Har du nogensinde tænkt over, at der findes parallelle retskrivningsregler for pølsemænd? Det har A. Eller det havde han. A. er død, og nu forsøger hans barndomsven at fortælle hans historie. Om udbytning, buskørsel og et fejlslagent forsøg på at lave en revolution ved at sætte ejefaldsapostroffen det forkerte sted i ordet. Om en kasse med fundne tekster i en reol i et barndomshjem, en hyldemeter som omdrejningspunkt i et venskab mellem to drenge.
Hyldemeter er en roman om erindring, venskab, længsel og at give fanden i det hele og blive bankrådgiver.
"Hans Peter Madsens debutroman, ’Hyldemeter’, kræver en vis portion sproglig interesse, men hvis du allerede er bidt af en læsehest eller sprogfascist, er der ingen vej udenom.
Hans Peter Madsen har med ’Hyldemeter’ slået en sprække i det bestående sprog og skabt en intim coming-of-age fortælling om at mindes, om at revolutionere og om at resignere."
Læs hele anmeldelsen på linket fra min profilside.
kender i det at man læser en bog fordi vennen til ens kollega har skrevet den? det kunne ende ret dårligt, men hyldemeter var ret så hyggelig at komme igennem og den var langtfra skuffende.
der bliver leget med sproget og menneskelige relationer og slutningen af hyldemeter var *chef’s kiss* — det var sådan lidt prikke over i’et på et ellers finurligt og vellykket værk.