, 2024
Godt plot, gode karakterer og sådan set en underholdende fortælling. Det prestigefyldte byggeri hviler på et skrøbeligt fundament. Men når først det er afsløret, siver luften ud af romanen. Desværre.
Profile Image for Marc Sabatier.
126 reviews11 followers
June 8, 2024
Herlig bog, der er underholdende hele vejen og med genkendelige scener for den DJØFske læser. Jeg kunne virkelig godt lide den, men det eneste minus er at bogen ikke helt formår at samle alle stykkerne til slut, hvor karakterne føles lidt for flade. Men sjov hele vejen!
Profile Image for Yvonne.
649 reviews12 followers
May 14, 2024
Jeg slugte bogen på få dage. 

Fortællingen er på samme tid grotesk og virkelighedstro. Småkomisk og rystende. Bogen er velskrevet med et let flydende sprog. Så selv om vi befinder os midt i en politisk fortælling, så forbliver fortællingen nem at gå til via de tre hovedpersoner vi følger. 

Andreas - den unge fuldmægtig - som presses af en ambitiøs og floskelfyldt leder og en urealistisk minister. Liselotte, topchefen med så mange problemer på hjemmefronten, at det påvirker hendes arbejde så meget, at hun alene bevare sin stilling på et fundament af indgroet hierarki i det offentlige. Ingeniøren Claus, med masser af viden og meget lidt gennemslagskraft. 

De tre er en vidunderlig cocktail af karakterer som fører læseren igennem denne forvaltningsgyser om et tåbeligt højhusbyggeri, som også indeholder et italiensk entreprenørfirma, et kulsejlet far/søn forhold og meget andet.

 Og med citater som: "Det er en kompleks sag, umulig at forstå for folk, der ikke ved, hvordan forvaltningen fungere i virkeligheden." og "Jeg burde egentlig ikke være overrasket. ... Det var forvaltningens mennesker, vi stod over for. Alt, der falder uden for den virkelighed, man har fået at vide gøre sig gældende, ignorerer man." Så var jeg top underholdt på et genkedeligt plan (jeg er selv ansat i forvaltningen ;-) )

Bogen får mine absolut varmeste anbefalinger. 

Bogen er forfatterens debut, og herfra skal lyde et meget stort håb om, at dette kun er startet på en lang og produktiv forfatterkarriere.
5 reviews5 followers
September 20, 2024
Først gav jeg bogen tre stjerner, bl.a. fordi bogens materialitet ikke umiddelbart vibrerede på min bølgelængde, men så slog det mig --- !

Man kan levende forestille sig det: Den projektansatte juniorredaktør, der med sin universitetsnaive idealisme har udformet bogen efter alle kunstens regler i det tykke, cremede papir fra Munken og med veldimensionerede eftertænksomme marginer, som så er blevet dekonstrueret af hans muligvis stressramte mentor-leder, for det er der altså ingen læsere, der går op i - hvem kan egentlig se forskel på offset og digitalt tryk?
Og han ender derfor med at blive jordemoder til en moderjordnær alien af en bog, der som en bygning med stuk og krummeluer uden på vægge af pap (eller teaktræsbeklædt højhus med cigaretter, søm og flamingo i fundamentet) har et hardbackomslag uden på en limet ryg, gennemsigtige sider og en sats, der giver lyst til at bestille en ny synstest.

Men her viser mentor-lederen sig behjælpelig igen: Det er jo bare bogen, der spejler fortællingen (på den gode måde), og det kan juniorredaktøren jo godt se, sjældent er form og indhold gået op i en højere enhed!
Alt i alt faktisk en rigtig god læseoplevelse.
Profile Image for Annegrethe Skov.
135 reviews
June 3, 2024
En lille bog til tiden. Mon ikke den her bliver pligtlæsning i DJØF-kredse? Og for københavnere med udsigt til fx. Njals tårn eller nogle af de faktisk ret mange bygninger i København (og sikkert resten af Danmark), der har behov for at slå på, at bæredygtighed er en del af deres fundament. Sjov og desværre virkelighedstro satire om moderne dansk politik og administration af samme. Udstiller hvor kortsigtet og lidet bæredygtigt vores retning er. Hvor sort den grønne politik kan være. Hvor personlige ambitioner skygger for at løse verdens og almindelige borgeres problemer på både kort og lang sigt. Suk. Læseværdig bog - formentlig også for dem der normalt blot læser en enkelt Niels Krause-Kjær-krimi i ferien.
409 reviews1 follower
May 12, 2024
Jeg var vild med den! Den er tragikomisk på en helt særlig måde, hvor den egentlig ikke er sjov som sådan, men den får samfundets sørgelige realiteter fremstillet på en ret underholdende måde. Menneskets hykleri bliver så tydeligt. Jeg føler jeg har mødt alle bogens karakterer i virkeligheden, ikke fordi jeg som sådan kan sige hvor og hvornår, men de er bare meget realistiske og har nogle meget typisk danske træk....
Den får ikke 5, for jeg kommer ikke til at læse den igen, men jeg vil alligevel anbefale den. I øvrigt også fordi den handler delvist om klimakrisen uden det bliver på en dystopisk, deprimerende måde.
Profile Image for Jesper E. Siig.
38 reviews4 followers
August 17, 2024
Meget underholdende forvaltningsthriller - især for én, som er i "systemet"!
Var lige ved at falde ned af stolen, da jeg læste om deres besøg hos Rigsrevisionen og "Sankt Annæ Palæ" (som hverken ligger på Sankt Annæ Plads - eller er et Palæ :) Jeg arbejder i samme bygning, dog i en anden styrelse.
Synes romanen er fint bygget op med små snapshots set ud fra hovedpersonernes perspektiv, og kunne genkende mange af arketyperne (jeg er nok mest Claus :).
Plottet er godt, slutningen måske lige lovlig letkøbt, men måske fint nok, at Mother Earth også får npget at skulle have sagt i forhold til Mother Earth! :)
Alt i alt en fin roman, som helt klart kan anbefales.
This entire review has been hidden because of spoilers.
Profile Image for Ana Antunez Tranberg .
37 reviews6 followers
December 18, 2024

Jeg var ret vild med denne bog, da den ligesom fik taget fat. Karaktererne er troværdige og repræsenterer nogle arketyper i vores samtid. Arbejdsliv og privatliv smelter uundgåeligt sammen for nogle, hvilket også er meget genkendeligt. De små og store hverdagssituationer er skrevet frem med en detaljeorienterethed og en humor som jeg er vild med. Og da jeg nåede til bogens PONR, måtte jeg bare læse den færdig.
En underholdende samtidsroman der er særligt sjov at læse, hvis man selv er kommunalt ansat
Profile Image for Søren Grauslund.
140 reviews6 followers
August 6, 2024
Det er meget sjovt at få en skønlitterær udlægning af offentlig forvaltning og politik.

Det er også en udmærket satire over disse områder. Den ligger dog rimelig meget til højrebenet - man falder ikke bagover af skarpsindige analyser. Men befriende udogmatisk - der bliver delt håndmadder ud til både højre og venstre.

Rent fortælletekniske kunne forfatteren godt blive bedre. Eventuelt kunne en redaktør hjælpe med at stramme op så historien ikke til tider går unødigt ned i tempo.
Profile Image for Morten.
274 reviews2 followers
December 8, 2024
Underholdende og fint siddet satire over projektledelse, klimaaktivisme osv.

Lad ikke titlen afskrække.

Kammer lidt over hen mod slutningen, hvilket måske er ærgerligt. Omvendt er det også en tydelig symbolik på det både rådne og dobbeltmoralske som foregår.

Ender i ren Titanic. Jeg savner dog at sidste sætning har lidt mere power og ironisk afrunding.
This entire review has been hidden because of spoilers.
Profile Image for Laerke.
16 reviews
September 25, 2024
Havde glædet mig rigtig meget til at læse den her bog, og var nok lidt skuffet. Måske fordi jeg alligevel bruger min hverdag på at læse om dårlig forvaltning. Elsker ideen, og temaerne er meget relevante
16 reviews
September 1, 2024
Første 2/3 er lidt som at læse meme på meme. Alt er for på spidsen. Toneskiftet den sidste 1/3 er til gengæld fedt og det hele bliver meget mere uforudsigeligt.
Profile Image for Marlene Bentsen (Boggrippen).
739 reviews28 followers
July 18, 2024
📚Læseeksemplar fra arbejdet📚

Mother Earth er en satirisk roman om tilblivelsen af et bæredygtigt højhus kaldet Mother Earth inde i København. 

Forfatteren hedder Alexander Rich Henningsen og historien er en parodi på mange af de forvaltningsskandaler, der har været i tidens løb i Danmark, når politiske visioner skal føres ud i livet. 

Jeg synes det er svært at fortælle om handlingen uden at fortælle for meget, men som der står på bagsideteksten på bogen, så følger vi tre embedsfolk: 

Den unge fuldmægtige Andreas fra Økonomiforvaltningen, der er nyansat og bare gerne vil leve op til alles forventninger på arbejdet, men så bliver sat på en lidt speget sag. 

Så er der ingeniøren Claus, der har dårligt knæ og er tæt på pensionen. Han får til opgave at foretage boreprøver af fundamentet på højhuset. 

Sidst har vi Liselotte, der er forvaltningschef, der skal tackle de politiske krav sammen med et noget stressende privatliv. 

Det er en ret langt ude historie, der med sine meget korte kapitler, er hurtigt læst. 

Jeg har været virkelig godt underholdt, men samtidig var der bare et eller andet, der gjorde, at jeg aldrig rigtig blev fuldt begejstret. Men når alt kommer til alt, så endte jeg med at have en rigtig god læseoplevelse😃👏
Displaying 1 - 19 of 19 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.